Klima
Klimaet er under forandring, og der er verden over stort fokus på, hvordan udledningen af drivhusgasser fra produktion og forbrug kan nedbringes. Her kan du finde statistik om udviklingen i Danmarks udledning af drivhusgasser, hvor udledningerne kommer fra, og klimaaftrykket af dansk forbrug. Du kan også læse om hvad vi som samfund gør for at nedbringe udledningerne.
Udledninger af drivhusgasser
Når vi som samfund ønsker at gøre noget ved klimaforandringerne, retter vi fokus mod udledningen af drivhusgasser. En stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren medvirker til drivhuseffekten, der ændrer klimaet på jorden.
I 2023 udledte vi 40 mio. ton CO2-ækvivalenter, når man ser på udledningen inden for Danmarks grænser. Det svarer til 6,7 ton CO2-ækvivalenter pr. indbygger i Danmark.
Drivhusgasudledning i Danmark i 2023
Hent flere tal i Statistikbanken om udledning af drivhusgasser
Danmark har et politisk mål om at nedbringe drivhusgasudledningen med 70 pct. fra 1990 til 2030. Målet er vedtaget i Klimaloven. I 2023 havde vi i Danmark reduceret drivhusgasudledningen med 46 pct. siden 1990.
Reduktion af drivhusgasudledning i Danmark
Anm.: Udledning i Danmark ekskl. CO2 fra afbrænding af biomasse samt udledning og optag fra jordbund og skove.
Kilde: www.statistikbanken.dk/DRIVHUS og Klimaloven
Internationale aftaler og nationale målsætninger måler oftest udviklingen siden 1990. Dette pejlepunkt startede med Kyotoaftalen, som var den første aftale, der forpligtede landene til at nedbringe den samlede globale udledning.
Hvad er drivhusgasser?
De vigtigste drivhusgasser er kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC, SF6 og NF3 som anvendes som fx kølemiddel). En stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren medvirker til drivhuseffekten, der ændrer klimaet på jorden.
Drivhusgasser udledes bl.a. ved afbrænding af benzin og olie, fra husdyr og anvendelse af gødning og fra cementproduktion.
De enkelte drivhusgasser bidrager forskelligt til drivhuseffekten afhængigt af deres koncentration og evne til at absorbere varmestråling. For at kunne måle den samlede udledning omregnes til en fælles enhed, som kaldes CO2-ækvivalent.
Tre måder at opgøre udledningen af drivhusgasser på
Udledning i Danmark bliver brugt til at følge udviklingen i forhold til internationale klimamålsætninger, fx indberetning til FN og forpligtigelserne i Parisaftalen og Danmarks egne målsætninger i Klimaloven.
Udledning fra dansk økonomi, inkl. danske transportvirksomheder i udlandet indeholder ud over udledningerne i Danmark også udledning fra international transport, herunder især udledninger fra danskopererede skibes brug af olie, der bunkres (tankes) i udlandet. Opgørelsen gør det muligt at analysere sammenhængen mellem forskellige økonomiske aktiviteter og påvirkninger af miljø og klima.
Det danske klimaaftryk er de udledninger, som skabes af dansk forbrug og anden endelig anvendelse – uanset om udledningerne sker i Danmark eller i andre lande via import af varer til Danmark. Udledninger fra produktion til dansk eksport medregnes til gengæld ikke. Klimaaftrykket viser, hvordan dansk forbrug bidrager til den globale udledning af drivhusgasser.
Læs en detaljeret gennemgang af hvordan man opgør udledninger af drivhusgasser (pdf).
Læs også:
Mindre CO2 og lattergas fra landbruget siden 1990
13. september 2024
Udledningen af både lattergas og CO2 fra landbruget er faldet med omtrent en tredjedel siden 1990, mens udledningen af metan har været stort set uændret. Landbruget udledte samlet 13 mio. ton CO2-ækvivaltenter i 2023, hvilket er 20 pct. mindre end i 1990. Landbrugets udledning af drivhusgasser består af metan (CH4), lattergas (N2O) og CO2.
Du kan læse mere om Danmarks vej imod opfyldelse af målet om at reducere vores udledninger med 70 pct. inden 2030 på Klimarådets side.
