Udgifter til sundhed
Hvor store er sundhedsudgifterne i Danmark? Er det hospitalerne eller de praktiserende læger, der står for størstedelen? Og hvor meget betales af henholdsvis den offentlige sektor og private sundhedsforsikringer? Statistikken belyser, hvilke sundhedsydelser der forbruges - fx medicin og behandling - hvor de forbruges, samt hvordan de finansieres.
Hvad betyder...?
Plejeaktivitet som bistår aktiviteter i hverdagen såsom hjemmehjælp, madservice og transport. Denne form for plejeaktivitet opstår oftest i samspil sundhedspleje på bofaciliteter.
Sundhedsrelateret aktivitet der søger at forhindre udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker, samt fremmer sundheden blandt befolkningen. .
Seneste nyhed om Udgifter til sundhed
Udvalgt statistik om Udgifter til sundhed
Udvikling i Danmarks samlede sundhedsudgifter
Statistikken udarbejdes ved brug af en række interne og eksterne kilder.
Interne kilder
- Udtræk fra Danmarks Statistiks interne database DIOR (database for integrerede offentlige regnskaber), hvor statens, kommunernes og regionernes økonomisystemer lagres. Dette udgør den primære kilde til statistikken.
- Dataleverance fra Nationalregnskabskontoret i Danmarks Statistik omkring husholdningernes forbrug af sundhedsydelser. Data herom offentliggøres i statistikbanktabel NAHC23 for år t-3 i juni.
- Data fra Forbrugsundersøgelsen anvendes som vægte til opsplitning mellem almene læger, tandlæger, fysioterapeuter osv.
- Data fra Statistikbankstabellerne AED022 samt AED03 omkring antal visiterede timer til personlig og praktisk hjælp i hhv. eget hjem og på plejehjem samt tabel SYGUS2 omkring offentlige udgifter til psykiatri. Tabel AED022 og AED03 bruges til at beregne en fordelingsnøgle.
Eksterne kilder
- Dataleverance fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet Landspatientregisteret til opsplitning af udgifter på somatiske sygehuse mellem stationær og ambulant behandling. Derudover leveres også data fra Lægemiddelsstatistikregisteret.
- Data fra offentlig tilgængelige årsrapporter fra patientorganisationerne: Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen samt Sygesikring ”danmark” og Statens Serum Institut.
- Nøgletalstabel fra F&P omkring sundhedsforsikringer.
- Dataleverance fra det fælles redningscenter JRCC omkring udgifter til ambulanceflyvning.
- Helt ekstraordinært for 2020-2022 er der indsamlet COVID-19-relaterede oplysninger fra regionerne samt Statens Serum Institut. Desuden modtages specifik leverance på behandling af COVID-19 patienter fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet LPR3-data.
Udgifter til udvalgte sundhedsydelser
Statistikken udarbejdes ved brug af en række interne og eksterne kilder.
Interne kilder
- Udtræk fra Danmarks Statistiks interne database DIOR (database for integrerede offentlige regnskaber), hvor statens, kommunernes og regionernes økonomisystemer lagres. Dette udgør den primære kilde til statistikken.
- Dataleverance fra Nationalregnskabskontoret i Danmarks Statistik omkring husholdningernes forbrug af sundhedsydelser. Data herom offentliggøres i statistikbanktabel NAHC23 for år t-3 i juni.
- Data fra Forbrugsundersøgelsen anvendes som vægte til opsplitning mellem almene læger, tandlæger, fysioterapeuter osv.
- Data fra Statistikbankstabellerne AED022 samt AED03 omkring antal visiterede timer til personlig og praktisk hjælp i hhv. eget hjem og på plejehjem samt tabel SYGUS2 omkring offentlige udgifter til psykiatri. Tabel AED022 og AED03 bruges til at beregne en fordelingsnøgle.
Eksterne kilder
- Dataleverance fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet Landspatientregisteret til opsplitning af udgifter på somatiske sygehuse mellem stationær og ambulant behandling. Derudover leveres også data fra Lægemiddelsstatistikregisteret.
- Data fra offentlig tilgængelige årsrapporter fra patientorganisationerne: Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen samt Sygesikring "danmark" og Statens Serum Institut.
- Nøgletalstabel fra F&P omkring sundhedsforsikringer.
- Dataleverance fra det fælles redningscenter JRCC omkring udgifter til ambulanceflyvning.
- Helt ekstraordinært for 2020-2022 er der indsamlet COVID-19-relaterede oplysninger fra regionerne samt Statens Serum Institut. Desuden modtages specifik leverance på behandling af COVID-19 patienter fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet LPR3-data.
Finansiering af sundhedsudgifter
Statistikken udarbejdes ved brug af en række interne og eksterne kilder.
Interne kilder
- Udtræk fra Danmarks Statistiks interne database DIOR (database for integrerede offentlige regnskaber), hvor statens, kommunernes og regionernes økonomisystemer lagres. Dette udgør den primære kilde til statistikken.
- Dataleverance fra Nationalregnskabskontoret i Danmarks Statistik omkring husholdningernes forbrug af sundhedsydelser. Data herom offentliggøres i statistikbanktabel NAHC23 for år t-3 i juni.
- Data fra Forbrugsundersøgelsen anvendes som vægte til opsplitning mellem almene læger, tandlæger, fysioterapeuter osv.
