Udgifter til sundhed
Hvor store er sundhedsudgifterne i Danmark? Er det hospitalerne eller de praktiserende læger, der står for størstedelen? Og hvor meget betales af henholdsvis den offentlige sektor og private sundhedsforsikringer? Statistikken belyser, hvilke sundhedsydelser der forbruges - fx medicin og behandling - hvor de forbruges, samt hvordan de finansieres.
Hvad betyder...?
Plejeaktivitet som bistår aktiviteter i hverdagen såsom hjemmehjælp, madservice og transport. Denne form for plejeaktivitet opstår oftest i samspil sundhedspleje på bofaciliteter.
Sundhedsrelateret aktivitet der søger at forhindre udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker, samt fremmer sundheden blandt befolkningen. .
Seneste nyhed om Udgifter til sundhed
Læs den seneste nyhed nedenfor og få nyheder om Udgifter til sundhed direkte i din indbakke
2.5.2025
Sundhedsudgifterne steg med 4 pct. i 2024
De samlede danske sundhedsudgifter udgjorde 278 mia. kr. i 2024. Dette er en stigning på 4 pct. eller 11 mia. kr. i forhold til 2023. Det er første gang siden 2021, at sundhedsudgifterne stiger. Det skal ses i lyset af, at is
Udvalgt statistik om Udgifter til sundhed
Vi har udvalgt populær statistik om emnet Udgifter til sundhed på denne side. Du kan finde flere tal og lave dine egne tabeludtræk i Statistikbanken.
Udvikling i Danmarks samlede sundhedsudgifter
Her kan du se, hvordan de samlede udgifter til sundhed har udviklet sig de seneste 10 år. Udgifterne er opgjort i løbende priser, hvilket betyder, at der ikke tages højde for prisudviklinger.
Mere om figuren
Seneste opdatering
2.5.2025
Opdateres næste gang
24.4.2026
Kilder
Statistikken udarbejdes ved brug af en række interne og eksterne kilder.
Interne kilder
- Udtræk fra Danmarks Statistiks interne database DIOR (database for integrerede offentlige regnskaber), hvor statens, kommunernes og regionernes økonomisystemer lagres. Dette udgør den primære kilde til statistikken.
- Dataleverance fra Nationalregnskabskontoret i Danmarks Statistik omkring husholdningernes forbrug af sundhedsydelser. Data herom offentliggøres i statistikbanktabel NAHC23 for år t-3 i juni.
- Data fra Forbrugsundersøgelsen anvendes som vægte til opsplitning mellem almene læger, tandlæger, fysioterapeuter osv.
- Data fra statistikbankstabellerne AED022 samt AED03 omkring antal visiterede timer til personlig og praktisk hjælp i hhv. eget hjem og på plejehjem samt tabel SYGUS2 omkring offentlige udgifter til psykiatri. Tabel AED022 og AED03 bruges til at beregne en fordelingsnøgle.
Eksterne kilder
- Dataleverance fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet Landspatientregister (LPR) til opsplitning af udgifter på somatiske sygehuse mellem stationær og ambulant behandling. Derudover leveres også data fra Lægemiddelsstatistikregisteret.
- Data fra offentlig tilgængelige årsrapporter fra patientorganisationerne: Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen samt Sygesikring ”danmark” og Statens Serum Institut.
- Nøgletalstabel fra F&P omkring sundhedsforsikringer.
- Dataleverance fra det fælles redningscenter JRCC omkring udgifter til ambulanceflyvning.
- Helt ekstraordinært for 2020-2022 er der indsamlet COVID-19-relaterede oplysninger fra regionerne samt Statens Serum Institut. Desuden modtages specifik leverance på behandling af COVID-19 patienter fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet LPR3-data. Der indhentes fra 2023 ikke længere specifik information på COVID-19-relaterede aktiviteter, da COVID-19 ikke længere anses som en samfundskritisk sygdom og indgår dermed som en del af 'normal' sundhedsaktivitet.
Udgifter til udvalgte sundhedsydelser
Her kan du se, hvordan udgifter til lægemidler, COVID-19 samt sundhedsrelaterede sociale udgifter har udviklet sig de seneste år. Sundhedsrelaterede sociale ydelser dækker praktisk hjælp fx rengøring og indkøb, og disse udgifter indgår ikke i de samlede sundhedsudgifter.
Mere om figuren
Seneste opdatering
2.5.2025
Opdateres næste gang
24.4.2026
Kilder
Statistikken udarbejdes ved brug af en række interne og eksterne kilder.
Interne kilder
- Udtræk fra Danmarks Statistiks interne database DIOR (database for integrerede offentlige regnskaber), hvor statens, kommunernes og regionernes økonomisystemer lagres. Dette udgør den primære kilde til statistikken.
- Dataleverance fra Nationalregnskabskontoret i Danmarks Statistik omkring husholdningernes forbrug af sundhedsydelser. Data herom offentliggøres i statistikbanktabel NAHC23 for år t-3 i juni.
- Data fra Forbrugsundersøgelsen anvendes som vægte til opsplitning mellem almene læger, tandlæger, fysioterapeuter osv.
- Data fra statistikbankstabellerne AED022 samt AED03 omkring antal visiterede timer til personlig og praktisk hjælp i hhv. eget hjem og på plejehjem samt tabel SYGUS2 omkring offentlige udgifter til psykiatri. Tabel AED022 og AED03 bruges til at beregne en fordelingsnøgle.
Eksterne kilder
- Dataleverance fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet Landspatientregister (LPR) til opsplitning af udgifter på somatiske sygehuse mellem stationær og ambulant behandling. Derudover leveres også data fra Lægemiddelsstatistikregisteret.
- Data fra offentlig tilgængelige årsrapporter fra patientorganisationerne: Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen samt Sygesikring ”danmark” og Statens Serum Institut.
- Nøgletalstabel fra F&P omkring sundhedsforsikringer.
- Dataleverance fra det fælles redningscenter JRCC omkring udgifter til ambulanceflyvning.
- Helt ekstraordinært for 2020-2022 er der indsamlet COVID-19-relaterede oplysninger fra regionerne samt Statens Serum Institut. Desuden modtages specifik leverance på behandling af COVID-19 patienter fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet LPR3-data. Der indhentes fra 2023 ikke længere specifik information på COVID-19-relaterede aktiviteter, da COVID-19 ikke længere anses som en samfundskritisk sygdom og indgår dermed som en del af 'normal' sundhedsaktivitet.
Finansiering af sundhedsudgifter
Her kan du se, hvordan de samlede sundhedsudgifter bliver finansieret. Offentlig sygesikring er en samling af statens, kommunernes og regionernes finansiering. Sundhedsforsikringsordninger tegnes af privatpersoner.
Mere om figuren
Seneste opdatering
2.5.2025
Opdateres næste gang
24.4.2026
Kilder
Statistikken udarbejdes ved brug af en række interne og eksterne kilder.
Interne kilder
- Udtræk fra Danmarks Statistiks interne database DIOR (database for integrerede offentlige regnskaber), hvor statens, kommunernes og regionernes økonomisystemer lagres. Dette udgør den primære kilde til statistikken.
- Dataleverance fra Nationalregnskabskontoret i Danmarks Statistik omkring husholdningernes forbrug af sundhedsydelser. Data herom offentliggøres i statistikbanktabel NAHC23 for år t-3 i juni.
- Data fra Forbrugsundersøgelsen anvendes som vægte til opsplitning mellem almene læger, tandlæger, fysioterapeuter osv.
- Data fra statistikbankstabellerne AED022 samt AED03 omkring antal visiterede timer til personlig og praktisk hjælp i hhv. eget hjem og på plejehjem samt tabel SYGUS2 omkring offentlige udgifter til psykiatri. Tabel AED022 og AED03 bruges til at beregne en fordelingsnøgle.
