Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Privatøkonomi og Velfærd, Personstatistik.
Jesper Moltrup-Nielsen
39 17 34 23

jmn@dst.dk

Hent som PDF

Standardberegnet Lønindeks

Data indsamles for en stikprøve af virksomheder og organisationer samt hele den offentlige sektor, og dækker en enkelt lønperiode i den midterste måned i kvartalet.

Data valideres maskinelt både på individniveau og mere aggregeret niveau. Manuelle rettelser forekommer kun i et begrænset omfang. Data for sektorgruppen virksomheder og organisationer opregnes til målpopulationen.

I beregningen af basisindeks opdeles lønmodtagerne i homogene grupper og vægtes i forhold til arbejdsomfang i ansættelsesforholdet. Basisindeksene sammenvejes til delindeks med vægte som udskiftes årligt.

Kilder

For sektorgruppen virksomheder og organisationer er der kvartalsvis indsamling af oplysninger fra dels en stikprøve på ca. 5000 virksomheder i den private sektor med 10 ansatte eller flere og dels af oplysninger fra alle offentlige virksomheder uden for offentlig forvaltning og service. Der indsamles ikke oplysninger for virksomheder inden for landbrug og fiskeri.

Der indsamles oplysninger fra de private virksomheder i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Dansk Apotekerforening. Stikprøven af de private virksomheder er stratificeret og udtrukket fra Det Erhvervsstatistiske Register (ESR) efter størrelsesgrupper 10-19, 20-49, 50-99 og mindst 100 fuldtidsbeskæftigede. I sidstnævnte stratum indgår alle virksomheder. Stikprøven opregnes til målpopulationen på baggrund af antal fuldtidsbeskæftigede i erhvervsregisteret.

For de offentlige virksomheder indsamles data fra Økonomistyrelsen, DSB og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

For sektorgruppen offentlig forvaltning og service kommer data først og fremmest fra de store offentlige lønanvisningssystemer (såsom Statens Lønsystem (SLS) og Kommunerne og Regionernes Løndatakontor (KRL)), suppleret med et mindre antal private lønbureauer. Fx bliver Folkekirken indberettet via et privat lønsystemer.

Indsamlingshyppighed

For virksomheder og organisationer indsamles data kvartalsvist, for den midterste måned i hvert kvartal.

For offentlig forvaltning og service indsamles data for hver måned, selv om det kun er data for den midterste måned i kvartalet der bliver benyttet til at beregne lønindekset.

Indsamlingsmetode

For sektoren virksomheder og organisationer gælder følgende: De indsamlede data består udelukkende af udtræk fra de indberettende virksomheders og organisationers IT-systemer til lønadministration af deres ansatte på individniveau. For hovedpartens vedkommende er der tale om system-til-system indberetninger, hvor fx lønsystemerne indberetter data for deres kunder (virksomheder og organisationer) via store masseforsendelser direkte til Danmarks Statistik.

Virksomheder og organisationer, som har deres eget selvudviklede lønsystem, indberetter deres data selv ved upload via en webapplikation. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) indsamler data fra deres egne medlemsvirksomheder og indberetter til Danmarks Statistik via en særlig system-til-system løsning. Det er obligatorisk i henhold til Lov om Danmarks Statistik at indberette oplysningerne, og undladelse meldes til Politiet og straffes med bøde.

For sektoren offentlig forvaltning og service gælder følgende: Hovedparten af datamaterialet leveres som udtræk fra de store offentlige lønanvisningssystemer via system-til-system-løsninger. For statens ansatte leveres data fra Moderniseringsstyrelsen, Forsvaret samt Silkeborg Data. For kommunalt og regionalt ansatte leveres data hovedsageligt fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Dertil kommer dataindberetninger fra nogle mindre private lønbureauer, ligeledes via system-til-system-løsninger.

