Gå til sidens indhold

Betalingsbalance og udenrigshandel

Betalingsbalancen over for udlandet er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner, der i en given periode foretages mellem Danmark og udlandet. Betalingsbalancen kan opdeles i tre hovedkonti – løbende konto, der viser indtægter og udgifter, kapitalkonto, som typisk omfatter nogle særlige transaktioner af engangskarakter, og finansiel konto, der bl.a. viser, hvorledes et underskud/overskud på løbende konto er finansieret/anvendt. Udenrigshandel med varer og tjenester afspejler Danmarks handel med udlandet og er en vigtig del af betalingsbalancens løbende konto. Øvrige poster under den løbende konto er løn-, formue- og anden indkomst samt løbende overførsler.

Introduktion

Betalingsbalancen kan betragtes som et slags driftsregnskab, der viser Danmarks økonomiske transaktioner over for udlandet i en given periode. Betalingsbalancen opgøres efter det dobbelte bogholderis princip, hvilket indebærer, at enhver transaktion i princippet anføres både på regnskabets indtægtsside (kreditsiden) og på udgiftssiden (debetsiden).

Betalingsbalancen grupperes i tre hovedkonti plus en særlig konto, der benævnes fejl og udeladelser. De tre konti er:

  • Løbende konto omfatter transaktioner, som er afsluttet i opgørelsesperioden, og som direkte påvirker den disponible indkomst og dermed forbruget af varer og tjenester. Læs mere på siden om betalingsbalancens løbende poster.
  • Kapitalkonto omfatter nogle særlige transaktioner af engangskarakter.
  • Finansiel konto vedrører transaktioner, som ændrer de finansielle aktiver og passiver over for udlandet. På den finansielle konto er der enten tale om nettoerhvervelse af finansielle aktiver (udgifter) eller nettoerhvervelse af finansielle passiver (indtægter). Læs mere på siden om betalingsbalancens finansielle poster.

Fejl og udeladelser beregnes residualt som forskellen mellem de samlede nettotransaktioner på den løbende konto og kapitalkontoen og nettotransaktionerne på den finansielle konto og afspejler dermed fejl eller udeladelser i en af de tre hovedkonti.

Betalingsbalancen indgår i det sektoropdelte Nationalregnskab som sektor S.2 Udland. Således er summen af overskuddet (kreditposteringerne fratrukket debetposteringerne) på den løbende konto og kapitalkontoen, kaldet Danmarks nettofordringserhvervelse over for udlandet, identisk med fordringserhvervelsen over for udlandet i Nationalregnskabets opgørelser.

Betalingsbalancen

Udenrigshandel med varer og tjenester indgår i opgørelsen af betalingsbalancens løbende konto. Varedelen baseres som udgangspunkt på den selvstændige statistik over udenrigshandel med varer, idet der dog foretages en række korrektioner i varehandlen samtidig med, at den inkluderes i betalingsbalancen.

Generelt anvendes der et ejerskifteprincip (mellem en dansk og udenlandsk resident), når værdien af transaktioner opgøres i betalingsbalancen, modsat den traditionelle statistik over udenrigshandel med varer, som hovedsagelig er baseret på et grænsepassageprincip (statistikken opgør værdien af varer, der passerer den danske grænse). Det betyder, at varer ikke fysisk behøver at have passeret den danske grænse for at tælle med i betalingsbalancens varehandel, varen skal blot have undergået et økonomisk ejerskifte mellem dansk og udenlandsk resident. Omvendt gælder det, at en vare godt kan krydse den danske grænse uden at skifte ejer. I den situation tælles varen med i den traditionelle statistik over udenrigshandel med varer, men ikke i betalingsbalancens opgørelse af varehandlen.

Tjenestedelen af betalingsbalancens løbende konto baseres direkte på statistikken over udenrigshandel med tjenester.

Læs mere om Import og eksport af varer og tjenester, herunder sondringen mellem ejerskifte og grænsepassage.

Nyt

Seneste nyt om Betalingsbalance og udenrigshandel

Både eksport og import stiger i september

9. november 2021

Både eksport og import stiger i september

I september steg den samlede eksport af varer og tjenester med 4,6 pct. Den samlede import steg ligeledes 4,6 pct. Den samlede eksport og import er også steget set over de seneste tre måneder.

Tabeller i Statistikbanken om 'Import og eksport af varer og tjenester'


Varerne løfter udenrigshandlen til før COVID-19

28. maj 2021

Varerne løfter udenrigshandlen til før COVID-19

I begyndelsen af 2020 blev Danmarks handel med udlandet påvirket af pandemien. Fra januar til maj 2020 var der et fald på 17 pct. i eksporten af varer og tjenester, mens importen faldt 16 pct.