Eksterne kilder
- Dataleverance fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet Landspatientregister (LPR) til opsplitning af udgifter på somatiske sygehuse mellem stationær og ambulant behandling. Derudover leveres også data fra Lægemiddelsstatistikregisteret.
- Data fra offentlig tilgængelige årsrapporter fra patientorganisationerne: Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen samt Sygesikring ”danmark” og Statens Serum Institut.
- Nøgletalstabel fra F&P omkring sundhedsforsikringer.
- Dataleverance fra det fælles redningscenter JRCC omkring udgifter til ambulanceflyvning.
- Helt ekstraordinært for 2020-2022 er der indsamlet COVID-19-relaterede oplysninger fra regionerne samt Statens Serum Institut. Desuden modtages specifik leverance på behandling af COVID-19 patienter fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet LPR3-data. Der indhentes fra 2023 ikke længere specifik information på COVID-19-relaterede aktiviteter, da COVID-19 ikke længere anses som en samfundskritisk sygdom og indgår dermed som en del af 'normal' sundhedsaktivitet.
HAR DU SET?
Sundhedsudgifter i andre lande
Hvordan bliver sundhedsområdet finansieret i andre lande? Se sammenligningen i OECD's internationale database.
HAR DU SET?
Lægebesøg
Få indblik i det årlige antal besøg hos læger, speciallæger, tandlæger, mv.
Udgifter fordelt efter udvalgte sundhedsaktører
Her kan du se, hvordan udgifterne fordeler sig efter de udvalgte aktører inden for sundhed. ’Ambulante aktører’ dækker over almen praksis (dvs. almen læge), speciallæge, tandlæge, sundhedsklinikker samt aktører på hjemmeplejeområdet. Aktører inden for sundhedsfremme og forebyggelse består bl.a. af sundhedsmyndigheder såsom Sundhedsstyrelsen.
Mere om figuren
Seneste opdatering
2.5.2025
Opdateres næste gang
24.4.2026
Kilder
Statistikken udarbejdes ved brug af en række interne og eksterne kilder.
Interne kilder
- Udtræk fra Danmarks Statistiks interne database DIOR (database for integrerede offentlige regnskaber), hvor statens, kommunernes og regionernes økonomisystemer lagres. Dette udgør den primære kilde til statistikken.
- Dataleverance fra Nationalregnskabskontoret i Danmarks Statistik omkring husholdningernes forbrug af sundhedsydelser. Data herom offentliggøres i statistikbanktabel NAHC23 for år t-3 i juni.
- Data fra Forbrugsundersøgelsen anvendes som vægte til opsplitning mellem almene læger, tandlæger, fysioterapeuter osv.
- Data fra statistikbankstabellerne AED022 samt AED03 omkring antal visiterede timer til personlig og praktisk hjælp i hhv. eget hjem og på plejehjem samt tabel SYGUS2 omkring offentlige udgifter til psykiatri. Tabel AED022 og AED03 bruges til at beregne en fordelingsnøgle.
Eksterne kilder
- Dataleverance fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet Landspatientregister (LPR) til opsplitning af udgifter på somatiske sygehuse mellem stationær og ambulant behandling. Derudover leveres også data fra Lægemiddelsstatistikregisteret.
- Data fra offentlig tilgængelige årsrapporter fra patientorganisationerne: Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen samt Sygesikring ”danmark” og Statens Serum Institut.
- Nøgletalstabel fra F&P omkring sundhedsforsikringer.
- Dataleverance fra det fælles redningscenter JRCC omkring udgifter til ambulanceflyvning.
