Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Økonomisk Statistik
Peter Rørmose Jensen
39 17 38 62

prj@dst.dk

Hent som PDF

Klimaaftryk (eksperimentel statistik)

Statistikken viser mængden af drivhusgas, der er blevet udledt i forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse årligt fra 1990 og frem. Udledningerne er fordelt på typer af endelig anvendelse, udledende brancher og lande, samt på leverende brancher.

Indholdsbeskrivelse

Statistikken viser mængden af drivhusgas, der er blevet udledt i forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse. Udledningerne er fordelt på typer af endelig anvendelse, udledende brancher og lande, samt på leverende brancher.

Beregningen af klimaaftrykket bruger 100-årige Global Warming Potentials fra IPCC’s fourth assessment report (AR4) til at omregne tons af en given drivhusgas til tons C02 ækvivalenter.

Forsyningskæden til en type endelig anvendelse defineres i denne statistik som alle de produktionsaktiviteter i Danmark og resten af verden, der har været nødvendige for at frembringe produkterne til endelig anvendelse. Forsyningskæden bag fx mælk inkluderer både råmælkens produktion og videre forarbejdning, produktionen af malkekøer og foder til dem, produktionen af elektricitet til at drive staldene og mejerier, samt af stål og træ til at opføre staldene og mejerierne, osv.

Udledningerne opgøres i tons CO2e (CO2 ækvivalenter) og inkluderer drivhusgasserne CO2, CH4 (Methan), N2O (Lattergas) og F-gasser (SF6, HFC-gasser og PFC-gasser). I forhold til LULUCF (unfccc.int) inkluderer klimaaftrykket kun udledninger fra arealanvendelse (land use) i landbrugssektoren.

Statistikken har fem variabler: - Anvendelsestyper: Typen af dansk endelig anvendelse, hvis forsyningskæde førte til drivhusgasudledningen. - Leverende branche: Den danske branche, der udgjorde sidste led i forsyningskæden til den endelige anvendelse. Import fra udenlandske brancher direkte til endelig anvendelse er lagt ind under punktet ”Import til endelig anvendelse” for at statistikken er fuldt dækkende. (Leverende branche indgår kun i tabellen AFTRYK2) - Udledende branche: Branchen, hvor den produktion der udledte drivhusgassen, foregik. - Udledende land: Landet, hvor den produktion der udledte drivhusgassen, foregik. - År: Året for den endelige anvendelse.

For eksempel kan man i tabellen AFTRYK1 se, at – ifølge klimaaftryksmodellen – udledte landbrugsbranchen i Italien 46.290 tons CO2e drivhusgasser i 2021 som del af forsyningskæderne til dansk forbrug af fødevarer.

I tabellen AFTRYK2 kan man se, at – ifølge klimaaftryksmodellen – udledte elforsyningen i Kina 4.908 tons CO2e drivhusgasser i 2021 som del af forsyningskæderne til den danske medicinalindustris produktion til dansk endelig anvendelse.

Når man ser på udledningerne fra udledende brancher, skal man være opmærksom på, at tallene kun omfatter udledninger fra branchens egen produktion. Det vil for eksempel sige, at til landbrugsbranchen som udledende branche hører udledninger fra blandt andet køer og traktorer, men ikke fra produktionen af den elektricitet, som landbrugsbranchen køber af elforsyningsbranchen. Disse udledninger er noteret som udledninger i elforsyningsbranchen. Branchefordelingen på udledende brancher er opgjort på samme måde som i Emissionsregnskabet.

Når man ser på udledningerne fra leverende brancher, skal man være opmærksom på, at udledningerne som hører til en leverende branche ikke er udledningerne fra branchens totale produktion og dens forsyningskæder, men kun fra den produktion, som branchen selv leverede til endelig anvendelse, samt fra forsyningskæderne til denne produktion.

