Historisk fald i forbruget sendte opsparing i rekord
Sektorregnskaber 2. kvt.2020
COVID-19-nedlukningen sendte danskernes opsparing i rekord med flere længder i andet kvartal 2020. Disponibel bruttoindkomst for husholdninger mv. var omtrent uændret med en svag stigning på 0,1 pct. i årets andet kvartal, når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving, mens privatforbruget tog et historisk fald på 6,2 pct. i samme periode. Dermed sparede danskerne op uden fortilfælde i årets andet kvartal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn3.Højeste opsparing i husholdningerne nogensinde målt på et kvartal
COVID-19-nedlukningen var den altoverskyggende årsag til, at danskerne tilsidesatte hele 14,5 pct. af deres disponible indkomster til opsparing i årets andet kvartal og 8,6 pct. i årets første. Til sammenligning tilsidesatte danskerne i gennemsnit 4,9 pct. af deres rådighedsbeløb i den forudgående fireårs periode. Husholdningernes bruttoopsparing, hvor også danskernes obligatoriske nettoindbetalinger til pension medregnes, endte således med at udgøre 60,7 mia. kr. i årets andet kvartal, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er den højeste bruttoopsparing, der har været opgjort for husholdningerne i de kvartalsvise sektorregnskaber siden seriens begyndelse i første kvartal 1999.
Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier
|
|
Året |
|
2019 |
2020 |
|||||
|
|
2018 |
2019 |
|
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
|
|
løbende priser, mia. kr. |
||||||||
1 |
Disponibel bruttoindkomst |
1102,3 |
1133,7 |
|
279,2 |
282,6 |
284,8 |
287,1 |
289,3 |
288,4 |
2 |
Forbrugsudgift |
1052,8 |
1076,3 |
|
268,4 |
267,4 |
267,8 |
272,6 |
264,4 |
246,6 |
3 |
Korrektion for ændring i |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Pensionskassereserver |
92,8 |
58,3 |
|
15,5 |
13,9 |
13,8 |
15,2 |
15,8 |
18,9 |
4 |
Bruttoopsparing (1-2+3) |
142,3 |
115,7 |
|
26,3 |
29,0 |
30,7 |
29,7 |
40,7 |
60,7 |
|
|
realvækst i pct. i forhold til perioden før |
||||||||
5 |
Disponibel bruttoindkomst |
2,4 |
2,0 |
|
-0,1 |
0,9 |
0,7 |
0,6 |
0,7 |
0,1 |
6 |
Forbrugsudgift |
2,7 |
1,4 |
|
1,8 |
-0,4 |
-0,1 |
1,5 |
-3,0 |
-6,2 |
|
|
pct. |
||||||||
7 |
Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)) |
11,9 |
9,7 |
|
8,9 |
9,8 |
10,3 |
9,8 |
13,3 |
19,8 |
8 |
Opsparingsandel uden korrektion1 |
4,5 |
5,1 |
|
3,9 |
5,4 |
6,0 |
5,1 |
8,6 |
14,5 |
Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. |
Danmarks samlede finansielle opsparing endte i solidt plus
Danmark var samlet set nettolångiver i forhold til resten af verden med en positiv fordringserhvervelse, netto på 44,5 mia. kr. overfor udlandet i årets andet kvartal. Dette kan primært tilskrives de danske husholdningers høje bruttoopsparing. Den finansielle sektors forholdsvis høje finansielle opsparing i årets første to kvartaler var primært båret af sektorens kraftigt reducerede udbytteudbetalinger, som imidlertid også afspejles i den ikke-finansielle selskabssektors negative opsparing, i årets første kvartal. Den offentlige saldo endte i underskud på 18,8 mia. kr. i andet kvartal 2020, primært som følge af udgifter til COVID-19-hjælpepakker, der udgjorde 16,0 mia. kr. i årets andet kvartal. Den eneste indenlandske sektor med negativ finansiel opsparing i årets andet kvartal var offentlig forvaltning og service.
