Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)
Hvad er Danmarks bruttonationalprodukt (BNP), og hvad har realvæksten været de seneste år? Nøgletal for nationalregnskabet viser hovedresultaterne for den danske samfundsøkonomi, herunder BNP, økonomisk vækst, forsyningsbalancen, import og eksport, mm.
Hvad betyder...?
Værdien af et lands årlige produktion, der skabes på landets arbejdspladser. BNP kan opgøres på tre måder:
- Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser, at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser
- BNP kan også opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester
- Endeligt kan BNP opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto.
Investeringer omfatter både faste bruttoinvesteringer og lagerforøgelser.
Faste bruttoinvesteringer er udgifter til varige goder, der benyttes i produktionsprocesser i mere end et år. Det kan fx være udgifter til anskaffelse af maskiner og inventar og til opførelse af bygninger samt forskning og udvikling.
Lagerforøgelser er værdien af ændringer i branchernes varebeholdninger, fx forøgelser af rå- og færdigvarelagre i industrien og varelagre i engros- og detailhandlen.
En opgørelse af tilgang og anvendelse af varer og tjenester i et land i løbet af en tidsperiode. Tilgang og anvendelse af varer og tjenester i forsyningsbalancen er per definition altid ens. Tilgangssiden i forsyningsbalancen udgøres af BNP og import af varer og tjenester, mens anvendelsessiden består af forbrug, bruttoinvesteringer og eksport af varer og tjenester.
De offentlige forbrugsudgifter opdeles i individuelle og kollektive forbrugsudgifter.
Det offentliges udgifter til individuelt forbrug er udgifter til ydelser, der forbruges af enkeltpersoner, fx en lang række ydelser inden for undervisnings- og sundhedsområdet.
De kollektive forbrugsudgifter er udgifter til ydelser, der forbrugers kollektivt, fx forsvar og retsvæsen.
Husholdningernes udgifter til varer og tjenesteydelser til direkte forbrug, samt forbrugsudgifter i NPISH (non-profit institutioner rettet mod husholdninger fx sportsforeninger, fagforeninger og privatskoler).
Tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Man siger, at de er påvirket af sæsoneffekter. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien.
Seneste nyhed om Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)
Seneste nyhed om Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)
Udvalgt statistik om Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)
Kvartalsvis realvækst i BNP
Kildegrundlaget til nationalregnskabet består af statistikker om økonomisk aktivitet, erhvervsstruktur og priser. De forskellige versioner af nationalregnskabet har forskellige kildegrundlag.
Beregningen af det endelige nationalregnskab finder sted på et tidspunkt, hvor kildegrundlaget foreligger i endelige udgaver og desuden i en meget detaljeret form.
Det kvartalsvise nationalregnskab og de første foreløbige årstal beregnes derimod relativt kort tid efter referenceperiodens udløb. Kilderne til disse opgørelser er derfor relativt få og i mange tilfælde kun foreløbige og den vigtigste kilde er derfor de endelige nationalregnskaber, der danner udgangspunkt for fremskrivning med tilgængelige indikatorer.
Kilderne er nævnt første gang de indgår i en offentliggørelse, i de følgende versioner indarbejdes evt. revisioner i kildestatistikkerne:
Kvartalsvist (KNR50): Industriens produktion og omsætning, firmaernes køb og salg (delvis), industriens og engroshandlens lagre, detailomsætningsstatistik, betalingsbalancen og udenrigshandel, prisindeks for indenlandsk vareforsyning, producentprisindeks for tjenester, forbruger- og nettoprisindeks.
Kvartalsvist, revideret (KNR90): Som KNR50 + firmaernes køb og salg, industriens salg af varer, statistik over finansielle brancher og FISIM og statistik for offentlig forvaltning og service.
Kvartalsvist 180 dage (kun 4. kvartal): Som KNR90 + Statistik for offentlig forvaltning og service.
Foreløbigt årligt (t-1): Som Kvartalsvist 180 dage + mængdeindikatorer for offentligt individuelt forbrug, regnskabsstatistik for non-profitinstitutioner rettet mod husholdninger og landbrugets bruttofaktorindkomst.
Foreløbigt årligt (t-2): Som foreløbigt årligt (t-1) + regnskabsstistik for private byerhverv, regnskabsstatistik for offentligt ejede virksomheder, forbrugsundersøgelsen, energiregnskab.
Endeligt årligt (t-3): Som foreløbigt årligt (t-2) + general firmastatistik, industriens salg af varer, industriens køb af varer og tjenester.
En branchefordelt oversigt over kilder der anvendes til beregning af nationalregnskabet kan ses i Branchefordelt kildeoversigt
Årligt BNP og import fordelt på anvendelser
Kildegrundlaget til nationalregnskabet består af statistikker om økonomisk aktivitet, erhvervsstruktur og priser. De forskellige versioner af nationalregnskabet har forskellige kildegrundlag.
Beregningen af det endelige nationalregnskab finder sted på et tidspunkt, hvor kildegrundlaget foreligger i endelige udgaver og desuden i en meget detaljeret form.