Hvis du vil finde information om klima, klimaændringer og effekterne af klimaændringer for vores planet, kan du se mere på DMIs temaside om klima.
Økonomisk vækst og udledning
Danmark har haft økonomisk vækst (stigning i BNP) næsten hvert år siden 1990. Eneste undtagelser er ved finanskrisen og COVID-19. Drivhusgasudledningerne fra dansk økonomi er ikke steget i samme takt som væksten i økonomien. Efter 2006 har udledningerne generelt været faldende. En stor del af faldet i udledning af drivhusgasser skyldes grøn omstilling, hvilket her især omfatter skift til vedvarende energi og energieffektivisering. Men det spiller også en rolle, at den danske økonomi har ændret struktur i perioden, så industri fylder mindre og service fylder mere.
Anm.: Udledning fra dansk økonomi, inkl. danske transportvirksomheder i udlandet, ekskl. CO2 fra afbrænding af biomasse samt udledning og optag fra jordbund og skove.
Det grønne nationalregnskab
Det grønne nationalregnskab er et sæt af internationalt sammenlignelige opgørelser, der beskriver samspillet mellem miljø og økonomi. Det grønne nationalregnskab giver mulighed for at belyse områder som grøn vækst, energiforbrug, naturressourcer og samfundets udgifter til miljø- og naturbeskyttelse.Her kommer udledningerne fra
De danske udledninger af drivhusgasser stammer fra en lang række aktiviteter knyttet til produktion og forbrug: Det kan fx være fra landbrugs-, energi- og industriproduktion eller fra familiernes forbrug. Da den danske økonomi har en stor aktivitet inden for transport i udlandet, stammer en stor del af den samlede udledning fra danske transportvirksomheder i udlandet. Hvordan vi bruger vores arealer - til fx landbrugsafgrøder eller skov - har også indflydelse på vores udledning.
Virksomhedernes udledning af drivhusgasser
Der har været størst fald i udledningen fra branchen forsyningsvirksomhed, som omfatter fx kraftværker og vindmøller.
Landbrug, skovbrug og fiskeri er den branche, der udleder mest i Danmark. Branchens andel af erhvervslivets samlede udslip er øget siden 1990, fordi udledningen er faldet væsentligt mere i andre brancher.
Øvrige virksomheder er fx handel og transport, bygge og anlæg, offentlig administration og serviceerhverv, og de står samlet for ca. en fjerdedel af udledningen fra erhvervslivet.
Anm.: Udledning i Danmark ekskl. CO2 fra afbrænding af biomasse samt udledning og optag fra jordbund og skove.
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Landbruget bidrager med omkring 95 pct. af udledningen fra branchen landbrug, skovbrug og fiskeri. Branchens udledning af drivhusgasser fordeler sig på udledning af metan, lattergas og CO2. Udledningen af metan kommer især fra dyrehold, mens lattergas primært kommer fra kvælstofholdig gødning. Den CO2 som branchen landbrug, skovbrug of fiskeri udleder kommer især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledningen af både lattergas og CO2 fra landbruget er faldet siden 1990, mens udledningen af metan har været stort set uændret.
Energiforsyning
En stor del af udledningen af drivhusgasser stammer fra produktion og forbrug af fossil energi. Danmarks samlede produktion af energi måles i PJ, som står for petajoule og anvendes til måling af energiindhold, hvilket gør det muligt at sammenligne på tværs af energityper. Danmarks energiproduktion består af olie, naturgas og vedvarende energi som fx biomasse, vind- og solkraft.Danmarks samlede energiforbrug har været nogenlunde konstant siden 1990. I en periode mellem slutningen af 1990’erne og midten af 2010’erne var Danmark selvforsynende med energi. De seneste år har Danmark importeret energi for at dække forbruget.
Produktion af primær energi og bruttoenergiforbrug i Danmark
Amn.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ene2HO og www.statistikbanken.dk/ene3H
Industri
Industrien står for 14 pct. af erhvervslivets samlede udledninger. Inden for industrien er det især plast-, glas- og betonindustrien, som bidrager til udledningen af drivhusgasser. Det hænger sammen med energiintensive processer og med, at der ved cementproduktion frigives CO2 fra den kalksten, der anvendes ved fremstillingen.