- Helt ekstraordinært for 2020-2022 er der indsamlet COVID-19-relaterede oplysninger fra regionerne samt Statens Serum Institut. Desuden modtages specifik leverance på behandling af COVID-19 patienter fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet LPR3-data. Der indhentes fra 2023 ikke længere specifik information på COVID-19-relaterede aktiviteter, da COVID-19 ikke længere anses som en samfundskritisk sygdom og indgår dermed som en del af 'normal' sundhedsaktivitet.
Sundhedsydelser og tjenester
Her kan du se, hvilke ydelser og tjenester som udvalgte sundhedsaktører tilbyder, og hvor stor en udgift de udgør. ’Sundhedsfremme og forebyggelse’ dækker bl.a. vaccinationsprogrammer, screeninger og informationskampagner.
Mere om figuren
Seneste opdatering
2.5.2025
Opdateres næste gang
24.4.2026
Kilder
Statistikken udarbejdes ved brug af en række interne og eksterne kilder.
Interne kilder
- Udtræk fra Danmarks Statistiks interne database DIOR (database for integrerede offentlige regnskaber), hvor statens, kommunernes og regionernes økonomisystemer lagres. Dette udgør den primære kilde til statistikken.
- Dataleverance fra Nationalregnskabskontoret i Danmarks Statistik omkring husholdningernes forbrug af sundhedsydelser. Data herom offentliggøres i statistikbanktabel NAHC23 for år t-3 i juni.
- Data fra Forbrugsundersøgelsen anvendes som vægte til opsplitning mellem almene læger, tandlæger, fysioterapeuter osv.
- Data fra statistikbankstabellerne AED022 samt AED03 omkring antal visiterede timer til personlig og praktisk hjælp i hhv. eget hjem og på plejehjem samt tabel SYGUS2 omkring offentlige udgifter til psykiatri. Tabel AED022 og AED03 bruges til at beregne en fordelingsnøgle.
Eksterne kilder
- Dataleverance fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet Landspatientregister (LPR) til opsplitning af udgifter på somatiske sygehuse mellem stationær og ambulant behandling. Derudover leveres også data fra Lægemiddelsstatistikregisteret.
- Data fra offentlig tilgængelige årsrapporter fra patientorganisationerne: Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen samt Sygesikring ”danmark” og Statens Serum Institut.
- Nøgletalstabel fra F&P omkring sundhedsforsikringer.
- Dataleverance fra det fælles redningscenter JRCC omkring udgifter til ambulanceflyvning.
- Helt ekstraordinært for 2020-2022 er der indsamlet COVID-19-relaterede oplysninger fra regionerne samt Statens Serum Institut. Desuden modtages specifik leverance på behandling af COVID-19 patienter fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet LPR3-data. Der indhentes fra 2023 ikke længere specifik information på COVID-19-relaterede aktiviteter, da COVID-19 ikke længere anses som en samfundskritisk sygdom og indgår dermed som en del af 'normal' sundhedsaktivitet.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer.
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Udgifter til sundhed (SHA)
Statistikken belyser udgifter til forbrug af sundhedsydelser fordelt på funktion, aktør og finansieringskilde. Statistikken følger den internationale manual System of Health Accounts (SHA2011), som er udarbejdet i et samarbejde mellem OECD, Eurostat og WHO. Statistikken indgår i OECD’s årlige publikation Health at a Glance. Data er konsistente og sammenlignelig i hele perioden.
Øvrig dokumentation
Overgangstabel
Få et overblik over, hvordan primærregnskaberne føder ind i statistikken Udgifter til sundhed (SHA).
Klassifikationer
Find beskrivelser af definitioner og begreber inden for rammerne af System of Health Accounts (SHA). Der er oprettet en klassifikationsside, for hver dimension indenfor statistikken ’Udgifter til sundhed (SHA)’
Brug for flere tal om Udgifter til sundhed?
Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx hvor mange hospitalsudgifter, sundhedsydelser og tjenester, som husholdningerne selv betaler for.
Kontaktperson for denne statistik
Nyheder og publikationer om Udgifter til sundhed
Abonner på nyheder
