Husholdninger sparer fortsat meget op
30. september 2025
I andet kvartal 2025 sparede husholdningerne 8,7 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. I forhold til første kvartal er opsparingsandelen faldet lidt, idet husholdningerne i første kvartal sparede 9,3 pct. af deres disponible indkomst op. Opsparingsandelen er dermed fortsat på et højt niveau i forhold til perioden før 2023.
Fald i den disponible indkomst i andet kvartal, men forbruget vokser fortsat
Den disponible indkomst i de danske husholdninger faldt med 0,5 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet i den disponible indkomst skal bl.a. ses i lyset af, at udbetalte aktieudbytter i første kvartal lå på et højt niveau. Det private forbrug steg i andet kvartal med 0,2 pct. i forhold til første kvartal. Dermed er det private forbrug vokset uafbrudt de sidste syv kvartaler. Mere information om udviklingen i det private forbrug kan findes i Fremgang i dansk økonomi i 2. kvartal (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:282).
Indkomsten er vokset mere end forbruget siden 2022
Siden 2022 er husholdningernes disponible indkomst vokset hurtigere end forbruget, hvilket har resulteret i den højere opsparingsandel. Husholdningerne har altså ikke i samme grad omsat den stigende indkomst til øget forbrug, men har prioriteret opsparing frem for forbrug.
Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier
|
|
Året |
|
2024* |
2025* |
|||||
|
|
2022 |
2023* |
|
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
|
|
løbende priser, mia. kr. |
||||||||
1 |
Disponibel bruttoindkomst |
1276,7 |
1351,8 |
|
344,1 |
345,1 |
352,3 |
355,0 |
361,5 |
361,3 |
2 |
Forbrug |
1235,9 |
1240,9 |
|
313,1 |
316,8 |
320,2 |
325,8 |
327,9 |
329,9 |
3 |
Korrektion for ændring i |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Pensionskassereserver |
113,4 |
103,4 |
|
20,8 |
23,6 |
22,2 |
25,3 |
27,8 |
27,4 |
4 |
Bruttoopsparing (1-2+3) |
154,2 |
214,4 |
|
51,9 |
52,0 |
54,3 |
54,5 |
61,4 |
58,9 |
|
|
realvækst i pct. i forhold til perioden før |
||||||||
5 |
Disponibel bruttoindkomst |
2,2 |
2,8 |
|
1,0 |
0,0 |
1,0 |
-0,4 |
2,0 |
-0,5 |
6 |
Forbrug |
-2,2 |
-2,5 |
|
0,3 |
0,9 |
0,2 |
0,4 |
0,8 |
0,2 |
|
|
pct. |
||||||||
7 |
Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)) |
11,1 |
14,7 |
|
14,2 |
14,1 |
14,5 |
14,3 |
15,8 |
15,1 |
8 |
Opsparingsandel uden korrektion1 |
3,2 |
8,2 |
|
9,0 |
8,2 |
9,1 |
8,2 |
9,3 |
8,7 |
*Foreløbige tal. Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. |
Husholdningernes finansielle nettoformue stiger
De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 96,6 mia. kr. i andet kvartal 2025. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives positive omvurderinger på pensionsformuer. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.325 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2025.
Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2025
30. september 2025 - Nr. 284
Næste udgivelse: 22. december 2025
Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab
Kontakt
- Ulla Ryder Jørgensen, tlf. 51 49 92 62
- Jesper Søgaard Dreesen, tlf. 51 64 92 61
Kilder og metode
Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på www.dst.dk/nationalregnskab.