Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Privatøkonomi og Velfærd, Personstatistik.
Jesper Moltrup-Nielsen
39 17 34 23

jmn@dst.dk

Hent som PDF

Standardberegnet Lønindeks

Det standardberegnede lønindeks har en tidsserie startende i 1. kvartal 2016 og blev første gang offentliggjort i december 2018. Det standardberegnede lønindeks beror på de samme data som det implicitte lønindeks, men der er væsentlige metodeforskelle der gør at de to lønindeks kun delvis kan bruges til sammenligning.

Der eksisterer enkelte andre statistikker i udlandet som delvis kan sammenlignes med det standardberegnede lønindeks. Det internationalt anvendte navn for disse indeks er Labour Price Index.

International sammenlignelighed

Der er umiddelbart ikke nogen andre lande der producerer et lønindeks som er opbygget på præcis samme måde som det standardberegnede lønindeks. Der er dog lande der har løn- eller arbejdsomkostningsindeks med nogenlunde samme formål og metode.

Her kan især nævnes Employment Cost Index (USA) og Wage Price Index (Australien). Begge disse statistikker blev brugt som inspiration ved udvikling af det standardberegnede lønindeks.

Internationalt omtales standardberegnede lønindeks som et Labour Price Index, men der eksisterer p.t. ikke en international definition.

På OECD's hjemmeside er der alligevel lavet en beskrivelse som opsummerer de vigtigste metodiske og indholdsmæssige principper.

Sammenlignelighed over tid

Indekset går tilbage til 1. kvartal 2016. I denne periode er der ingen databrud.

Sammenhæng med anden statistik

Der er ret stor sammenhæng mellem det standardberegnede og det implicitte lønindeks, men når det gælder både metode og populationsafgrænsning er der alligevel væsentlige forskelle mellem de to indeks.

Det implicitte lønindeks er et såkaldt enhedsværdiindeks, hvor lønudviklingen er dannet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere i samme branche, uafhængigt af medarbejdernes individuelle karakteristika. Dermed kan ændringer i personalesammensætningen i en given branche få betydning for den målte lønudvikling.

Det standardberegnede lønindeks er opbygget som et prisindeks, hvor lønmodtagerne opdeles i grupper efter bl.a. arbejdsfunktion og alder, og hvor lønudviklingen i de enkelte grupper vejes sammen med faste vægte. På denne måde bliver den målte lønudvikling ikke i samme grad påvirket af sammensætningsændringer på arbejdsmarkedet.

Indekset er baseret på samme datagrundlag som det implicitte lønindeks, dog med en anden population (se afsnit om kilder).

Der er også metodeforskelle mellem de implicitte lønindeks og det standardberegnede lønindeks som resulterer i populationsforskelle, først og fremmest på grund af den lagt mere detaljerede opdeling i de standardberegnede lønindeks:

I de implicitte lønindeks anvendes faste valideringsgrænser for timelønnen, der skal justeres manuelt fra gang til gang og gælder for alle brancher og sektorer. I de implicitte lønindeks indgår data fra virksomheden ikke, hvis den gennemsnitlige timeløn stiger mere eller falder mere end 10 pct. fra forrige kvartal til indeværende kvartal, og antallet af ansættelsesforhold i virksomheden må højst ændres +/- 25 pct. I de implicitte lønindeks kan manuelle korrektioner medføre bortvalidering af store virksomheder, afhængig af den konkrete problemstilling. I de standardberegnede lønindeks benyttes HB-metoden til validering, hvor de enkelte ekstreme værdier bliver fjernet (datastyret). Med HB-metoden beregnes interkvartil-afstande (Q3-Q1) for timelønnen i de enkelte homogene grupper og afstanden fra den individuelle timeløn i ansættelsesforholdet til nærmeste kvartal for den homogene gruppe sat i forhold til (Q3-Q1) bestemmes. Ved fejlsøgningen accepteres individuelle timelønninger hvis de ligger inden for 2 gange interkvartilafstanden. Timelønninger på under eller over denne grænse indgår ikke. Det medfører også, at grænserne for timelønniveauet automatisk ændres i forhold til konjunkturudsving. For at kunne indgå i de homogene grupper er det nødvendigt at DISCO-koderne er udfyldt og valide på minimum 3-cifret niveau. I de standardberegnede lønindeks fejlsøges data på det individuelle ansættelsesforhold. Manuelle korrektioner på store virksomheder fra de implicitte lønindeks gentages i det standardberegnede lønindeks for at sikre datamæssig konsistens.

I de implicitte lønindeks aggregeres umiddelbart til arbejdssteds- og virksomhedsniveau, og virksomheden/arbejdsstedet skal være repræsenteret i både forrige kvartal og indeværende kvartal, når stigningstakter beregnes. I de standardberegnede lønindeks skal arbejdsstedet være repræsenteret i den pågældende homogene gruppe i forrige og indeværende kvartal, for at kunne beregne lønstigningstakten.

I de implicitte lønindeks anvendes faste vægte fra lønstrukturstatistikken opdelt på 4 sektorer og 36-branchegruppering. I de standardberegnede lønindeks anvendes lønstrukturen med faste vægte opdelt på detaljerede homogene grupper. Grupper, der ikke findes i vægtgrundlaget fra lønstrukturstatistikken indgår ikke i beregningerne.

Forskellene er nærmere beskrevet i metoderapporten til det standardberegnede lønindeks.

Når der alligevel står, at der er stor sammenhæng mellem de to lønindeks, handler det om at de begge bl.a. er baseret på det samme datagrundlag (dog med populationsforskelle), samt at der bruges det samme løn- og timebegreb til beregning af lønudviklingen.

Intern konsistens

Der er intern konsistens mellem indhold, variabelnavne og variabeldefinitioner mellem sektorerne i udarbejdelse af det standardberegnede lønindeks.

Selvom de indberettede oplysninger er relativt ens mellem sektorerne, eksisterer der dog visse forskelle. Nogle komponenter indberettes mere detaljeret i den ene sektor sammenlignet med de andre.