Gå til sidens indhold

Produktivitet

Hvordan går det med produktivitetsudviklingen i den danske økonomi? I hvilke brancher er der vækst, stagnation eller tilbagegang i arbejdsproduktiviteten? Og er det it-kapital, anden kapital, uddannelsesniveauet eller totalfaktorproduktiviteten, der bidrager til udviklingen? Beregningen af arbejdsproduktiviteten er baseret på nationalregnskabet.

Hvad betyder...?

Et mål for, hvor effektivt arbejdskraften bruges til at skabe varer og tjenester. Beregnes som bruttoværditilvækst (BVT) i kædede værdier pr. arbejdstime.

Bruttonationalproduktet i basispriser. BVT opgøres for det enkelte erhverv som produktionen i basispriser minus forbrug i produktionen i køberpriser og er således også lig med summen af andre produktionsskatter, netto, aflønning af ansatte og overskud af produktionen og blandet indkomst. For samfundet som helhed kan bruttoværditilvæksten også opgøres som bruttonationalproduktet i markedspriser minus produktskatter, netto.

Løbende priser renset for inflation. Faste priser anvendes til at belyse en mængdemæssig udvikling. Beregning i faste priser er nødvendig, når man vil foretage sammenligninger over tid, hvor effekten af prisudviklingen ønskes elimineret. Faste priser beregnes med de priser, der var gældende i det foregående år, og disse danner grundlag for beregning af kædede værdier. Som supplement beregnes endvidere faste priser med fast basisår (fx år 2000).

Udvalgt statistik om Produktivitet

Vi har udvalgt populær statistik om emnet Produktivitet på denne side. Du kan finde flere tal og lave dine egne tabeludtræk i Statistikbanken.

Årlig vækst i arbejdsproduktivitet i byerhvervene

Her ser du den årlige vækst i arbejdsproduktiviteten i byerhvervene. Byerhvervene omfatter den totale markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, landbrug mv., boliger og udlejning af erhvervsejendomme.

Årlig vækst i arbejdsproduktivitet i udvalgte brancher

Her kan du se den årlige vækst i arbejdsproduktivitet for brancherne ’industri’ samt ’markedsmæssige byerhverv ekskl. boliger og udlejning af erhvervsejendomme’. Figuren viser også begge brancher eksklusive medicinalindustri. Peg på en af graferne i figuren for at se den fulde branchetekst. Klik på ’Hent flere tal i Statistikbanken..’ under figuren for at se produktivitetsudviklingen i andre brancher.

Bidrag til arbejdsproduktivitet i byerhvervene

Væksten i arbejdsproduktivitet kan opdeles i bidrag fra it-kapital, anden kapital, uddannelsesniveau og totalfaktorproduktivitet. De seneste år i figuren kan afvige ift. arbejdsproduktiviteten i figurerne ovenfor, da beregningerne er foretaget på forskellige versioner af foreløbige tal.

Om statistikken - dokumentation, kilder og metode

Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer.

Læs mere i statistikdokumentationerne:

Brug for flere tal om Produktivitet?

Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om arbejdsproduktivitet og totalfaktorproduktivitet fordelt på brancher.

Kontaktperson for denne statistik

Magnus Børre Eriksen
Telefon: 29 12 27 56