- Data fra Statistikbankstabellerne AED022 samt AED03 omkring antal visiterede timer til personlig og praktisk hjælp i hhv. eget hjem og på plejehjem samt tabel SYGUS2 omkring offentlige udgifter til psykiatri. Tabel AED022 og AED03 bruges til at beregne en fordelingsnøgle.
Eksterne kilder
- Dataleverance fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet Landspatientregisteret til opsplitning af udgifter på somatiske sygehuse mellem stationær og ambulant behandling. Derudover leveres også data fra Lægemiddelsstatistikregisteret.
- Data fra offentlig tilgængelige årsrapporter fra patientorganisationerne: Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen samt Sygesikring "danmark" og Statens Serum Institut.
- Nøgletalstabel fra F&P omkring sundhedsforsikringer.
- Dataleverance fra det fælles redningscenter JRCC omkring udgifter til ambulanceflyvning.
- Helt ekstraordinært for 2020-2022 er der indsamlet COVID-19-relaterede oplysninger fra regionerne samt Statens Serum Institut. Desuden modtages specifik leverance på behandling af COVID-19 patienter fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet LPR3-data.
Udgifter fordelt efter udvalgte sundhedsaktører
Statistikken udarbejdes ved brug af en række interne og eksterne kilder.
Interne kilder
- Udtræk fra Danmarks Statistiks interne database DIOR (database for integrerede offentlige regnskaber), hvor statens, kommunernes og regionernes økonomisystemer lagres. Dette udgør den primære kilde til statistikken.
- Dataleverance fra Nationalregnskabskontoret i Danmarks Statistik omkring husholdningernes forbrug af sundhedsydelser. Data herom offentliggøres i statistikbanktabel NAHC23 for år t-3 i juni.
- Data fra Forbrugsundersøgelsen anvendes som vægte til opsplitning mellem almene læger, tandlæger, fysioterapeuter osv.
- Data fra Statistikbankstabellerne AED022 samt AED03 omkring antal visiterede timer til personlig og praktisk hjælp i hhv. eget hjem og på plejehjem samt tabel SYGUS2 omkring offentlige udgifter til psykiatri. Tabel AED022 og AED03 bruges til at beregne en fordelingsnøgle.
Eksterne kilder
- Dataleverance fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet Landspatientregisteret til opsplitning af udgifter på somatiske sygehuse mellem stationær og ambulant behandling. Derudover leveres også data fra Lægemiddelsstatistikregisteret.
- Data fra offentlig tilgængelige årsrapporter fra patientorganisationerne: Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen samt Sygesikring "danmark" og Statens Serum Institut.
- Nøgletalstabel fra F&P omkring sundhedsforsikringer.
- Dataleverance fra det fælles redningscenter JRCC omkring udgifter til ambulanceflyvning.
- Helt ekstraordinært for 2020-2022 er der indsamlet COVID-19-relaterede oplysninger fra regionerne samt Statens Serum Institut. Desuden modtages specifik leverance på behandling af COVID-19 patienter fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet LPR3-data.
Sundhedsydelser og tjenester
Statistikken udarbejdes ved brug af en række interne og eksterne kilder.
Interne kilder
- Udtræk fra Danmarks Statistiks interne database DIOR (database for integrerede offentlige regnskaber), hvor statens, kommunernes og regionernes økonomisystemer lagres. Dette udgør den primære kilde til statistikken.
- Dataleverance fra Nationalregnskabskontoret i Danmarks Statistik omkring husholdningernes forbrug af sundhedsydelser. Data herom offentliggøres i statistikbanktabel NAHC23 for år t-3 i juni.
- Data fra Forbrugsundersøgelsen anvendes som vægte til opsplitning mellem almene læger, tandlæger, fysioterapeuter osv.
- Data fra Statistikbankstabellerne AED022 samt AED03 omkring antal visiterede timer til personlig og praktisk hjælp i hhv. eget hjem og på plejehjem samt tabel SYGUS2 omkring offentlige udgifter til psykiatri. Tabel AED022 og AED03 bruges til at beregne en fordelingsnøgle.
Eksterne kilder
- Dataleverance fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet Landspatientregisteret til opsplitning af udgifter på somatiske sygehuse mellem stationær og ambulant behandling. Derudover leveres også data fra Lægemiddelsstatistikregisteret.
- Data fra offentlig tilgængelige årsrapporter fra patientorganisationerne: Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen samt Sygesikring "danmark" og Statens Serum Institut.
- Nøgletalstabel fra F&P omkring sundhedsforsikringer.
- Dataleverance fra det fælles redningscenter JRCC omkring udgifter til ambulanceflyvning.
- Helt ekstraordinært for 2020-2022 er der indsamlet COVID-19-relaterede oplysninger fra regionerne samt Statens Serum Institut. Desuden modtages specifik leverance på behandling af COVID-19 patienter fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet LPR3-data.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Statistikken belyser udgifter til forbrug af sundhedsydelser fordelt på funktion, aktør og finansieringskilde. Statistikken følger den internationale manual System of Health Accounts (SHA2011), som er udarbejdet i et samarbejde mellem OECD, Eurostat og WHO. Statistikken indgår i OECD’s årlige publikation Health at a Glance. Data er konsistente og sammenlignelig i hele perioden.
Overgangstabel
Få et overblik over, hvordan primærregnskaberne føder ind i statistikken Udgifter til sundhed (SHA).
Klassifikationer
Find beskrivelser af definitioner og begreber inden for rammerne af System of Health Accounts (SHA). Der er oprettet en klassifikationsside, for hver dimension indenfor statistikken ’Udgifter til sundhed (SHA)’