Underretninger om udsatte børn og unge
Kontaktinfo
Social og Sundhed, PersonstatistikMarko Malic
51 70 56 95
Hent statistikdokumentation som pdf
Underretninger om udsatte børn og unge 2023
-
Underretninger om udsatte børn og unge 2022
-
Underretninger om udsatte børn og unge 2021
-
Underretninger om udsatte børn og unge 2020
-
Underretninger om udsatte børn og unge 2019
-
Underretninger om udsatte børn og unge 2018
-
Underretninger om udsatte børn og unge 2017
-
Underretninger om udsatte børn og unge 2016
-
Underretninger om udsatte børn og unge 2015
Formålet med statistikken er at belyse underretninger om børn og unge givet til kommunerne i Danmark. Statistikken anvendes til politikforberedelse, i den offentlige debat og til forskning. Statistikken begyndte i 2015 i Ankestyrelsen og siden 2016 i Danmarks Statistik.
Indhold
Statistikken er en årlig opgørelse af underretninger om børn og unge under 18 år. Statistikken indeholder antal underretninger, barnets alder og køn, dato for underretningen, underretterens relation til barnet (hvem der underretter), årsagen/baggrunden for underretningen (hvad underrettes der om) samt administrationskommune. Statistikken formidles i Statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik.
Statistisk behandling
Kommunerne indberetter data om underretninger til Danmarks Statistik. Data modtages via system-til-system løsninger, indtastes via en webindberetning. Opgørelser med modtaget data fra et givent år fremsendes til kommunerne. I samarbejde med Danmarks Statistik rettes data med fejl og efterfølgende godkender kommunerne data som værende et retvisende udtryk for antal underretninger det pågældende år. Denne proces kaldes validering af data.
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
Statistikken er relevant for forskere, journalister, sociale myndigheder (herunder ministerier og kommunerne selv) og andre, som interesserer sig for at undersøge udsatte børn og unge.
Præcision og pålidelighed
Statistikkens usikkerhed er lav, men bortfald og målefejl medfører minimal bias.
Tallene godkendes af kommuner, der er generel en lille usikkerhed.
Statistikbankens tal genudgives to år tilbage i tiden. Genudgivelsen består hovedsageligt af mindre rettelser af bortfald og målefejl og forandrer ikke det samlede billede.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Statistikken udgives senest 9 måneder efter referenceperiodens afslutning.
Underretningsstatistikken for 2023 blev udgivet planmæssigt.
Underretningsstatistikken for 2022 blev udgivet planmæssigt.
Underretningsstatistikken for 2021 og 2022 blev udgivet planmæssigt.
Underretningsstatistikken for 2020 var planlagt til udgivelse 22. juni 2021, men blev forsinket og først udgivet 16. august 2021.
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
Statistikken er udarbejdet siden 2015 og er sammenlignelig i hele perioden, når der tages højde for saneringen i 2017, som bestod i reduktion af antal underretter- og årsagskategorier, og en stigende datakvalitet, særligt fra 2016 til 2017. Disse kategorier er blevet rettet tilbage i tid for sammenlignelighedens skyld. Tilføjelsen af nye årsager i 2022 giver en ringere bagudrettet sammenlignelighed, men disse tilføjelser er af mindre supplerende karakter, og erstatter ikke forrige indberetninger.
I modsætning til Danmarks Statistiks andre statistikker vedrørende udsatte børn og unge (anbringelser og forebyggende foranstaltninger) er underretningsstatistikken en opgørelse over hele året og ikke en statusopgørelse. Derfor er den årlige tælling direkte sammenligneligt bagudrettet.
Statistikken er til dels sammenlignelig internationalt, fx. med tilsvarende statistikker for Sverige, Norge og i nogen grad Finland.
Tilgængelighed
Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tal for underretninger som tabellerne: - UND1 - UND2 - UND3 - LABY16
Se også emnesiden for udsatte børn og unge. Det er muligt at købe skræddersyede løsninger om underretninger hos DST Consulting eller få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning.