Gå til sidens indhold

Offentlig økonomi

De offentlige finanser er en samlet betegnelse for den offentlige sektors indtægter og udgifter.
Formålet med statistikken over de offentlige finanser er dels at belyse de aktiviteter, der ejes eller effektivt kontrolleres af det offentlige. Statistikken indeholder således også data vedrørende offentlig forvaltning og service med det formål at producere statistisk information om hele den offentlige sektor.

Introduktion

Størrelsen af offentlig forvaltning og service er politisk bestemt og afhængig af økonomiske og samfundsstrukturelle forhold. Udbygningen af bl.a. undervisning, sociale forhold o sygehuse i 1970’erne førte til en kraftig vækst i offentlig forvaltning og service. Kvindernes øgede deltagelse på arbejdsmarkedet har også øget efterspørgslen efter børnepasning og andre typer af ydelser, som De sociale kasser og fonde tidligere blev varetaget i hjemmet.

Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service (staten, kommunerne, mv.) samt offentlige selskabslignende virksomheder (selskabssektoren). Offentlige forvaltning og service producerer ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter. Tjenesterne stilles således helt eller delvist gratis til rådighed for husholdningerne og virksomhederne (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse).

Selskabssektoren består af institutioner, der drives på markedsvilkår. Forskellen mellem offentlige selskaber og de offentlige selskabslignende virksomheder er, at de selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, hvis regnskaber er en del af stats- og kommuneregnskaberne (fx kommunale forsyningsvirksomheder).

Offentlige selskaber er derimod privatretligt organiserede selskaber, der ejes eller domineres af offentlige myndigheder (fx DONG Energy A/S og DSB S-tog A/S). Dvs. at det offentlige har altid 100 pct. kontrol med de selskabslignende virksomheder, hvorimod kontrollen med selskaberne er mindre vidtgående.

den offentlige sektor 

Nyt

Seneste nyt om Offentlig økonomi

Offentligt overskud trods COVID-19

28. september 2021

Offentligt overskud trods COVID-19

I andet kvartal 2021 var der et overskud på de offentlige finanser på 3,3 mia. kr. Overskuddet er fremkommet på trods af restriktioner, den delvise nedlukning af samfundet og de omfattende udgifter til test, vaccinationer mv.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentlig sektors økonomi'


Hver skattepligtig dansker betalte 93.000 kr. i skat

22. september 2021

Hver skattepligtig dansker betalte 93.000 kr. i skat

Den gennemsnitlige skattebetaling for skattepligtige personer udgjorde 93.183 kr. i 2020. Det er en stigning på 5,1 pct. i forhold til året før.

Tabeller i Statistikbanken om 'Skatter og afgifter'


Lille offentligt underskud trods COVID-19

3. juni 2021

Lille offentligt underskud trods COVID-19

Der var et underskud på 14,0 mia. kr. på de offentlige finanser i 2020. Underskuddet er 12,7 mia. kr. mindre end i vores offentliggørelse 25. marts 2021. Det skyldes bl.a. en opjustering af skatteindtægterne på 8,2 mia. kr.,

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentlig sektors økonomi'


Det offentlige forskningsbudget uændret i 2021

12. maj 2021

Det offentlige forskningsbudget uændret i 2021

De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 24,6 mia. kr. i 2021, hvilket i faste 2021-priser er omkring samme niveau som 2020 inden tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentlig sektors økonomi'


Lavt offentligt underskud i Danmark i 2020

29. april 2021

Lavt offentligt underskud i Danmark i 2020

Danmark havde i 2020 et underskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 26,7 mia. kr. svarende til 1,1 pct. af BNP. Danmark var det eneste EU-land, der havde et underskud på mindre end den underskudsgrænse på 3 pct.

Tabeller i Statistikbanken om 'ØMU-gæld og ØMU-saldo'


Kommunernes udgifter steg under COVID-19

22. april 2021

Kommunernes udgifter steg under COVID-19

Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var 368,3 mia. kr. i 2020, hvilket er 4,8 pct. eller 16,8 mia. kr. mere end i 2019. Stigningen er den højeste siden 2014, hvor budgetloven trådte i kraft.

Tabeller i Statistikbanken om 'Kommunernes regnskaber og budgetter'


Stor stigning i provenuet fra selskabsskatten

2. marts 2021

Stor stigning i provenuet fra selskabsskatten

Provenuet fra selskabsskatten steg 11,3 mia. kr. fra 2018 til 2019, så den i alt udgjorde 72,7 mia. kr. Det svarer til en stigning på 18 pct. i forhold til 2018.

Tabeller i Statistikbanken om 'Skatter og afgifter'


Kommunerne budgetterer mest til børn og unge

15. januar 2021

Kommunerne budgetterer mest til børn og unge

Kommunerne budgetterer med nettodriftsudgifter på 382,8 mia. kr. i 2021. Det er en stigning på 17,0 mia. kr. fra 2020 i løbende priser eller 4,7 pct. 26,8 pct. af budgettet går i 2021 til børn og unge.