For eksempel udgør udledningerne fra landbruget som ”leverende branche” kun en mindre del af landbrugets samlede emissioner som ”udledende branche”. Det skyldes, at forsyningskæderne for husholdningernes efterspørgsel efter fødevarer i meget vidt omfang starter hos slagterier og mejerier, som forædler produkterne fra landbruget og gør dem klar til forbrugerne. Kun få forbrugere køber mælk, æg og kød direkte ved stalddøren. Så forbrugernes efterspørgsel efter kød går ikke til landbruget, men til slagteriet. Til gengæld viser udledningerne fra ”leverende brancher” alle emissioner tilbage i forsyningskæderne, herunder altså også i andre brancher i såvel indland som udland. For at bruge eksemplet fra før vil udledninger fra slagterier som ”leverende branche” indeholde både udledninger fra slagteriet selv, fra dansk landbrug, fra udledninger af elforsyningen i Danmark, fra udenlandske producenter af sojaprotein, der indgår som dyrefoder i dansk landbrug, osv.

Grupperinger og klassifikationer

Anvendelsestyper og brancher er opdelt efter klassifikationer, der også anvendes i nationalregnskabet I tabellen AFTRYK2 er den endelige anvendelse blot opdelt i indenlandsk endelig anvendelse (som udgør Klimaaftrykket) og eksport. I tabellen AFTRYK1 er den indenlandske endelige anvendelse yderligere opdelt i privatforbrug, NPISH forbrug, offentlig forbrug og investeringer, og privatforbruget er opdelt i 11 undergrupper, som følger COICOP klassifikationen.

Brancherne er opdelt efter nationalregnskabets 117 brancheklassifikation. Denne svarer – med få afvigelser – til 127 brancheklassifikationen i Dansk Branchekode 2007 DB07. DB07 er en dansk udgave af de internationale nomenklaturer EU's NACE, Rev. 2 og FN's ISIC, Rev. 4, og indeholder en række standardgrupperinger: 127-, 36-, 19- og 10-grupperingen. Nationalregnskabets 117 brancher kan aggregeres til de øvrige standardgrupperinger i DB07.

Landeopdelingen kommer fra EXIOBASE og består af 44 enkeltlande samt fem grupperinger for resten af verden.

Sektordækning

Klimaaftrykket dækker alle økonomiens sektorer.

Begreber og definitioner

Klimaaftryk: Den mængde drivhusgas, der udledes i forsyningskæderne til den danske indenlandske endelige anvendelse, der omfatter husholdningernes forbrug, forbruget i institutioner mm. (NPISH), offentligt forbrug samt investeringer.

Forsyningskæde: Begrebet forsyningskæde bruges lidt i flæng og har varierende definitioner. I denne statistik bruges begrebet forsyningskæde til at illustrere det netværk, som udgøres af alle de produktionsaktiviteter i Danmark og resten af verden, der har været nødvendige for at frembringe produkterne i den endelige anvendelse. Begrebet forsyningskæde omfatter således både direkte og indirekte, afledt produktion i såvel Danmark som i udlandet. Forsyningskæden bag fx mælk inkluderer både råmælkens produktion i landbruget, transporten til og videre forarbejdning i mejerierne, produktionen af foder til malkekøer, produktionen af elektricitet til at drive staldene og mejerier, stål og træ til at opføre staldene, tankbilerne og mejerierne, osv.

Enheder

Enhederne i nationalregnskabet er residente virksomheder, husholdninger eller andre enheder, der er karakteriserede ved at kunne træffe selvstændige økonomiske beslutninger og indgå i økonomiske transaktioner med andre residente eller ikke-residente enheder.

Population

Dansk indenlandsk endelig anvendelse (husholdningernes forbrug, NPISH, offentligt forbrug og investeringer)

Geografisk dækning

Danmark

Tidsperiode

Statistikken dækker perioden fra 1990 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Tons CO2 ækvivalenter.

Referencetid

01-01-2021 – 31-12-2021.

Hyppighed

Årlig

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lovhjemmel til dataindsamling findes i § 8 stk. 1 i Lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018 i samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på oplysninger fra eksisterende statistikker. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde, i forbindelse med opgørelsen af denne statistik.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan findes på statistikkens Emneside eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.