Datavalidering

Der er primært tale om to valideringsprocesser for udarbejdelsen af det standardberegnede lønindeks. Første proces udføres på individniveau, og er forskellig afhængig af om observationen hører ind under sektoren virksomheder og organisationer eller offentlig forvaltning og service. For observationer i virksomheder og organisationer gøres følgende:

  1. Observationerne grupperes efter arbejdsfunktion (hovedgrupper i DISCO-08), aflønningsform og to aldersgrupper. Allerede her sorteres unge (dem under 18 år) og elever fra.
  2. Der identificeres ekstremer ved hjælp af Hidiroglou-Berthelot metoden (HB-metoden) som køres på de individuelle timelønninger. HB-metoden er en statistisk fejlsøgningsprocedure som benytter interkvartilsafstande til at identificere outliers.
  3. Observationer som identificeres som ekstremer sorteres fra.

For observationer i offentlig forvaltning og service gælder følgende:

Data bliver fejlsøgt i forhold til en øvre og nedre grænseværdi for den gennemsnitlige timefortjeneste. Grænseværdierne bliver beregnet i starten af året ved at den gennemsnitlige stigning i timefortjenesten fra forrige år anvendes til at fremskrive de gamle grænseværdier. Ansættelsesforhold der ikke overholder grænseværdierne fjernes fra datasættet.

Denne første valideringsproces er nødvendig da den sørger for at ekstreme observationer (outliers) ikke forvrider resultaterne, og normaliserer fordelingen af timelønninger i de enkelte grupper.

Næste valideringsproces gøres kun for data tilhørende sektoren virksomheder og organisationer. Først sorteres arbejdssteder fra som ikke ligger inden for det samme basisindeks i både primo og ultimo kvartalet. Derefter benyttes HB-metoden til at identificere outliers ved at der først beregnes en kvartalsstigning for hver kombination af det juridiske nummer, arbejdsstedsnummer og aflønningsform, og hvor kvartalsstigningen efterfølgende sammenholdes med alle andre kvartalsstigningen inden for samme branche (36-gruppering), aflønningsform og størrelsesgruppe (samme størrelsesgruppe som virksomheden stratificeres efter i udvælgelsen til stikprøven). De kombinationer hvor kvartalsstigningen ligger uden for acceptintervallet i gruppen, fjernes.

Sidste valideringsproces udføres også for at udelukke ekstreme observationer. Men den bidrager samtidig også til at det er nogenlunde de samme type jobs som indgår i både primo og ultimo kvartal. Hvilket reducerer sandsynligheden for strukturelle påvirkninger.

I enkelte tilfælde behandles fejlbehæftede store virksomheder manuelt med henblik på at beholde dem i data.

Databehandling

Beregning af basisindeks

Basisindeks udgør det første og mest detaljerede beregningsniveau i det standardberegnede lønindeks. I de enkelte basisindeks indgår lønmodtagere som udfører arbejde af forholdsvis samme karakter, til nogenlunde samme kvalitet og i nogenlunde samme kvantitet (homogene grupper).

Lønmodtagerne opdeles i homogene grupper, som er relativt detaljerede grupper, inden for hvilke der udføres kvantitativt og kvalitativt sammenligneligt arbejde (”identiske jobs over tid”). De homogene grupper udgør dermed det mest detaljerede beregningsniveau i de standardberegnede lønindeks, og omtales derfor også som basisindeks. De homogene grupper er opdelt på 4 sektorgrupper, 53 arbejdsfunktioner, 36 branchegrupper, 2 grupper ud fra anciennitet, om de er fast- eller tidlønnede, personalekategori (for statsansatte), overenskomstområde (for kommunalt/regionalt ansatte).

Grupperne danner udgangspunkt for beregningen af basisindeksene, som udgør det mest detaljerede niveau og er det første trin i beregningen af det standardberegnede lønindeks.

Basisindeksene beregnes som forholdet mellem gennemsnitstimelønnen i den aktuelle og foregående periode, hvor gennemsnitstimelønnen beregnes som det vægtede aritmetiske gennemsnit af timelønnen for alle lønmodtagere i et basisindeks (opdelt på homogene grupper). Timelønnen i de enkelte ansættelsesforhold vægtes i forhold til arbejdsomfanget.

