Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Indhold

Kontaktinfo

Befolkningen og Uddannelse, Personstatistik
Nare Hakhverdyan
<ul> <li>45 39 17 33 16 </li> </ul>

nhd@dst.dk

Hent som PDF

Voksen- og efteruddannelse

Statistikken giver en årlig beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser/enkeltfag ved voksen- og efteruddannelse. Består en uddannelse af flere enkeltkurser som det er tilfældet fx ved en HF-eksamen, eller en diplomuddannelse, er det således de enkelte moduler, der optælles og samles i det kumulerede Kursistregister.

Har kursisten taget et antal kurser der tilsammen udgør en hel kvalificerende uddannelse, opsamles oplysningen om opnåede kvalifikationer i det kumulerede Kvalifikationsregister.

Indholdsbeskrivelse

Statistikken giver en samlet beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser/enkeltfag ved voksen- og efteruddannelse dvs. formelle uddannelsesforløb som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder. Består en uddannelse af flere enkeltkurser (moduler) som det er tilfældet fx ved en HF-eksamen, eller en diplomuddannelse, er det således de enkelte moduler der er registreret i Kursistregistret. Oplysningerne indberettes når det enkelte modul er afsluttet. Har kursisten deltaget i flere kurser på et år vil han eller hun således indgå flere gange i Kursistregistret.

I de fleste tilfælde er der tale om kurser der udelukkende udbydes som voksen- eller efteruddannelse. Det er fx tilfældet for AMU kurser eller modulerne til en diplomuddannelse. Det er dog også muligt at kursisten følger et eller flere kurser som indgår i en ordinær uddannelse. Dette sker under lov om åben uddannelse og indebærer som regel at kursisten betaler for undervisningen, som ellers er gratis for de der tager kurset som led i en ordinær uddannelse. Ofte ønsker kursisten kun at opnå nogle specifikke kvalifikationer men i enkelte tilfælde kan der være tale om at kursisten gennemfører en hel uddannelse, fx en bachelor.

Har en person afsluttet en hel uddannelse fx en diplomuddannelse vil personen kun indgå en gang med denne uddannelse i Kvalifikationsregistret, nemlig i det år hvor uddannelsen blev afsluttet.

Data indsamles særskilt på de enkelte områder

  1. Almene og forberedende Enkeltfag, typisk på VUC (voksenuddannelsescentrene)
  2. Højskoler (herunder også husholdning- og håndarbejdsskoler)
  3. Danskkurser for udlændinge
  4. AMU-kurser (Arbejdsmarkedsuddannelser)
  5. Åben uddannelse på erhvervsskoler
  6. Åben uddannelse på professionshøjskolerne
  7. Åben uddannelse på erhvervsakademier
  8. Åben uddannelse på universiteterne

Aktiviteten på husholdnings- og håndarbejdsskoler, AMU-aktiviteten samt HD/ED-aktivitet er registreret fra starten af 1970'erne. Aktiviteten på AVU og HF-enkeltfag er registreret fra ca. 1980. Primo 1980'erne er også højskoleaktiviteten kommet med. Fra 1993 er erhvervsskoleaktivitet og lærer-/pædagogefteruddannelse omfattet og senest er aktivitet på videregående niveau kommet med fra 2002.

Grupperinger og klassifikationer

Ved publicering er uddannelserne klassificeret efter Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation, DISCED-15, som er en dansk version af "International Standard Classification of Education. Nærmere beskrivelse af denne klassifikation, se yderligere på statistikkens emneside om kurser-og-voksenuddannelse.

Sektordækning

Uddannelsessektoren.

Begreber og definitioner

Hele uddannelser: En hel uddannelse registreres når en kursist har gennemført og bestået alle moduler på en kompetencegivende og offentlig anerkendt uddannelse under lov om åben uddannelse.

Kursist: Svarer til en kursusdeltagelse. Består en uddannelse af flere enkeltkurser (moduler) som det er tilfældet fx ved en HF-uddannelse, er det de enkelte moduldeltagelser der registreres, og har kursisten deltaget i flere kurser på et år vil han eller hun indgå flere gange i statistikken.

Årselev: Antal årselever viser kursusdeltagelsen omregnet til fulde studieår og beregnes som en opsummering af den andel af et fuldt studieår (brøk), som kurset svarer til for den enkelte kursist. Beregningen er forskellig fra område til område idet der er forskel på, hvor mange timer et fuldt studieår udgør på de forskellige kursusområder.

Ordblindeundervisning/forberedende voksenundervisning (FVU)/ almen voksenuddannelse (AVU)/højere forberedelseseksamen (HF)-enkeltfag. - Et undervisningsår: 812,5 timer

Danskundervisning for udlændinge - Et undervisningsår: 756 timer

Frie skoler (folkehøjskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler) - Et undervisningsår: 40 uger

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) - Et undervisningsår: 200 dage

Åben erhvervsuddannelse (ÅE) - Et undervisningsår: 200 dage

Videregående åben uddannelse - Et undervisningsår: 60 ECTS-point

Enheder

Personer.

Population

Deltagere i kurser/enkeltfag ved voksen- og efteruddannelse der er kendetegnet ved at være formelle, eksterne uddannelsesforløb som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder og finder sted uden for arbejdspladsen.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Seneste publicering vedrørende undervisningsåret 2019/2020. Statistikken offentliggøres årlig i statistikbanken og er her tilgængelig fra undervisningsåret 1995/1996.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Kursusdeltager, årselever og beståede hele uddannelser (fremgår af Kvalifikationsregister)

Referencetid

Indberetninger er opgjort således: - 1/7 - 30/6 gælder for Almene og forberedende Enkeltfag (VUC), Dansk for udlændinge, AMU-kurser samt åben uddannelse på erhvervsskoler, professionshøjskolerne og erhvervsakademier - 1/8 - 31/7 gælder for Højskoler mm. - 1/9 - 31/8 gælder for Åben uddannelse på universiteterne

Hyppighed

Statistikken opgøres en gang årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Der er hjemmel til at indhente oplysningerne i medfør af lov om Danmarks statistik § 8, stk. 3

Indberetningsbyrde

Er ikke beregnet, da indberetterne er offentlige institutioner.

Øvrige oplysninger

Se endvidere statistikkens emneside kurser-og-voksenuddannelse.