Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik.
Ulla Ryder Jørgensen
39 17 36 73

urj@dst.dk

Hent som PDF

Nationalregnskab, institutionelle sektorer

Stort set al økonomisk statistik, der er til rådighed anvendes til nationalregnskabet. Når det første bud for en given periode udarbejdes, sker det før, alle informationer om perioden er tilgængelig. Da foretages beregningerne med udgangspunkt i strukturen i det seneste endelige nationalregnskab som fremskrives med indikatorer fra eksempelvis konjunkturstatistikkerne. Når nye kilder er klar, indarbejdes de løbende i nationalregnskabet efter en fast rytme. Tre år efter en given periode, anses nationalregnskabet for at være endeligt.

Kilder

Som de vigtigste kilder kan nævnes:

  • Betalingsbalancen
  • Det kvartalsvise/årlige (produkt-) nationalregnskab
  • Kvartalsvise/årlige offentlige finanser
  • Kvartalsvise ikke-finansielle sektorkonti for finansielle selskaber
  • Sektorbranchematrix (se Klassifikationer og grupperinger for mere info)
  • Regnskabsstatistik, momsstatistikken, landbrugsstatistik og indkomststatistikken
  • Det årlige løn, beskæftigelse og timetal
  • Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH)
  • Værdipapirstatistik, MFI-statistik og Finansieringsselskabsstatistik
  • Digitale regnskaber i det digitale format XBRL

eXtensible Business Reporting Language (XBRL) er et programmeringssprog, der transformerer elektronisk kommunikation fra erhvervslivet til finansielle data).

Indsamlingshyppighed

Data indsamles kvartalsvist med undtagelse af enkelte kilder, der bliver indsamlet årligt. Årlige data kommer bl.a. fra regnskabsstatistik, indkomststatistik, landbrugsstatistik, sektorbranchematrice og digitale årsrapporter (xbrl data).

Indsamlingsmetode

Data til denne statistisk leveres via interne leverancer.

Datavalidering

Datavalidering foregår i flere faser:

  1. Den første fase sker allerede, inden vi modtager data fra vores leverandører, da inddata allerede er blevet valideret og kvalitetssikret fra leverandørernes side
  2. Den næste fase sker, når vi har modtaget data fra vores leverandører i form af en ekstra fejlsøgning og transformation af inddata. Transformation betyder, at inddata bliver klassificeret og kodet i henhold til ESA 2010.
  3. I tredje fase bliver makrorettelser og imputationer foretaget, hvis fejl eller huller er blevet identificeret under fase 2.
  4. I fjerde fase sker der en datavalidering af kilderne i forhold til hinanden. Idet de institutionelle sektorer er et afstemt system, fungerer den interne konsistens i sig selv som kvalitetskontrol i den løbende produktion, da forskellige kilder med den samme information kan sammenholdes.
  5. I slutfasen kan mikrorettelser tilføjes, hvis udvikling i en tidsserie afviger kraftigt (outlier) uden at det kan forklares.

Databehandling

Behandlingen af data for denne statistik består først og fremmest i at integrere data fra de mange datakilder, så der opnås et harmoniseret datasæt, hvor de indsamlede data transformeres til et sammenhængende sektorregnskab.

I denne fase bliver data for husholdningssektoren dannet, da data fra de øvrige sektorer giver modsektoroplysninger, som bruges til at bestemme husholdningssektorens transaktioner.

Derefter bliver sektoren for de ikke-finansielle selskaber dannet. Sektoren for de ikke-finansielle selskaber bliver på nær enkelte tilfælde beregnet residualt og tager derfor de fleste tilpasninger.

Integration af data foregår i et specielt udviklet statistisk beregningssystem (SBS), der anvendes til at integrere de mange datakilder systematisk. Kørslen af SBS foregår i to omgange. I første SBS-kørsel bliver inddata integreret og beregninger, imputationer, transaktionskoder, korrektioner og årsopregninger dannet.

I anden SBS-kørsel bliver kontoplanen dannet. Kontoplanen gør det muligt at se hele kontosystemet for hver sektor, så det er muligt at se på udviklinger i tidsserierne samt revisioner (i forhold til seneste offentliggørelse) og ikke mindst sikre, at de institutionelle sektorer er konsistente og i balance.

Imputering er den del af fejlsøgningsprocessen, der erstatter manglende eller invalide værdier med estimerede værdier.

  • Deterministisk imputering bliver anvendt til beregning af de fleste transaktioner i sektoren for de ikke-finansielle selskaber. Sektoren for de ikke-finansielle selskaber bliver på nær enkelte tilfælde beregnet residualt og tager derfor de fleste tilpasninger.
  • Simpel imputering anvendes fx. når inddata kun findes som årsdata. I sådan tilfælde vil den simple metode være at blot dividerer årstallet med fire (anvendes især hvis data anvendes som en del af en større beregning).
  • En anden anvendt imputerings metode er at lade årsdata følge udviklingen i en anden tidsserie, når de er tæt korreleret. Denne metode bliver også anvendt til fremskrivningen af data.
  • De løbende overførsler i husholdningssektoren er baseret på et skøn, som har ligget fast i de seneste 5 år.

Korrektion

For de institutionelle sektorer offentliggøres i Statistikbanken sæsonkorrigerede tal for specifikke serier (forbrug, disponibel indkomst, korrektion for ændringer i pensionsrettigheder, bruttoopsparingen og forbrug af fast realkapital). Flere sæsonkorrigerende serier bliver offentliggjort i Eurostat, jf. afsnit om international sammenlignelighed.