Hvert ansættelsesforhold skal vægtes i forhold til hvor meget ansættelsesforholdet fylder i forhold til en fuldtidsansat. Vægten som anvendes er de præsterede timer, fratrukket evt. overtid for de timelønnede. For de fastlønnede anvendes normaltimer (kontraktlige timer). Derudover lægges der et loft på hvor mange timer det enkelte ansættelsesforhold må vægte med, hvor loftet er det der anses for at være fuldtidsbeskæftigelsen.

Data for virksomheder og organisationer opregnes til målpopulationen på baggrund af det aktuelle antal fuldtidsbeskæftigede i erhvervsregisteret opdelt på grupper ud fra virksomhedsstørrelse (henholdsvis 10-19, 20-49, 50-99 og 100+). Vægten er antallet af fuldtidsbeskæftigede inden for de fire størrelsesstrata i kvartalet ifølge erhvervsregisteret. Denne vægt skal sikre, at vi har alle beskæftigede med i målpopulationen. Inden for offentlig forvaltning og service anvendes ingen opregningsvægte (eller alle har vægten 1), idet datagrundlaget er fuldt dækkende og der således her ikke er tale om en stikprøve. I det standardberegnede lønindeks suppleres opregningsvægten til erhvervsregisteret med designvægten, der tager højde for sandsynligheden for at blive udtrukket til at indberette til de kvartalsvise lønindeks. Designvægten og opregningen til erhvervsregisteret anvendes ved beregning af basisindeks.

Lønmodtagere i virksomheder og organisationer tillægges en yderligere vægt, som repræsenterer opregningen i forbindelse med at disse data er indsamlet fra en stikprøve. Opregningen tager både højde for stikprøvedesignet ved at der dannes designvægte, og beskæftigelsen i den opdaterede ESR-population.

Designvægten, der tager højde for sandsynligheden for at blive udtrukket til at indberette til de kvartalsvise lønindeks. Inden for offentlig forvaltning og service anvendes ingen design vægte (dvs. alle har vægten 1), idet datagrundlaget udgør hele målpopulationen (her er der ikke tale om en stikprøve). Derudover suppleres vægten for ansættelsesforhold i virksomheder og organisationer med en opregning til den aktuelle beskæftigelse ifølge Erhvervsregisteret. Designvægten og opregningen til erhvervsregisteret anvendes ved beregning af basisindeks.

Aggregering og beregning af del- og totalindeks

Delindeks er aggregerede indeksserier som i de fleste tilfælde offentliggøres.

Totalindeks er enten et enkelt tal for det samlede indeks, eller alene opdelt på sektorer (helt aggregeret niveau).

Delindeks og totalindeks betegner de aggregerede indeks, som er de indeks der, for så vidt angår det standardberegnede lønindeks, offentliggøres på. Delindeks og totalindeks beregnes som et vægtet gennemsnit af de underliggende basisindeks.

Der anvendes vægte fra den årlige lønstrukturstatistik. Vægtene er lønsummen af den samlede fortjeneste, eksklusive uregelmæssige betalinger. Hver homogene gruppe tildeles en vægt som fastholdes i fire kvartaler. Denne vægt sikrer, at den målte lønudvikling ikke påvirkes af ændringer i antallet af medarbejdere i de homogene grupper. Den faste vægt anvendes ved beregning af del- og totalindeks.

Vægtene udskiftes en gang om året i forbindelse med beregningen af 3. kvartal, eftersom det først er her vægtgrundlaget fra sidste års lønstrukturstatistik er tilgængelig.

Kædning af aggregerede indeks

Når vægtene opdateres, startes der på en ny indeksberegning, men hvor der kædes på de gamle indeks, for at få en sammenhængende serie. I det standardberegnede lønindeks foretages kædningen i praksis på de aggregerede indeksserier, dvs. del- og totalindeks.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.