Tabeller i Statistikbanken om 'Kommunernes regnskaber og budgetter'


De offentlige virksomheder øgede investeringerne

3. december 2020

De offentlige virksomheder øgede investeringerne

Investeringerne i de offentligt ejede virksomheder steg fra 2018 til 2019 med 1,4 mia. kr. til i alt 33,1 mia. kr.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentlig sektors økonomi'


Grundskolernes andel af de samlede udgifter stiger

30. november 2020

Grundskolernes andel af de samlede udgifter stiger

Uddannelsesinstitutionernes samlede udgifter udgjorde 115,6 mia. kr. i 2018. Heraf afholdt grundskolerne 50,3 pct. af udgifterne, ungdomsskolerne 16,4 pct. og videregående uddannelser 33,3 pct.

Tabeller i Statistikbanken om 'Udgifter til uddannelse'



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

Hvordan finansieres de sociale udgifter?

14. januar 2020

Hvordan finansieres de sociale udgifter?

I Danmark udgør de sociale udgifter omkring 31 pct. af BNP. Denne høje andel er en af årsagerne til, at vi kalder os et velfærdssamfund. Samtidig giver det anledning til mange diskussioner om niveauet for vores velfærd, for de penge, der bruges, skal jo også finansieres. Sammenligner vi os med øvrige EU-lande, er Danmark blandt de lande, der anvender mest på velfærd. Tager vi højde for at der bliver betalt skat af en del af velfærdsydelserne, så bliver Danmark dog overgået af flere lande.

De offentlige sundhedsudgifter er steget markant mere end de øvrige offentlige udgifter siden 2000

18. januar 2019

De offentlige sundhedsudgifter er steget markant mere end de øvrige offentlige udgifter siden 2000

Et godt sundhedsvæsen er vigtigt for mange danskere, og sundhedsområdet fylder meget i den offentlige debat. Samtidig er området blevet opprioriteret gennem flere år, så sundhedsudgifterne i dag udgør en større andel af de offentlige udgifter end tidligere. Denne analyse ser nærmere på udviklingen i sundhedsudgifterne. Hvad går pengene til, og hvorfor er udgifterne steget? Sundhedsudgifterne i Danmark sammenlignes også med niveauet og udviklingen i andre lande.

Hvem har restancer til det offentlige?

8. februar 2018

Hvem har restancer til det offentlige?

Ved udgangen af 2016 havde 658.000 privatpersoner rentebærende restancer til det offentlige på i alt 56 mia. kr. Relativt få personer tegner sig for en stor del af restancerne. Hvis man ser på de 148.000 personer, som har restancer på mindst 50.000 kr. til det offentlige, så tegner de sig for 92 pct. af restancerne.

Hvad er værdien af skatterestancerne?

1. december 2017

Hvad er værdien af skatterestancerne?

De samlede skatterestancer steg markant fra 2013 til 2016 og udgjorde i 2016 knap 66 mia. kr. Restancernes reelle værdi er dog over flere omgange nedjusteret betydeligt.

Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner

7. november 2017

Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner

Der er stor forskel på de økonomiske vilkår i kommunerne på grund af forskelle i kommunernes udgiftsbehov og skattegrundlag. Med tilskuds- og udligningssystemet søges det at udjævne disse forskelle, så kommunerne har mulighed for at finansiere nogenlunde samme serviceniveau ved nogenlunde samme skatteprocent. Staten finansierer en væsentlig del af systemet.

Publikationer

Skatter og afgifter 2021

Skatter og afgifter 2021

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Det danske skattesystem spiller både en væsentlig rolle for den enkelte og for samfundsøkonomien. Bland andet fordi skatter og afgifter er de vigtigste kilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdssamfund.



Bag tallene

Kommuner og regioner står for trefjerdedele af det offentlige forbrug

19. oktober 2021

Kommuner og regioner står for trefjerdedele af det offentlige forbrug

Kommunerne står for halvdelen af det offentlige forbrug og beskæftiger seks ud af ti offentligt ansatte. Regionerne og staten står hver for omtrent en fjerdedel af det offentlige forbrug.

Kommunerne forudser store udgifter til dagpenge i 2021

11. februar 2021

Kommunerne forudser store udgifter til dagpenge i 2021

Kommunerne har budgetteret med væsentligt højere udgifter til dagpenge til forsikrede ledige i 2021 end i 2020. 96 af 98 kommuner budgetterer med højere udgifter, end de gjorde i 2020.

Sådan bruger kommunerne 1.000 kr. (Opdateret)

25. september 2020

Sådan bruger kommunerne 1.000 kr. (Opdateret)

Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur.

Hvordan bruger det offentlige 1.000 kroner?

31. august 2020

Hvordan bruger det offentlige 1.000 kroner?

Hvis de offentlige udgifter blev nedskaleret til 1.000 kroner, hvordan ville de så blive brugt? Danmarks Statistik analyserer en tusindkroneseddel fra hele Danmarks husholdningsregnskab, som det så ud i 2019.

Fakta om udgifter til velfærd

24. januar 2019

Fakta om udgifter til velfærd

Her får du udvalgte informationer om det offentliges udgifter til velfærd og det offentliges indtægter fra skat og afgifter, samt offentligt ansatte - herunder hvilke velfærdsområder, de er beskæftiget i.