Tabeller i Statistikbanken om 'Betalingsbalancens løbende poster'


Fald i medicinaleksport i oktober

9. december 2020

Fald i medicinaleksport i oktober

Eksporten faldt 6,3 pct. i oktober, mens importen faldt 3,4 pct. Faldet i eksporten er især trukket af et fald i medicinaleksporten i varegruppen kemikalier mv.

Tabeller i Statistikbanken om 'Import og eksport af varer og tjenester'


Mindre betalingsbalanceoverskud i 2020

9. december 2020

Mindre betalingsbalanceoverskud i 2020

I oktober var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 10,2 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal. Det var 3,6 mia. kr. mindre end i september, hvilket især er forårsaget af fald i eksporten af tjenester.

Tabeller i Statistikbanken om 'Betalingsbalancens løbende poster'


Fortsat stigning i import af økologiske fødevarer

8. december 2020

Fortsat stigning i import af økologiske fødevarer

Importen af økologiske fødevarer fortsatte tidligere års vækst og steg med 9 pct. fra 4,4 mia. kr. i 2018 til 4,8 mia. kr. i 2019. Meget af importens stigning vedrørte økologisk frugt og grøntsager.

Tabeller i Statistikbanken om 'Import og eksport af varer og tjenester'


Stigning i tjenestehandlen i tredje kvartal

9. november 2020

Stigning i tjenestehandlen i tredje kvartal

Eksporten af tjenester steg med 3,4 pct. i tredje kvartal 2020, mens importen steg 1,9 pct. Både eksporten og importen ligger for de første ni måneder af 2020 lavere end i samme periode i 2019.

Tabeller i Statistikbanken om 'Import og eksport af varer og tjenester'


Store virksomheder bag halvdelen af eksporten

2. november 2020

Store virksomheder bag halvdelen af eksporten

Virksomheder med 250 ansatte og derover har stor betydning for den danske udenrigshandel. I 2019 stod de for 58 pct. af den samlede tjenesteeksport, mens de stod for 50 pct. af vareeksporten.

Tabeller i Statistikbanken om 'Import og eksport af varer og tjenester'


Salg af varer, der ikke krydser grænsen, er øget i 2019

24. september 2020

Salg af varer, der ikke krydser grænsen, er øget i 2019

Danske fremstillingsvirksomheder solgte i 2019 varer og tjenester til udlandet for en samlet værdi på 601 mia. kr., hvilket er 12 pct. mere end året før.

Tabeller i Statistikbanken om 'Betalingsbalancens løbende poster'


Stort overskud på betalingsbalancen i 2019

10. februar 2020

Stort overskud på betalingsbalancen i 2019

I 2019 steg overskuddet på betalingsbalancens løbende poster med 27,7 mia. kr. til 185,5 mia. kr. Stigningen er trukket af en stigning i overskuddet på varer.

Tabeller i Statistikbanken om 'Betalingsbalancens løbende poster'



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?

25. marts 2021

Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?

Globaliseringen betyder, at flere og flere danske virksomheder benytter globale forretningsmodeller, hvor varer produceres og sælges i udlandet uden at have været på dansk jord. De globale forretningsmodeller udfordrer den traditionelle opfattelse af bruttonationalproduktet (BNP) som et mål for dansk produktion.

COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau

5. februar 2021

COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau

Siden COVID-19-pandemien for alvor ramte Europa og Danmark med restriktioner, lukkede markeder, økonomisk modgang og generel usikkerhed til følge, er dansk handel med udlandet faldet. Eksporten og importen af varer og tjenester faldt kraftigt de første måneder efter nedlukningen i marts, men udviklingen siden da har været forskellig på tværs af virksomheder og brancher.

Few industrial groups contribute massively to Denmark's balance of payments surplus

17. februar 2020

Few industrial groups contribute massively to Denmark

For a long period, Denmark has had a surplus on the balance of payments. The manufacturing industry contributes massively to the balance of payments surplus because the sector has extensive net exports of goods. Danish industrial groups have increasingly become globally organised producing goods across borders.

Få industrikoncerner bidrager stort til Danmarks betalingsbalanceoverskud

29. november 2019

Få industrikoncerner bidrager stort til Danmarks betalingsbalanceoverskud

Danmark har længe haft et betalingsbalanceoverskud over for udlandet. Industrien bidrager stort til betalingsbalanceoverskuddet fordi sektoren har omfattende nettovareeksport. Danske industrikoncerner har i stigende grad organiseret sig globalt med vareproduktion på tværs af grænser. Der er således en tæt sammenhæng mellem industriens investeringer i udenlandske datterselskaber samt dansk eksport og formueindkomst, der påvirker opgørelsen af betalingsbalancen.

The global organisation of industrial groups has an impact on the measurement of Danish production and income

27. maj 2019

The global organisation of industrial groups has an impact on the measurement of Danish production and income

The way in which Danish enterprises choose to organise their production and sales in the global economy impacts whether it is reflected as domestic production and value added (GDP) or only as income (GNI) in the national accounts. When Danish enterprises sell products abroad, the activities are included in Danish GDP, whereas income based on sales via subsidiaries abroad is only included in GNI. In this way, the choice of sales channel impacts the statistics on Danish production and income.

Publikationer

Danmarks udenrigsøkonomi 2014

Danmarks udenrigsøkonomi 2014

Publikationen giver en status på den danske udenrigshandel 2014, ved at belyse Danmarks udenrigshandel med varer og tjenester samt Danmarks betalingsbalance over for udlandet.



 

Udenrigshandel og betalingsbalance - Kilder og metoder 2018

Udenrigshandel og betalingsbalance - Kilder og metoder 2018

Publikationen indeholder en detaljeret beskrivelse af statistikkernes afgrænsninger og metoder.

Derudover indeholder publikationen kodefortegnelser mv., der benyttes i offentliggørelsen af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikkerne.



Se flere publikationer vedrørende varehandel

Se Statistiske Efterretninger vedrørende varehandel (mod betaling)

Publikation vedrørende Statistiske Efterretninger er ophørt med offentliggørelsen af december 2011.
Indholdet i de enkelte tabeller kan videreføres vha. disse links:

Tabel 1: Den samlede udenrigshandel med varer
Tabel 2: Import fordelt efter SITC afsnit
Tabel 3: Eksport fordelt efter SITC afsnit
Tabel 4: Import fordelt efter BEC grupper
Tabel 5: Eksport fordelt efter KONJ grupper
Tabel 6: Import og eksport fordelt efter hovedvaregrupper (se tabel 2 til 5)
Tabel 7: Import fordelt efter lande og -grupper
Tabel 8: Eksport fordelt efter lande og -grupper
Tabel 9: Import fordelt efter SITC afsnit og lande
Tabel 10: Eksport fordelt efter SITC afsnit og lande
Tabel 11: Indeks for udenrigshandlen
Tabel 12: Indeks for importen fordelt efter SITC afsnit
Tabel 13: Indeks for eksporten fordelt efter SITC afsnit
Tabel 14: Indeks for importen fordelt efter BEC afsnit
Tabel 15: Indeks for eksporten fordelt efter KONJ afsnit
Tabel 16: Importen og eksporten fordelt efter SITC-kapitler og lande

Rettelser og bilag:

Bag tallene

Elcykler vinder frem på det danske cykelmarked

25. marts 2021

Elcykler vinder frem på det danske cykelmarked

Både danske virksomheders egen produktion og salg af elcykler og importen af elcykler er i vækst.

'Hårdt Brexit' vil blandt andet kunne ramme dansk-britisk varehandel med medicin, køretøjer, motorer og kød

18. december 2020

Storbritannien er et af Danmarks største markeder for import og eksport af varer. I 2019 udgjorde ti varegrupper over 60 procent af den samlede vareeksport til Storbritannien og for importen stod ti varegrupper for lidt over halvdelen af den samlede vareimport fra landet.

Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

4. december 2020

Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

Se fakta om BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid under COVID-19.

Fakta om minkbranchen i Danmark

28. oktober 2020

Fakta om minkbranchen i Danmark

Der er knap. 3.000 beskæftigede på minkbedrifter i Danmark, hvoraf de fleste ligger langs de jyske kyster. Branchen har faldende omsætning, færre beskæftigede og færre bedrifter i dag end for fem år siden.

Især eksportarbejds­pladser i Nord- og Vestjylland er eksponeret over for Brexit (Rettet)

4. november 2019

Især eksportarbejds­pladser i Nord- og Vestjylland er eksponeret over for Brexit (Rettet)

75 firmaer med i alt 12.000 årsværk eksporterer over halvdelen af deres varer til Storbritannien, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. De fleste arbejdspladser ligger i Jylland.

Brexit

Brexit

Følg med i Danmarks handel med Storbritannien

Brexit

Indikator for varehandlen med ikke-EU lande

Som led i belysningen af COVID-19’s betydning for varehandlen med lande udenfor EU er de daglige oplysninger fra toldsystemet benyttet til at lave en indikator for udviklingen i 2020.

Indikator for udenrigshandel med varer og tjenester

Som led i belysningen af, hvordan COVID-19 påvirker udenrigshandlen, suppleres den almindelige offentliggørelse med en indikator for udviklingen.

Kontakt

Pia Nielsen