Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Økonomisk Statistik
Peter Rørmose Jensen
39 17 38 62

prj@dst.dk

Hent som PDF

Klimaaftryk (eksperimentel statistik)

Statistikkens samlede præcision er ikke så høj som andre statistikker fra Danmarks Statistik, der er baseret på direkte observerbare data. Hovedparten af tallene i denne statistik er resultatet af beregninger med danske og internationale input-output modeller. Specielt den internationale input-output model er usikker, fordi den en en sammenstilling af tal fra mange lande af uensartet kvalitet. Det vurderes dog, at præcisionen er så god som den kan blive på nuværende tidpunkt, når tilgængelige kilder og metoder tages i betragtning.

Samlet præcision

Statistikkens samlede præcision vurderes som lavere end de fleste statistikker fra Danmarks Statistik, herunder de fleste miljø- og makroøkonomiske statistikker. Det vurderes dog, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at beregne Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk med væsentligt højere præcision. Det skyldes, at statistikken dækker drivhusgas udledninger i globale forsyningskæder, og på nuværende tidspunkt findes der kun data om dette, hvor præcisionen er lavere end Danmarks Statistiks typiske niveau. Derudover kræver tilskrivningen af drivhusgas udledninger i den globale økonomi til typer af dansk endelig anvendelse også mere modellering, end hvad der er typisk for Danmarks Statistiks statistikker.

Usikkerheden kunne gøres mere transparent ved at foretage følsomhedsanalyser af, hvordan statistikkens resultater afhænger af de forskellige dele af datagrundlaget og modelleringen. Disse analyser er endnu ikke udarbejdet specifikt for Danmarks Statistiks klimaaftryksmodel. Artiklen Tukker et al, 2020 gennemgår mere generelle følsomhedsanalyser af multiregionale IO-modeller for klimaaftryk, herunder følsomheden overfor at anvende EXIOBASE versus andre miljøøkonomiske, multiregionale IO-databaser.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Usikkerheden ved klimaaftrykket stammer fra usikkerheden i kilderne og i modellens antagelser.

Kilderne til klimaaftrykket er IO-tabeller og emissionsregnskabet fra Danmarks Statistik og multiregionale, miljøøkonomiske IO-tabeller fra EXIOBASE. Som beskrevet i dokumentationen for IO-tabellerne og emissionsregnskabet, har disse kilder en betragtelig usikkerhed. EXIOBASE bygger på en sammenstilling af IO-tabeller og emissionsmodellering for EXIOBASE’s 44 lande og 5 resten-af-verden regioner. Dermed vil EXIOBASE både rumme usikkerhed fra de nationale kilder, samt fra metoden som bruges til at afbalancere disse nationale kilder mod hinanden. Alt i alt rummer kilderne til klimaaftrykket altså høj usikkerhed. For de seneste år er der yderligere usikkerhed knyttet til at data i EXIOBASE er dannet ved fremskrivninger, fremfor egentlige opdateringer af kildegrundlaget.

Modellen bag klimaaftrykket er en multiregional, miljøøkonomisk IO-tabel (MRIO). Modellens beregninger baserer sig dermed på branche- og lande-opdelte gennemsnit for input til branchers produktion og for drivhusgasudledninger per produktion (læs mere i Miller and Blair, 2022. Jo mere præcist disse gennemsnit beskriver forholdene i de faktiske forsyningskæder til dansk endelig anvendelse, jo mere retvisende vil resultaterne af beregningerne være.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Klimaaftrykket er relevant for alle, der er interesserede i sammenhænge mellem dansk forbrug og investering og global udledning af drivhusgasser og statistikken bidrager til den løbende debat om Danmarks klimamålsætninger. Tallene er konsistente med andre statistikker om emissioner af drivhusgas fra Danmarks Statistik, mens det er sværere at bedømme konsistensen i forhold andre landes emissioner af drivhusgasser, som er påvirket af dansk endelig anvendelse. Statistikken er til dels sammenlignelig med tilsvarende statistikker fra andre lande, men der er tale om en eksperimentel statistik, hvor også andre lande eksperimenterer med metoder og datagrundlag. Der er et stort arbejde i gang internationalt med henblik på at harmonisere datagrundlaget for beregninger af denne type, som over tid vil føre til bedre sammenlignelighed og sammenhæng i beregninger af denne type for forskellige lande.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at der til dels er tale om modelberegninger, som hviler på en række antagelser. Statistikken vurderes derfor at være mere usikker end de fleste statistikker fra Danmarks Statistik. Med de metoder og data, der er til rådighed på nuværende tidpunkt vurderes det, at det vil være svært at højne kvaliteten yderligere. Karakteren og størrelsen af usikkerheden kunne gøres mere transparent for brugerne ved at udarbejde følsomhedsanalyser.

I forhold til relevans og præcision vil statistikken blive forbedret af at anvende en branche-klassifikation, der underopdeler de brancher i nationalregnskabets branche-klassifikation, som rummer produkter med meget forskelligartede emissionsintensiteter. Et eksempel er at opdele landbrugsbranchen i underbrancher, såsom planteproduktion, malkekvæg, kødkvæg og svinebrug. Det er planen, at næste udgivelse af klimaaftrykket vil blive beregnet og offentliggjort med branche-klassifikationen hvor det i højere grad er muligt at afspejle forskellene i branchernes udledning af drivhusgasser.

Statistikkens pålidelighed vurderes til at være af rimelig kvalitet. Statistikken er klassificeret af Danmarks Statistik som en eksperimentel statistik, da der stadig foregår væsentlig metode- og modeludvikling, ikke findes officielle standarder og fordi kildegrundlaget har høj usikkerhed. Brugerne må forvente hyppigere og større revisioner af statistikken, end hvad der er typisk for Danmarks Statistiks produkter.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Opgørelsen af klimaaftrykket er eksperimentel statistik og revisioner må derfor forventes, ikke kun på baggrund af reviderede kildedata men også som resultat af metode- og modeludvikling. Ved hver udgivelse genberegnes klimaaftrykket for alle år tilbage til 1990, så statistikken er sammenlignelig over tid.