Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Social og Sundhed, Personstatistik
Marko Malic
39 17 39 74

underret@dst.dk

Hent som PDF

Underretninger om udsatte børn og unge

Statistikkens usikkerhed er lav, men bortfald og målefejl medfører minimal bias.

Tallene godkendes af kommuner, der er generel en lille usikkerhed.

Statistikbankens tal genudgives to år tilbage i tiden. Genudgivelsen består hovedsageligt af mindre rettelser af bortfald og målefejl og forandrer ikke det samlede billede.

Samlet præcision

Det vurderes, at statistikken er et godt mål for populationen, idet kommunerne selv indberetter og bekræfter de summerede antal. Dertil bidrager Danmarks Statistik med forskellige tjeks for eventuelle dubletter og andre fejl, som kan gå kommunerne forbi. Ved udgivelse findes typisk mindre bortfalds- og målefejl for enkelte kommuners indberetninger, men bekendte fejl rettes oftest ved efterfølge genudgivelser og opfølgning på validering. Overordnet set, vil der ved hver genudgivelse af tidligere år være en fejlprocent på under 1 pct.

Hver kommune bedes evaluere og godkende det totale mængde underretninger årligt, for at sikre datakvaliteten før udgivelse. Læsø kommune indberetter og valideres gennem Frederikshavn. Godkendelsesstatus:

For 2022, 2021, 2020 og 2019 har alle 98 kommuner godkendt underretningsopgørelserne. For 2018 har 94 kommuner godkendt. Aalborg, Gribskov, Horsens og Sønderborg kommune har ikke godkendt. For både Gribskov og Sønderborg er antallet af underretninger underestimeret. For 2017 har 97 kommuner godkendt. Aalborg har af IT-tekniske årsager ikke kunne godkende.

Bemærkning 2022: Antal underretninger for Næstved kommune er fejlestimeret med cirka 60 underretninger.

Bemærkninger 2021: Antallet af underretninger for Randers kommune er underestimeret med 70 underretninger. Syddjurs har identificeret og slettet 300 dobbeltindberetninger, så deres totale antal underretninger ligger lavere sammenlignet med tidligere.

Bemærkninger 2020: Antallet af underretninger i Næstved for 2020 er underestimeret med 137 underretninger.

Bemærkninger 2019: I 2019 er det konstateret, at i hvert fald én kommune alene har registreret én underretningsårsag pr. underretning - også når flere underretningsårsager har været relevante. Formuleringen om angivelse af årsager i databekendtgørelsen er tydeliggjort og korrekt registreringspraksis kommunikeret til kommunerne. Derfor forventes det, at denne årsag til underestimering af underretningsårsager formindskes fremadrettet.

I 2019 er Danmarks Statistik blevet opmærksom på, at i hvert fald en kommune (Randers kommune) registrerer underretninger i 2 forskellige afdelinger og kun har indberettet underretninger fra en af disse i hele indsamlingsperioden. Antallet af underretninger for Randers kommune er derfor underestimeret som følger: 2016: 41, 2017: 19, 2018: 32, 2019: 39, 2020: 78.

I 2019 er Danmarks Statistik desuden blevet opmærksom på, at underretninger fra Læsø kommune i perioden 2016-2018 er opgjort som underretninger fra Frederikshavn. Der er tale om få underretninger, og fejlen vil blive rettet fremadrettet.

Bemærkninger 2018: For 2018 har Gribskov, Horsens og Sønderborg kommune har ikke godkendt indberetninger for 2018. For både Gribskov og Sønderborg er tallene underestimeret. For Horsens kan tallene være over- eller underestimeret.

Bemærkninger 2017: Antallet af underretninger i Ikast-Brande Kommune for 2017 er overestimeret.

Stikprøveusikkerhed

Stikprøveusikkerheden er nul, da der er tale om en totaltælling.

Anden usikkerhed

Før 2017 har mellemkommunale underretninger medført nogle gengangere.

Det relativt store antal underretninger giver en mindre risiko for at overse enkelte sagers fejlindberetninger. Valideringsprocessen skal fange forskellen i totaler, mens usikkerheden mellem kategorier kan forekomme.

Det store antal underretningsårsagskategorier kan give anledning til både underestimering af antallet af årsager og lokal variation i fortolkning, og dermed svækket sammenlignelighed.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Underretningsstatistikken er nøjagtig og pålidelig i og med, at der er tale om en totaltælling samtidigt med, at den samlede usikkerhed vurderes som lav. Kvaliteten sikres bl.a. gennem den årlige valideringsproces med kommunerne, men giver også anledning til mindre udsving, når der ved genudgivelse af tidligere års ikke-godkendte data er blevet rettet op på problemer med datakvaliteten. Samlet set er der dog tale om små udsving på under 1 %, hvorfor statistikken er nøjagtig pålidelig. Det gælder særligt for kommuner, der ikke lykkedes med indberetning til udgivelse, som får indberettet korrekt til efterfølgende udgivelse.

Den gradvise forbedring af datakvaliteten medfører, at sammenligninger mellem de tidligste og de seneste år er mindre retvisende end sammenligning mellem to på hinanden følgende år. Den forbedrede datakvalitet kommer i særdeleshed pga. en løbende forbedret praksis og fejltjek mellem kommuner og Danmarks Statistik. Overordnet set er statistikken sammenlignelig over tid, når der tages højde for saneringen i 2017, som også dækker over data tilbage til 2015.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Ved hver udgivelse udgives statistikbankens tal to år tilbage i tiden. De nye tal bliver publiceret samtidig med, at de to forrige år tals genudgives med rettelser indberettet siden sidste udgivelse. Eksempelvis udgives i kalenderåret 2023 data for tællingsåret 2022 og revideret data for 2020 og 2021. Genudgivelsen består hovedsageligt af mindre rettelser af bortfald og målefejl og forandrer ikke det samlede billede. Data betragtes som udgangspunkt som endeligt 3 år efter udgivelse.