Sektorernes fordringserhvervelse, netto
|
|
Året |
|
2019 |
2020 |
|||||
|
|
2018 |
2019 |
|
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
|
|
løbende priser, mia. kr. |
||||||||
|
I alt |
158,4 |
208,6 |
|
25,9 |
62,7 |
60,8 |
59,3 |
22,5 |
44,5 |
|
Ikke-finansielle selskaber |
65,0 |
89,9 |
|
-7,3 |
12,8 |
38,9 |
45,6 |
-24,2 |
9,0 |
|
Finansielle selskaber |
33,0 |
27,9 |
|
-2,1 |
12,5 |
9,2 |
8,2 |
25,7 |
19,6 |
|
Offentlig forvaltning og service |
15,6 |
88,3 |
|
24,6 |
31,0 |
15,8 |
16,8 |
-1,3 |
-18,8 |
|
Husholdninger mv. |
44,9 |
2,5 |
|
10,6 |
6,4 |
-3,2 |
-11,3 |
22,4 |
34,7 |
Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. |
Husholdningernes finansielle nettoformue tog stærkt revanche
Danskernes finansielle nettoformue kom stærkt igen i andet kvartal 2020 efter det store fald i første kvartal 2020. Nettoformuen nåede dog ikke op på samme niveau som ved udgangen af 2019. Det var især kursværdierne på husholdningernes aktiver, der drev det store udsving i årets første halvår, hvor COVID-19-pandemien for alvor blev en realitet i Danmark og resten af verden. Danskernes passiver udviklede sig stabilt i samme periode, og dermed steg nettoformuen for husholdninger (mv.) fra 4.999 mia. kr. ved udgangen af årets første kvartal til 5.383 mia. kr. i andet kvartal 2020. Til sammenligning var niveauet 5.535 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2019.
Finansielle aktiver, passiver og finansiel nettoformue i husholdningerne mv.
|
4. kvt. |
1. kvt. 2020* |
2. kvt. 2020* |
||||||
|
Ultimo |
Tran- |
Om- |
Andre |
Ultimo |
Tran- |
Om- |
Andre |
Ultimo |
|
mia. kr. |
||||||||
Finansielle aktiver i alt |
8256 |
4,7 |
-638,8 |
57,5 |
7679 |
48,7 |
467,9 |
-97,9 |
8098 |
Indskud |
1166 |
-1,0 |
-3,6 |
6,7 |
1168 |
33,6 |
2,2 |
-0,4 |
1203 |
Aktier mv. |
2792 |
2,2 |
-385,8 |
-13,5 |
2395 |
13,6 |
233,5 |
-32,7 |
2609 |
Pension mv.2 |
3882 |
49,3 |
-245,5 |
-0,8 |
3685 |
-23,6 |
231,5 |
1,0 |
3894 |
Øvrige aktiver |
417 |
-45,8 |
-3,8 |
65,0 |
432 |
25,1 |
0,7 |
-65,7 |
392 |
Finansielle passiver i alt |
2721 |
-17,6 |
-21,1 |
-1,8 |
2681 |
13,9 |
20,9 |
-0,6 |
2715 |
Finansiel nettoformue i alt |
5535 |
22,4 |
-617,7 |
59,2 |
4999 |
34,7 |
447,0 |
-97,3 |
5383 |
Fordringserhvervelse, netto |
|
22,4 |
|
|
|
34,7 |
|
|
|
Anm.: Omfatter husholdningerne og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Ny opgørelse baseret på et fælles it-system med Danmarks Nationalbank
Med denne offentliggørelse opgøres nationalregnskabets finansielle konti for første gang i et samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Offentliggørelsen er baseret på et nyt fælles it-system, som er udviklet i samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Systemet er udviklet med det formål at sikre konsistens i Nationalbankens og Danmarks Statistiks datagrundlag, beregninger og offentliggørelser. Læs mere om samarbejdet her Nyt samarbejde mellem Nationalbanken og Danmarks Statistik om finansielt Nationalregnskab. Det nye system danner grundlag for beregningerne fra og med 2017 og vil blive benyttet til offentliggørelserne fremover. Læs mere om hvordan hovedstørrelserne påvirkes her Overgang til nyt fælles system for finansielle konti.
Nationalregnskab
Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i Nationalregnskab 2. kvt. 2020 revideret. Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed, der er forbundet med opgørelsen af BNP-væksten som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien.
Offentlige finanser
Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2020.
COVID-19 støtteordninger
De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under dst.dk/knr.
Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter
Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i Betalingsbalancen over for udlandet juli 2020.
Finansielle konti
Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for Finansielle konti, 2. kvt. 2020. Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under Nyeste tal.
Nyt fra Danmarks Statistik
30. september 2020 - Nr. 370
Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. december 2020
Kontakt
- Ulla Ryder Jørgensen, tlf. 51 49 92 62
- Jesper Søgaard Dreesen, tlf. 51 64 92 61
Kilder og metode
Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger.