Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Økonomisk Statistik.
Christina Just Brandstrup
39 17 36 33

cjb@dst.dk

Hent som PDF

Nationalregnskab

Nationalregnskabet giver et overblik over aktiviteterne og udviklingen i dansk økonomi. Statistikken rummer tal for overordnede størrelser såsom bruttonationalproduktet (BNP), privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer, eksport og import, beskæftigelse og løn samt overskud og produktivitet i de forskellige erhverv. Hertil kommer tal for de mange underopdelinger, som kan belyse forskellige ’snit’ gennem samfundsøkonomien.

I denne version af nationalregnskabet er der foretaget nye foreløbige beregninger for 2020-2022. Som følge af den øgede usikkerhed i beregningerne af fordelingen på brancher af produktion og forbrug i produktion offentliggøres denne del af nationalregnskabet på et mere aggregeret niveau end sædvanligt for 2021 og 2022 (10a3 branchegrupperingen).

Indholdsbeskrivelse

I nationalregnskabet beskrives det danske økonomiske kredsløb. I nationalregnskabet anlægges overordnet to forskellige synsvinkler; en funktionel og en institutionel.

I det funktionelle nationalregnskab findes detaljerede oplysninger om produktstrømme i form af produktion, im- og eksport, forbrug i produktionen, endeligt forbrug og investering - herunder hvilken indkomstdannelse, dette giver anledning til. Der er også oplysninger om hvilke produktionsfaktorer i form af arbejdskraft (beskæftigelse) og kapitalapparat, der har været anvendt i produktionsprocessen. Det funktionelle nationalregnskab beregnes i både løbende og faste priser. Det betyder, at landets økonomiske situation både kan vurderes i niveau og realvækst.

I det institutionelle regnskab belyses transaktioner af fordelingsmæssig og finansiel karakter. Sektoropdeling foretages i ikke-finansielle virksomheder, finansielle virksomheder, offentlig forvaltning og service, husholdninger og non-profitinstitutioner rettet mod husholdninger (NPISH).

I denne statistikdokumentation dokumenteres det funktionelle nationalregnskab. Flere dele af nationalregnskabet er dokumenteret separat i følgende statistikdokumentationer:

Grupperinger og klassifikationer

I nationalregnskabet anvendes flere forskellige internationale klassifikationer – i nogle tilfælde med en dansk tilpasning eller underopdeling.

Brancher

Den brancheinddeling, der anvendes i nationalregnskabet bygger på Dansk Branchekode (DB07). I nationalregnskabet anvendes følgende aggregeringsniveauer for brancher: 10a3, 19a2, 36a2, 69 og 117.

  • Det kvartalsvise nationalregnskab: 10a3
  • Foreløbige årlige nationalregnskab: 10a3, 19a2, 36a2 og 69
  • Endeligt årlige nationalregnskab: 10a3, 19a2, 36a2, 69 og 117

Se mere om nationalregnskabets branchegrupper på Branchegrupperinger i nationalregnskabet.

Investeringstyper

Investeringer i nationalregnskabet opgøres i en dansk tilpasning af en inddeling anbefalet i SNA2008.

  • Faste aktiver
  • Boliger
  • Andre bygninger
  • Anlæg
  • Transportmidler
  • ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbenudstyr
  • Stambesætninger mv.
  • Intellektuelle rettigheder

Forbrugsgrupper

Husholdningernes forbrug inddeles efter Classification of Individual Consumption by Purpose (COICOP).

Det offentlige forbrug inddeles efter Classification of the Functions of Government (COFOG).

Forbrug i NPISH inddeles efter Classification of the Purposes of Non-Profit Institutions serving Households (COPNI).

Se mere om nationalregnskabets forbrugsgrupper på Forbrugsgrupperinger i nationalregnskabet.

Sektorer

Institutionelle sektorer anvender ESA 2010.

En dimension i nationalregnskabet er produktdimensionen. I Danmark anvendes produktnumre ved en tilpasset udgave af Statistical Classification of Products by Activity (CPA). Det endelige nationalregnskab består af ca. 2.350 afstemte produktbalancer.

Sektordækning

Nationalregnskabet dækker alle økonomiens sektorer.

Begreber og definitioner

Betalingsbalancen: Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode.

Bruttonationalindkomst (BNI): Bruttonationalindkomsten (BNI) dannes ved fra bruttonationalproduktet at fradrage formueindkomst (netto) til udlandet, udgifter til aflønning af ansatte (netto) til udlandet samt produktions- og importskatter minus subsidier (netto) til udlandet.

Bruttonationalprodukt (BNP): Bruttonationalproduktet, BNP, angiver størrelsen på et lands økonomi. BNP kan beregnes på tre måder:

  • Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser
  • Kan også opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto.
  • Endelig kan det opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester.

Bruttoværditilvækst (BVT): BVT er lig med bruttonationalproduktet i basispriser og opgøres for det enkelte erhverv som produktionen i basispriser minus forbrug i produktionen i køberpriser og er således også lig med summen af andre produktionsskatter, netto, aflønning af ansatte og overskud af produktionen og blandet indkomst. For samfundet som helhed kan bruttoværditilvæksten også opgøres som bruttonationalproduktet i markedspriser minus produktskatter, netto

Den nationale økonomi: Den nationale økonomi dækker de transaktioner der foretages af residente enheder inden for en given periode, eksempelvis år eller kvartal.

Faste priser: Beregning i faste priser er nødvendig, når man vil foretage sammenligninger over tid, hvor effekten af prisudviklingen ønskes elimineret. Faste priser beregnes med de priser, der var gældende i det foregående år, og disse danner grundlag for beregning af kædede værdier. Som supplement beregnes endvidere faste priser med fast basisår (fx 2000).

Forbrug af fast realkapital: Forbrug af fast realkapital er udtryk for realkapitalens værdiforringelse som følge af slid samt teknisk og økonomisk forældelse. Det skal bemærkes, at nationalregnskabets forbrug af fast realkapital adskiller sig fra begrebet afskrivninger i virksomhedsregnskaber, idet afskrivninger i virksomhedsregnskaber tillige kan indeholde et element af omvurdering som følge af prisændringer.

Forsyningsbalance: En opstilling af nationalregnskabet som viser dels tilgangen af varer og tjenester i et land i løbet af en tidsperiode, dels anvendelsen af disse varer. Tilgang og anvendelse er per definition altid ens. Komponenterne i forsyningsbalancen er BNP og import af varer og tjenester på tilgangssiden og forbrug, bruttoinvesteringer og eksport af varer og tjenester på anvendelsessiden.

Kædede værdier: Periodevise ændringer (eksempelvis år) som kædes for at skabe sammenlignelighed over længere tidsperioder.

Løbende priser: Løbende priser er det prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er Faste priser.

Primær indkomst: Er den indkomst, som residente enheder modtager i kraft af deres direkte deltagelse i produktionsprocessen, og den indkomst, som ejeren af et finansielt aktiv eller naturkapital modtager til gengæld for at stille kapital eller naturkapital til rådighed for en anden institutionel enhed.

Produktionsgrænsen: En produktiv aktivitet defineres som en aktivitet, der udøves under kontrol og ansvar af den enhed, der anvender arbejdskraft, kapital samt varer og tjenester til at producere varer og tjenester. Aktiviteten omfatter ikke naturlige processer, der finder sted uden menneskets medvirken eller ledelse, som fx vækst i fiskeforekomster. Undtagelser til denne regel er produktion der foretages i husholdninger. Den eneste vareproduktion i husholdninger, der skal tælles med, er opførelse af bolig for egen regning og produktion, oplagring og forarbejdning af landbrugsvarer til eget brug. Den eneste tjenesteproduktion i husholdningerne der skal tælles med er boligtjenester, som ejere af egen bolig producerer, tjenester i hjemmet ydet af ansat medhjælp og frivillige aktiviteter, der resulterer i produktion af varer, fx opførelse af en bolig, et klubhus eller anden form for bygning, der registreres som produktion.

Resident enhed: En enhed er resident i et land, såfremt den er placeret inden for det pågældende lands økonomiske område og udøver eller har til hensigt at udøve økonomiske aktiviteter og transaktioner i betydeligt omfang i en periode på mindst ét år.

Økonomisk område: Det økonomiske område forstås som:

  • Det geografiske område, der administreres af en regering, inden for hvilket personer, varer og tjenester og kapital bevæger sig frit.
  • Toldfri zoner.
  • Det nationale luftrum, territorialfarvand og den del af kontinentalsoklen, der ligger i det internationale farvand, som er under landets overhøjhed.
  • Territoriale enklaver (fx danske ambassader og konsulater i udlandet).
  • Forekomster af olie, naturgas osv. i internationalt farvand uden for landets kontinentalsokkel, som udnyttes af residente enheder.