Det kvartalsvise nationalregnskab og de første foreløbige årstal beregnes derimod relativt kort tid efter referenceperiodens udløb. Kilderne til disse opgørelser er derfor relativt få og i mange tilfælde kun foreløbige og den vigtigste kilde er derfor de endelige nationalregnskaber, der danner udgangspunkt for fremskrivning med tilgængelige indikatorer.
Kilderne er nævnt første gang de indgår i en offentliggørelse, i de følgende versioner indarbejdes evt. revisioner i kildestatistikkerne:
Kvartalsvist (KNR50): Industriens produktion og omsætning, firmaernes køb og salg (delvis), industriens og engroshandlens lagre, detailomsætningsstatistik, betalingsbalancen og udenrigshandel, prisindeks for indenlandsk vareforsyning, producentprisindeks for tjenester, forbruger- og nettoprisindeks.
Kvartalsvist, revideret (KNR90): Som KNR50 + firmaernes køb og salg, industriens salg af varer, statistik over finansielle brancher og FISIM og statistik for offentlig forvaltning og service.
Kvartalsvist 180 dage (kun 4. kvartal): Som KNR90 + Statistik for offentlig forvaltning og service.
Foreløbigt årligt (t-1): Som Kvartalsvist 180 dage + mængdeindikatorer for offentligt individuelt forbrug, regnskabsstatistik for non-profitinstitutioner rettet mod husholdninger og landbrugets bruttofaktorindkomst.
Foreløbigt årligt (t-2): Som foreløbigt årligt (t-1) + regnskabsstistik for private byerhverv, regnskabsstatistik for offentligt ejede virksomheder, forbrugsundersøgelsen, energiregnskab.
Endeligt årligt (t-3): Som foreløbigt årligt (t-2) + general firmastatistik, industriens salg af varer, industriens køb af varer og tjenester.
En branchefordelt oversigt over kilder der anvendes til beregning af nationalregnskabet kan ses i Branchefordelt kildeoversigt
Revisioner i opgørelsen af BNP
Kildegrundlaget til nationalregnskabet består af statistikker om økonomisk aktivitet, erhvervsstruktur og priser. De forskellige versioner af nationalregnskabet har forskellige kildegrundlag.
Beregningen af det endelige nationalregnskab finder sted på et tidspunkt, hvor kildegrundlaget foreligger i endelige udgaver og desuden i en meget detaljeret form.
Det kvartalsvise nationalregnskab og de første foreløbige årstal beregnes derimod relativt kort tid efter referenceperiodens udløb. Kilderne til disse opgørelser er derfor relativt få og i mange tilfælde kun foreløbige og den vigtigste kilde er derfor de endelige nationalregnskaber, der danner udgangspunkt for fremskrivning med tilgængelige indikatorer.
Kilderne er nævnt første gang de indgår i en offentliggørelse, i de følgende versioner indarbejdes evt. revisioner i kildestatistikkerne:
Kvartalsvist (KNR50): Industriens produktion og omsætning, firmaernes køb og salg (delvis), industriens og engroshandlens lagre, detailomsætningsstatistik, betalingsbalancen og udenrigshandel, prisindeks for indenlandsk vareforsyning, producentprisindeks for tjenester, forbruger- og nettoprisindeks.
Kvartalsvist, revideret (KNR90): Som KNR50 + firmaernes køb og salg, industriens salg af varer, statistik over finansielle brancher og FISIM og statistik for offentlig forvaltning og service.
Kvartalsvist 180 dage (kun 4. kvartal): Som KNR90 + Statistik for offentlig forvaltning og service.
Foreløbigt årligt (t-1): Som Kvartalsvist 180 dage + mængdeindikatorer for offentligt individuelt forbrug, regnskabsstatistik for non-profitinstitutioner rettet mod husholdninger og landbrugets bruttofaktorindkomst.
Foreløbigt årligt (t-2): Som foreløbigt årligt (t-1) + regnskabsstistik for private byerhverv, regnskabsstatistik for offentligt ejede virksomheder, forbrugsundersøgelsen, energiregnskab.
Endeligt årligt (t-3): Som foreløbigt årligt (t-2) + general firmastatistik, industriens salg af varer, industriens køb af varer og tjenester.
En branchefordelt oversigt over kilder der anvendes til beregning af nationalregnskabet kan ses i Branchefordelt kildeoversigt
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Nationalregnskabet er en sammenhængende beskrivelse af samfundsøkonomien og dens udvikling. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Der findes nationalregnskabstal tilbage til 1930’erne. Sammenhængende tidsserier for nationalregnskabets årlige tal findes tilbage til 1966, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1990.
Statistikken Nationalregnskabet, institutionelle sektorer er en del af nationalregnskabssystemet, og består af sammenhængende definitioner og klassifikationer, der viser, hvordan sektorernes indkomster skabes, fordeles og omfordeles. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken udkom første gang i 1983. Sammenhængende årlige tidsserier findes tilbage til 1995, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1999.
Nationalregnskabet offentliggøres løbende i forskellige versioner. Formålet er, at give et robust helhedsbillede af økonomien baseret på de tilgængelige kilder på det givne tidspunkt.
Brug for flere tal om Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)?
Kontaktperson for denne statistik
Nyheder og publikationer om Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)