Udledning fra dansk økonomi, inkl. danske transportvirksomheder i udlandet
Hvorvidt udledningen af drivhusgasser er faldet siden 1990, afhænger af hvorvidt vi tæller udledninger fra danske transportvirksomheder i udlandet med. Udledninger fra danske transportvirksomheder i udlandet indgår ikke i opgørelsen af udledning i Danmark men i det grønne nationalregnskab (se faktaboks).
Anm.: Udledning ekskl. CO2 fra afbrænding af biomasse og udslip og optag fra jordbund og skov.
International transport fylder meget i den danske økonomi, og derfor udgør udledningen fra brændstof til danske transportvirksomheder i udlandet en væsentlig del af den samlede udledning. Det gælder især danske fragtskibe, men også fly og lastbiler.
Udledninger af drivhusgasser fordelt på brancher. 2023
Kilde: www.statistikbanken.dk/DRIVHUS
Udledninger fra familier
Drivhusgasudledninger fra danske familiers energiforbrug kommer især fra benzin og diesel til biler og fra el og fjernvarme. En del kommer fra fyringsolie og naturgas til opvarmning. Familiernes udledning fra el og fjernvarme er indirekte, da energien kommer fra forsyningsbranchen, men forbruges i den enkelte familie. Disse tal indgår derfor også i virksomhedernes udledninger. Det store fald i familiernes udledningen fra el og fjernvarme kan knyttes til grøn omstilling, hvilket fx omfatter energieffektivisering og skift til vedvarende energi.
Amn.: Udledning ekskl. CO2 fra husholdningernes afbrænding af biomasse som fx træpiller og brænde.
Udledningen fra familiernes bilkørsel har været nogenlunde konstant siden 1990, selvom der er kommet flere biler på vejene. Det skyldes, at bilerne er blevet mere energieffektive. Læs mere i artiklen Flere biler trods grønne visioner (pdf). Med den faldende udledning fra el og fjernvarme er CO2 fra bilkørsel kommet til at udgøre en væsentligt større andel af udledningen fra familiernes energiforbrug siden 1990.
Faldet i udledningen i 2020 skyldes især mindre bilkørsel pga. hjemmearbejde i forbindelse med COVID-19.
Udledning og optag fra jordbund og skove
En del af udledningerne stammer fra fx dyrkning af landbrugsafgrøder og anden anvendelse af Danmarks arealer. Samtidigt optager og binder skovene en del af CO2-udledningerne. Den samlede drivhusgasudledning og optaget fra jordbund og skove kaldes LULUCF (Land Use, Land-Use Change and Forestry).
Drivhusgasudledning og optag fra jordbund og skove (LULUCF)
Udledning og binding af drivhusgasser, som skyldes ændringer i hvor meget kulstof, der er bundet i jordbund og biomasse, omtales ofte som LULUCF. Forkortelsen kommer af den engelske betegnelse ’Land Use, Land Use Change and Forestry’. Det samlede bidrag fra jordbund og skove kan være positivt eller negativt, og det varierer, om det er indregnet i internationale opgørelser. LULUCF indgår ikke i de øvrige opgørelser på denne side. Læs mere hos DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (på engelsk).
Det danske klimaaftryk
Klimaaftrykket viser, hvordan dansk forbrug bidrager til den globale udledning af drivhusgasser. Det danske klimaaftryk er de udledninger, som forårsages af forbrug i danske husholdninger og i det offentlige samt danske investeringer – uanset om udledningerne sker i Danmark eller i andre lande via import af varer til Danmark. Udledninger fra produktion til dansk eksport medregnes til gengæld ikke.
Det danske klimaaftryk 2022
Anm: Klimaaftrykket af dansk forbrug dækker al endelig anvendelse, dvs. forbrug i danske husholdninger og i det offentlige samt danske investeringer. Hent flere tal i Statistikbanken om det danske klimaaftryk
Dansk forbrug sætter et større klimaaftryk i udlandet end i Danmark, og andelen af emissioner i udlandet er stigende.
Det danske klimaaftryk uden for Danmark
Kina er det land, hvor dansk forbrug sætter størst udenlandsk klimaaftryk. Uden for Europa sætter det danske forbrug desuden særligt aftryk i USA og Indien, mens emissionerne inden for Europa især sker i Tyskland og Polen.
