Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)
Hvad er Danmarks bruttonationalprodukt (BNP), og hvad har realvæksten været de seneste år? Nøgletal for nationalregnskabet viser hovedresultaterne for den danske samfundsøkonomi, herunder BNP, økonomisk vækst, forsyningsbalancen, import og eksport, mm.
Hvad betyder...?
Bruttonationalproduktet, BNP, angiver størrelsen på et lands økonomi. BNP kan beregnes på tre måder:
- Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser
- Kan også opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto.
- Endelig kan det opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester.
Investeringer omfatter både faste bruttoinvesteringer og lagerforøgelser.
Faste bruttoinvesteringer er udgifter til varige goder, der benyttes i produktionsprocesser i mere end et år. Det kan fx være udgifter til anskaffelse af maskiner og inventar og til opførelse af bygninger samt forskning og udvikling.
Lagerforøgelser er værdien af ændringer i branchernes varebeholdninger, fx forøgelser af rå- og færdigvarelagre i industrien og varelagre i engros- og detailhandlen.
En opgørelse af tilgang og anvendelse af varer og tjenester i et land i løbet af en tidsperiode. Tilgang og anvendelse af varer og tjenester i forsyningsbalancen er per definition altid ens. Tilgangssiden i forsyningsbalancen udgøres af BNP og import af varer og tjenester, mens anvendelsessiden består af forbrug, bruttoinvesteringer og eksport af varer og tjenester.
De offentlige forbrugsudgifter opdeles i individuelle og kollektive forbrugsudgifter.
Det offentliges udgifter til individuelt forbrug er udgifter til ydelser, der forbruges af enkeltpersoner, fx en lang række ydelser inden for undervisnings- og sundhedsområdet.
De kollektive forbrugsudgifter er udgifter til ydelser, der forbrugers kollektivt, fx forsvar og retsvæsen.
Husholdningernes udgifter til varer og tjenesteydelser til direkte forbrug, samt forbrugsudgifter i NPISH (non-profit institutioner rettet mod husholdninger fx sportsforeninger, fagforeninger og privatskoler).
Tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Man siger, at de er påvirket af sæsoneffekter. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien.
Seneste nyhed om Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)
Seneste nyhed om Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)
Udvalgt statistik om Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)
Kvartalsvis realvækst i BNP
Datagrundlaget til nationalregnskabet er omfangsrigt og omfatter bl.a.:
Administrative data, regnskaber for virksomheder og den offentlige sektor, skattedata, undersøgelser om virksomheder og husholdninger, udenrigshandel med varer og tjenester, betalingsbalancen og energiregnskab.
En branchefordelt oversigt over kilder, der anvendes til beregning af nationalregnskabet, kan ses i Branchefordelt kildeoversigt
Årligt BNP og import fordelt på anvendelser
Datagrundlaget til nationalregnskabet er omfangsrigt og omfatter bl.a.:
Administrative data, regnskaber for virksomheder og den offentlige sektor, skattedata, undersøgelser om virksomheder og husholdninger, udenrigshandel med varer og tjenester, betalingsbalancen og energiregnskab.
En branchefordelt oversigt over kilder, der anvendes til beregning af nationalregnskabet, kan ses i Branchefordelt kildeoversigt
Revisioner i opgørelsen af BNP
Datagrundlaget til nationalregnskabet er omfangsrigt og omfatter bl.a.:
Administrative data, regnskaber for virksomheder og den offentlige sektor, skattedata, undersøgelser om virksomheder og husholdninger, udenrigshandel med varer og tjenester, betalingsbalancen og energiregnskab.
En branchefordelt oversigt over kilder, der anvendes til beregning af nationalregnskabet, kan ses i Branchefordelt kildeoversigt
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Statistikken Sektorfordelt Nationalregnskab er en del af nationalregnskabssystemet, og består af sammenhængende definitioner og klassifikationer, der viser, hvordan sektorernes indkomster skabes, fordeles og omfordeles. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken udkom første gang i 1982. Sammenhængende årlige tidsserier findes tilbage til 1995, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1999.
Det kvartalsvise nationalregnskab giver en samlet og aktuel beskrivelse af samfundsøkonomien og dens udvikling. Hovedfokus er på de kortsigtede udsving i økonomien, hvilket gør det særligt velegnet til konjunkturanalyser og vurdering af økonomiens tilstand og som grundlag for økonomiske modeller og prognoser. Statistikken beskriver økonomien som helhed og de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner samt transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken er udarbejdet siden 1988, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra og med 1. kvartal 1990.
Nationalregnskabet er en sammenhængende beskrivelse af samfundsøkonomien og dens udvikling. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Der findes nationalregnskabstal tilbage til 1930’erne. Sammenhængende tidsserier for nationalregnskabets årlige tal findes tilbage til 1966, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1990.
Nationalregnskabet offentliggøres løbende i forskellige versioner. Formålet er, at give et robust helhedsbillede af økonomien baseret på de tilgængelige kilder på det givne tidspunkt.