Enheder

Enhederne i nationalregnskabet er residente virksomheder, husholdninger eller andre enheder, der er karakteriserede ved at kunne træffe selvstændige økonomiske beslutninger og indgå i økonomiske transaktioner med andre residente eller ikke-residente enheder.

Population

Nationalregnskabet dækker alle residente virksomheder, husholdninger eller andre enheder, der er karakteriserede ved at kunne træffe selvstændige økonomiske beslutninger og indgå i økonomiske transaktioner med andre residente eller ikke-residente enheder.

Geografisk dækning

Danmark ekskl. Færøerne og Grønland. Det danske nationalregnskab dækker ikke den aktivitet som geografisk foregår i Danmark, men den aktivitet der foretages af danske residente enheder.

Tidsperiode

Der foreligger nationalregnskabstal på kvartaler og år. Det kvartalsvise nationalregnskab dækker perioden fra 1. kvartal 1990 og frem. Det årlige nationalregnskab dækker perioden fra 1966 og frem.

Basisperiode

Kædede værdier opgøres med 2010 som referenceår.

Måleenhed

Mio. kr.

Referencetid

Nationalregnskabets dækker transaktioner, der har fundet sted i løbet af kvartalet eller året.

Hyppighed

Kvartalstal offentliggøres 8 gange om året.

Årlige tal offentliggøres 4 gange om året.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik § 6 samt §§ 8 - 12.

Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 549/2013 af 21.maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ESA2010) (EUT L 174 26.06.2013, s. 1).

Kommissionens beslutning af 17. december 2002 om yderligere præcisering af Bilag A til Rådets forordning (EF) Nr. 2223/96 for så vidt angår principperne for måling af priser og mængder i nationalregnskabet.

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på oplysninger, der indsamles af Danmarks Statistik til opgørelse af andre statistikker. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af nationalregnskabet. Ofte er spørgeskemaer til statistikker, der senere indgår i nationalregnskabet udarbejdet i samråd med nationalregnskabet for at sikre tilstrækkelig data til også at dække nationalregnskabets behov.

Øvrige oplysninger

I denne version af nationalregnskabet er der foretaget nye foreløbige beregninger for 2020-2022. Som følge af den øgede usikkerhed i beregningerne af fordelingen på brancher af produktion og forbrug i produktion offentliggøres denne del af nationalregnskabet på et mere aggregeret niveau end sædvanligt for 2021 og 2022 (10a3 branchegrupperingen).

I en periode, hvor økonomien for alvor var i genopretning efter COVID-19-pandemien og senere rammes af høj inflation, udfordres de metoder og antagelser, der under normale og mere stabile omstændigheder giver ret solide bud på forbrug i produktionen. Denne version af nationalregnskabet er opgjort med en større usikkerhed end normalt, hvor især året 2022, hvor kildematerialet stadig er begrænset, må betragtes som værende mest usikkert. På nuværende tidspunkt findes der ikke kildedata om forbrug i produktion for 2022. Dette er derfor beregnet ud fra tidligere års inputstrukturer. Den første egentlige kilde til branchernes samlede niveau for forbrug i produktionen er regnskabsstatistik for private byerhverv, som offentliggøres i foråret 2024. En egentlig fordeling på typer af input i produktionen kan først fastlægges ved opstilling af produktbalancer, som finder sted i forbindelse med offentliggørelsen i juni 2024. For året 2021 har vi i denne version for første gang regnskabsdata, som viser det samlede niveau for branchernes forbrug i produktion. Produktsammensætningen, herunder også inputtet af energivarer, beregnes først, når der opstilles produktbalancer i forbindelse med offentliggørelsen i juni 2024.

I beregningerne af denne version af nationalregnskabet har der efter indarbejdelse af nye kilder været meget store ubalancer mellem BNP opgjort fra hhv. produktionssiden og efterspørgselssiden. Normalt er denne ubalance lille, og der afstemmes normalt mindre beløb. I denne version har ubalancerne været markant større for både 2021 og 2022. Det har derfor været nødvendigt at afstemme større beløb end normalt, på både produktionssiden og efterspørgselssiden, for at få de to sider til at mødes. Dette er en væsentlig årsag til, at tallene vurderes at have en mindre præcision end normalt, og der offentliggøres mindre detaljerede branchefordelte tal.

Jonas Dan Petersen, tlf. 39 17 38 65, mail: jop@dst.dk Christina Just Brandstrup, tlf. 39 17 36 33, cjb@dst.dk