Du kan læse mere om det danske klimaaftryk i analysen Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet.
Det danske klimaaftryk udarbejdes i samarbejde med Energistyrelsen. Hvis du vil finde mere information om Danmarks klimaaftryk, kan du se mere på Energistyrelsen side om Global Afrapportering.
Sådan beregnes klimaaftrykket
Klimaaftrykket beregnes ved at koble en input-output model for den danske økonomi sammen med en multiregional miljøøkonomisk input-output (MRIO) model, som dækker hele verdenen. Den danske model beregner emissioner i Danmark, der kan knyttes til dansk forbrug og investeringer. Modellen bestemmer også hvor stor en import, det danske forbrug og investeringer har givet anledning til. Derefter bruges den internationale input-output model EXIOBASE til at bestemme emissioner i resten af verden, som den danske import har forårsaget.
Læs mere om beregningen af det danske klimaaftryk i Statistikdokumentationen.
Der laves en række antagelser og skøn i beregningerne, og der er en betydelig usikkerhed forbundet med dem, særligt for udledningerne i udlandet. Datagrundlaget i EXIOBASE er en kombination af officiel statistik, fremskrivninger og afstemninger. Beregningerne af klimaaftrykket er derfor at betragte som eksperimentel statistik.
Indsatser for at nedbringe udledninger
En lang række forskellige indsatser er med til at nedbringe udslippet af drivhusgasser - fx når fossile brændsler udfases og erstattes af vedvarende energi, og industrien producerer mere uden at udlede mere CO2.
Vedvarende energi
En stor del af faldet i udledning af drivhusgasser skyldes skift til vedvarende energi som fx vindkraft, solkraft og biomasse.
Danmarks forbrug af vedvarende energi er blevet mange gange større siden 1990. I 2023 udgjorde vedvarende energi 45,2 pct. af energiforbruget i Danmark.
Den danske produktion af vedvarende energi er ikke fulgt med det stigende forbrug. Det betyder, at der forbruges mere vedvarende energi, end der bliver produceret i Danmark. Den resterende mængde bliver importeret fra udlandet og udgøres i overvejende grad af importerede træpiller og i mindre grad af flis, brænde, biobrændstof, og bionedbrydeligt affald mv.
Forbrug og produktion af vedvarende energi
Anm.: Der er ikke medtaget netto-import af el (som kan være produceret fra vedvarende kilder) i forbruget af vedvarende energi.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ene2HO
Biomasse
Stigningen i den vedvarende energiproduktion kommer især fra biomasse. Biomasse er fx halm, træpiller eller organisk affald, som vi brænder for at bruge energien. Udledningen fra afbrænding af biomasse er mere end firedoblet siden 1990.
Når biomasse brændes, udledes der CO2. Men den mængde CO2, som udledes, er lagret i planterne, mens de voksede. Hvis man planter en tilsvarende mængde nye træer, vil de derfor med tiden lagre ny CO2. Der er forskellige holdninger til, hvordan CO2 fra afbrænding af biomasse bør indgå i opgørelserne af CO2-udledning.
Disse udledninger udelades ofte ud fra en antagelse om, at de er neutrale, fordi der opsuges en tilsvarende mængde CO2, når nye træer vokser op igen. Dette er fx praksis i indberetningen til FN.
De tal for udledning af drivhusgasser, der ellers er præsenteret på denne side, inkluderer ikke udledninger af CO2 fra afbrænding af biomasse, fx træpiller og brænde.
I det grønne nationalregnskab (se faktaboks) indgår udledningerne på lige fod med andre udledninger, men opgjort separat, så man kan inkludere dem eller ekskludere dem, afhængigt af hvad tallene skal bruges til.
Du kan også læse mere om biomasse i energiproduktion i artiklen Danmarks forbrug af biomasse til energi holder historisk højt niveau.
Mindre udledning per kr. værditilvækst
En del af den grønne omstilling er også, at virksomhederne bliver mere effektive, dvs. det bliver muligt at skabe lige så meget eller mere værdi, uden at det ”koster” mere udledning af drivhusgasser.
