Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Indhold

Kontaktinfo

Privatøkonomi og Velfærd, Personstatistik.
Jesper Moltrup-Nielsen
39 17 34 23

jmn@dst.dk

Hent som PDF

Standardberegnet Lønindeks

Standardberegnede lønindeks er en kvartalsvis opgørelse af lønudviklingen for alle lønmodtagere i Danmark, med undtagelse af elever og unge under 18 år. Indeksene fordeles efter brancher (DB07), arbejdsfunktion (DISCO-08) og sektor (ESR).

Indholdsbeskrivelse

Det standardberegnede lønindeks viser lønudviklingen for virksomheder og organisationer med mindst 10 beskæftigede og hele den offentlige sektor, fordelt på sektor, branche og arbejdsfunktion.

Det standardberegnede lønindeks har til formål at belyse den reelle lønudvikling på arbejdsmarkedet. Med den reelle lønudvikling menes lønudvikling som i højere grad er renset for eventuelle påvirkninger som følge af ændringer i personalesammensætningen. Dette muliggøres ved at indekset er opbygget som et prisindeks, hvor lønmodtagerne er opdelt i homogene grupper efter bl.a. branche, arbejdsfunktion og alder, og hvor lønudviklingen i de enkelte grupper vejes sammen med faste vægte.

Ansættelsesforhold i lønstatistikken er defineret relativt snævert, idet et nyt ansættelsesforhold skal genereres, hvis der fx sker skift i arbejdsfunktion, jobstatus, normaltimer om ugen eller ansættelsesform.

Følgende ansættelsesforhold med særlige aflønningsformer er udeladt fra statistikken:

  • Medarbejdere der ikke har en fast løn og hvor tidsfaktorer ikke indgår i beregningen af løn (fx taxachauffører, provisionsaflønnede tjenere, bladbude der aflønnes efter skiftende ruter og antal uddelte blade),
  • Medarbejdere hvor andre tidsfaktorer end præsterede timer indgår i lønberegningen (fx daglønnede eksportchauffører),
  • Medarbejdere der modtagere supplerende aflønning fra andre instanser eller som på grund af revalidering eller lignende ikke aflønnes efter de regler som i øvrigt gælder for virksomhedens medarbejdere (fx praktikanter samt fleksjobbere)
  • Hjemmearbejdende medarbejdere uden fast arbejdstid, herunder ansatte under familieplejeordninger
  • Bestyrelsesmedlemmer og andre der ikke er lønmodtagere, herunder fratrådte medarbejdere hvor disses efterbetalinger administreres via lønsystemet (fx udbetaling af kompensation iht. Konkurrence- eller kundeklausul, løn mv til fritstillede medarbejdere)
  • Medarbejdere der beskattes efter særlige regler (fx udstationerede medarbejdere, søfolk i udenrigsfart og kabinepersonale i fly, eller medarbejdere med DIS-overenskomster.
  • Ansatte i henhold til forskellige beskæftigelsesordninger for unge og arbejdsløse
  • Honorar- og vederlagslønnede
  • Beskyttede stillinger i forbindelse med revalidering
  • Særlige grupper som værnepligtige, byrådsmedlemmer, valgtilforordnede o.l.

Til at måle lønudviklingen anvendes lønbegrebet samlet fortjeneste, der sættes i forhold til de præsterede timer.

Samlet fortjeneste er fortjenesten i alt inklusive såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, men ekskl. ferie- og andre uregelmæssige betalinger.

Præsterede timer er betalte arbejdstimer forudsat fast fravær. Normalt vil præsterede timer skulle ekskludere fravær på grund af sygdom, ferie mv. Men det er ikke hensigtsmæssigt, hvis lønindeksene afspejler sygdom, fx effekten af fx en influenzaepidemi. Derfor reduceres timerne i lønindeksene ikke i forhold til sygdom. Ferie fratrækkes generelt ikke, for at undgå påvirkninger i lønudviklingen af forskydninger i ferieafholdelsen. Timelønsindeksene skal derimod fange systematiske ændringer i form af ekstra ferie (fx indførelsen af den 6. ferieuge i den offentlige sektor).

Grupperinger og klassifikationer

Standardberegnede lønindeks offentliggøres på branchegrupper, der følger Danmarks Statistiks 10-, 19- og 36-standardgruppering, jf. Dansk Branchekode 2007 (DB07).

Sektorafgrænsningen følger ESR sektorklassifikationen, der er i overensstemmelse med ESA2010.

Lønindekset offentliggøres ligeledes efter arbejdsfunktion på hovedgrupper ifølge DISCO-08, som indsamles af (og anvendes til bl.a.) lønstatistikken i Danmarks Statistik.

Sektordækning

Virksomheder og organisationer omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofit-organisationer og internationale organisationer og uoplyst sektor.

Offentlig forvaltning og service omfatter den ikke-markedsmæssige del af den offentlige sektor, dvs. statslig forvaltning og service, regional forvaltning og service, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde. Sektorafgrænsningen følger ESR sektor-klassifikationen, der er i overensstemmelse med ESA2010.

Begreber og definitioner

Lønindeks: Et lønindeks viser udviklingen i timelønnen, der er beregnet ved at sammenholde lønudbetalingen med de betalte timer. Vi beregner to typer af lønindeks, det implicitte lønindeks og det standardberegnede lønindeks. Det implicitte indeks er et enhedsværdi indeks, hvor den gennemsnitlige udviklingen fx i en branche beregnes af den dem samlede sum af løn imod den samlede sum af timer i branchen. I det standardberegnede indeks beregner man den gennemsnitlige lønudvikling beregnes efter at alle lønforhold er opdelt i homogene grupper, således at udviklingen ikke bliver påvirket af at typen af medarbejdere fx udskiftes til mere højtuddannet arbejdskraft.

Lønomkostninger: Udgifter, som en arbejdsgiver har til arbejdskraft. Lønomkostninger er et begreb, der anvendes på fællesskabsplan, og som i det store og hele stemmer overens med den internationale definition, der er vedtaget af den internationale konference om beskæftigelsesstatistik. Lønomkostninger omfatter aflønning af ansatte i form af lønninger i kontanter eller naturalier, arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger, udgifter til erhvervsuddannelse, andre udgifter, skatter i tilknytning til arbejdskraften, der betragtes som lønomkostninger, minus eventuelle tilskud (Kommissionens Forordning (EF) Nr. 1726/1999 af 27. juli 1999).

Enheder

Individuelle ansættelsesforhold for lønmodtagere.

Population

Alle lønmodtagere i Danmark, eksklusive elever og unge under 18 år.

Geografisk dækning

Lønmodtagere i Danmarks økonomiske territorie eksklusiv Færøerne og Grønland.

Tidsperiode

Statistikken dækker tidsperioden fra første kvartal 2016 og frem.

Basisperiode

2016=100

Måleenhed

Indeksværdier og ændring i forhold til samme kvartal sidste år (pct.).

Referencetid

De kvartalsvise beregninger tager udgangspunkt i en lønperiode i den midterste måned i hvert kvartal, dvs. februar, maj, august og november.

Hyppighed

Kvartalsvis.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lovhjemmel til dataindsamling findes i § 6 og § 8 i Lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018.

Der foreligger ingen forordninger eller guidelines som direkte relaterer sig til det standardberegnede lønindeks.

Men der foreligger en forordning for Labour Cost Index (LCI) som bliver beregnet på baggrund af de samme data. Leverancerne til Eurostat for LCI opfylder kravene fremsat af EU jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 af 27. februar 2003 om arbejdsomkostningsindekset.

Indberetningsbyrde

Den samlede indberetningsbyrde til lønstatistikken, der omfatter dataindsamlingen til både lønindeks og til de årlige lønstrukturstatistikker, er iflg. AMVAB-undersøgelsen opgjort til 6,3 mio. kr. ved den seneste opgørelse i 2019.

Øvrige oplysninger

Se emnesiden for Lønindeks