Gå til sidens indhold

Nationalregnskab, institutionelle sektorer

Kontaktinfo

Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik.
Ulla Ryder Jørgensen
39 17 36 73

urj@dst.dk

Hent som PDF

Nationalregnskab, institutionelle sektorer

Statistikken Nationalregnskabet, institutionelle sektorer er en del af nationalregnskabssystemet, og består af sammenhængende definitioner og klassifikationer, der viser, hvordan sektorernes indkomster skabes, fordeles og omfordeles. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken udkom første gang i 1983. Sammenhængende årlige tidsserier findes tilbage til 1995, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1999.

Indhold

Sektorrregnskaberne giver et overblik over aktiviteterne og udviklingen i dansk økonomi og rummer tal for overordnede størrelser såsom bruttoværditilvækst, privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer, eksport og import, løn og formueindkomster i seks hovedsektorer (ikke-finansielle selskaber, finansielle selskaber, offentlig forvaltning og service, husholdninger, non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og udlandet). Der er også tal for de mange underopdelinger, som kan belyse forskellige ’snit’ gennem samfundsøkonomien.

Nationalregnskabsberegningerne i 2020 er påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring Covid-19-pandemien. Det gælder især de første beregninger, hvor kildematerialet er knapt. I takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige vil nationalregnskabet blive opdateret. Læs mere på www.dst.dk/Nationalregnskab

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Stort set al økonomisk statistik, der er til rådighed anvendes til nationalregnskabet. Når det første bud for en given periode udarbejdes, sker det før, alle informationer om perioden er tilgængelig. Da foretages beregningerne med udgangspunkt i strukturen i det seneste endelige nationalregnskab som fremskrives med indikatorer fra eksempelvis konjunkturstatistikkerne. Når nye kilder er klar, indarbejdes de løbende i nationalregnskabet efter en fast rytme. Tre år efter en given periode, anses nationalregnskabet for at være endeligt.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Formålet med denne statistik er at belyse, hvorledes der som resultat af den produktive aktivitet i samfundet skabes indkomst, som dernæst omfordeles, før den giver grundlag for efterspørgsel efter varer og tjenester til konsum og investering. De institutionelle sektorer har relevans for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold. Det rækker fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet til almene interesse i viden om økonomiens udvikling. Pressen er især interesseret i tallene for husholdningssektoren.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Nationalregnskabets evne til præcist at beskrive den økonomiske virkelighed afhænger dels af usikkerheden forbundet med kilderne og dels af de modelantagelser, der ligger til grund for udarbejdelsen. Nogle dele kan opgøres mere præcist end andre, da der er bedre tilgang til kildedata. De første bud på en periodes nationalregnskab vil være mere usikre end den endelige version, som kommer efter tre år, da der løbende revideres når nye kilder er tilgængelig.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Den første version af det kvartalsvise sektorregnskab offentliggøres 90 dage efter kvartalets udløb. I forbindelse med offentliggørelsen af 4. kvartal ultimo marts, offentliggøres også den første version af det årlige sektorregnskab. Næsten 3 år efter årets udløb offentliggøres det endelige årlige og kvartalsvise sektorregnskab. Nationalregnskabet publiceres rettidigt.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Nationalregnskabet udarbejdes efter internationale retningslinjer og vil derfor være sammenlignelig på tværs af lande. De gældende retningslinjer blev implementeret i 2014 og er brugt til at revidere nationalregnskabet tilbage til 1966, dog 1971 for institutionelle sektorer. Det afspejler alle dele af samfundsøkonomien, så de fleste økonomiske statistikker rummer tal, der har modsvar i nationalregnskabet, som fx er i fuld overensstemmelse med betalingsbalancen og offentlig forvaltning og service. For andre statistikker vil overgangen tit være kompliceret af forskellige definitioner og krav til dækning.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet Nationalregnskab og offentlige finanser.

Læs mere om tilgængelighed