En måde at måle virksomhedernes effektivitet på er at opstille en indikator for udledning pr. enhed værditilvækst. Hvis indikatorens værdi falder over tid, betyder det, at virksomhederne har skabt mere værdi uden at udledningerne er øget lige så meget. Samlet set er alle brancher i Danmark blevet mere udledningseffektive siden 1990. Det skyldes fx mere effektive processer, energibesparelser og udfasning af fossile brændsler, men også at brancher med lille udledning ift. værditilvækst (fx service) er vokset mere end brancher med stor udledning ift. værditilvækst (fx råstofindvinding).
Anm.: Udledning fra dansk økonomi, inkl. danske transportvirksomheder i udlandet, ekskl. CO2 fra afbrænding af biomasse samt udledning og optag fra jordbund og skove.
Grønne varer og tjenester med klimaformål
Udviklingen i retning af lavere udledning af drivhusgasser påvirkes også ved, at erhvervslivet udbyder produkter, som kan øge anvendelsen af vedvarende energi, eller som har højere energieffektivitet. Det kan fx være vindmøller, energirenovering af boliger samt energirådgivning.
Disse produkter og aktiviteter, som er rettet mod en række miljøformål, herunder mindre CO2 udledning, vises som værditilvækst, beskæftigelse og eksport.
Elbiler
En stor andel af udledningen stammer fra den benzin og diesel, der bruges til transport. Hvis benzin- og diselbiler erstattes med elbiler, og den el der bruges, kommer fra vedvarende energikilder, kan elbiler være en af løsningerne på, hvordan udledningerne fra transport kan nedbringes.
Energiafgifter
I Danmark har vi afgifter på de fleste energityper. Energiafgifter har flere formål, blandt andet at påvirke og reducere vores forbrug af energi. Energiafgifter dækker over afgifter på elektricitet, benzin, fyringsolie mv. og også CO2-afgiften på forskellige brændsler.
I figuren kan du se hvor meget af statens indtægter fra energiafgifter som betales af husholdningerne og af erhvervene.
Se mere i analysen Drivhusgasafgifter - hvad er det, og hvem betaler?
FNs verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG)
Danmarks Statistik afrapporterer på FNs 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling, og du kan på vores verdensmålsplatform se en lang række indikatorer for, hvordan det går med at opfylde Verdensmålene for Danmark.
Internationale sammenligninger
Set i forhold til den globale udledning af drivhusgasser fylder den danske udledning blot en ganske lille del. Der er selvfølgelig forskel på, hvor stor udledning der kommer fra store lande med en stor befolkning og mindre lande som Danmark. Store lande og økonomier som fx Kina og USA er også de største udledere af drivhusgasser.
Kilde: Data fra Climate Watch via Our World in Data, tilgængelig på Our World in Data - Greenhouse gas emissions
Drivhusgasser pr. indbygger i europæiske lande
I stedet for at se på de enkelte landes udledninger af drivhusgasser kan man se på den gennemsnitlige udledning pr. indbygger.
Den gennemsnitlige udledning fra en indbygger i Danmark er lidt lavere end EU-gennemsnittet. Højest udledning i EU har Luxembourg, mens Sverige ligger i bunden bl.a. på grund af deres store produktion af ikke-fossil energi fra fx vandkraft.
Vedvarende energi i udvalgte lande
Sammenligner man vedvarende energis andel af energiforbruget i Danmark med resten af verden, ligger Danmark relativt højt. I forhold til Norge og Sverige ligger Danmark imidlertid lavt.
Der er også store forskelle på typen af vedvarende energi. Hvor biomasse og strøm fra vindmøller dominerer i Danmark og vandkraft i Sverige, er eksempelvis den store andel vedvarende energiproduktion i Brasilien baseret på afbrænding af sukkerrør.
Note: Eksklusive energiforbrug fra danske transportvirksomheder i udlandet.
Kilde: OECD, IEA World Energy Statistics and Balances.
På Eurostats temaside om klimaforandringer (på engelsk) kan du finde mere information om klimaforandringer samt internationale data til at sammenligne og perspektivere de danske tal.
Kontaktperson for denne temaside
Sara Svantesson
T: 39 17 30 66
E: srs@dst.dk