Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Arbejde og Indkomst, Personstatistik.
Kirstine Andreasen
39 17 31 28

kir@dst.dk

Hent som PDF

Standardberegnet lønindeks

Det standardberegnede lønindeks har en tidsserie startende i 1. kvartal 2016, og det blev første gang offentliggjort i december 2018. Det standardberegnede lønindeks anvender de samme data som det implicitte lønindeks, der dog har et andet formål og derfor beregnes efter en anden metode. Der eksisterer enkelte statistikker i udlandet, som delvist kan sammenlignes med det standardberegnede lønindeks.

International sammenlignelighed

Der er umiddelbart ikke andre lande, der producerer et lønindeks på samme måde som det standardberegnede lønindeks. Der er dog lande, der har løn- eller arbejdsomkostningsindeks med nogenlunde samme formål og opbygning. Her kan nævnes Employment Cost Index (USA) og Wage Price Index (Australien).

Begge indeks blev brugt som inspiration ved udvikling af det standardberegnede lønindeks, men da data indsamles på en anden måde, kan det standardberegnede lønindeks ikke direkte sammenlignes med disse indeks.

Sammenlignelighed over tid

Indekset går tilbage til 1. kvartal 2016. I denne periode er der ingen databrud.

Sammenhæng med anden statistik

Standardberegnede lønindeks er beslægtet med implicitte lønindeks, da begge statistikker er baseret på det samme datagrundlag og anvender det samme løn- og timebegreb til beregning af lønudviklingen.

Dog adskiller de to indeks sig fra hinanden ved, at det implicitte lønindeks er et såkaldt enhedsværdiindeks, hvor lønudviklingen er dannet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere i samme branche, uafhængigt af medarbejdernes individuelle karakteristika. Dermed kan ændringer i beskæftigelsessammensætningen i en given branche få betydning for den målte lønudvikling i det implicitte indeks.

Standardberegnede lønindeks er opbygget med inspiration fra prisindeksteori, hvor lønmodtagerne opdeles i homogene grupper efter bl.a. arbejdsfunktion og aflønningsform, og hvor lønudviklingen i de enkelte grupper vejes sammen med faste vægte. På denne måde bliver den målte lønudvikling ikke i samme grad påvirket af ændringer i beskæftigelsessammensætningen på arbejdsmarkedet.

Derudover adskiller det implicitte lønindeks sig også fra det standardberegnede ved at have en anden populationsafgrænsning, da elever og unge under 18 år indgår i det implicitte lønindeks men ikke i det standardberegnede. Samtidig er der også forskel på valideringsreglerne og vægtgrundlaget anvendt i de to indeks.

Standardberegnede lønindeks anvendes som input til nationalregnskabets fastprisberegninger med henblik på at belyse den realøkonomiske udvikling i Danmark inden for forskellige brancher.

Intern konsistens

Der benyttes samme begreber på tværs af sektorer og brancher, og bortset fra en udvidet validering af indberetninger fra nøglevirksomheder i den private sektor er de metodiske valg ens også ens på tværs af sektorer og brancher.