Statistisk behandling

Kilder

Statistikken opgøres på grundlag af en række tællinger, statistikker og administrative data. Nedenfor er de vigtigste kilder opsummeret: - Statistikken for Udenrigshandel med varer inkl. supplerende oplysninger om de enkelte transaktioners art - Statistikken for Udenrigshandel med tjenester - Supplerende oplysninger om virksomheder, som indhentes i tællingen Udenrigshandel med tjenester: Handel med varer som ikke krydser den danske grænse Justering af prisen på varer, som har krydset den danske grænse Ensidige overførsler til og fra udlandet Handel med ikke-producerede ikke-finansielle aktiver med udlandet (fx varemærker og fodboldspilleres licens til at spille klubfodbold) Forsikringspræmier og erstatninger til og fra udlandet - Nationalbankens opgørelse af danske residenters formueindkomst til og fra udlandet - Oplysninger om offentlige forvaltning og service - Oplysninger om danske residenters løn og overførsler fra udlandet og udenlandske residenters løn og overførsler fra Danmark - Oplysninger om import af illegale varer - Undersøgelse af udenlandske ambassader og internationale organisationers forbrug i Danmark

Indsamlingshyppighed

Langt størstedelen af betalingsbalancens kilder er tilgængelige på månedsbasis, mens enkelte leveres kvartalsvist og årligt.

De data som kun er tilgængelige kvartalsvist og årligt fremskrives for de måneder hvor data ikke er tilgængelig.

Indsamlingsmetode

Data til betalingsbalancens løbende poster hentes fra eksisterende statistikker og interne leverancer i Danmark Statistik.

Datavalidering

Når data leveres til betalingsbalancen viser et system hvilke kilder der er modtaget og den nyeste periode for en given kilde. De kilder, der ikke fremskrives for, skal være indlæst før betalingsbalancen kan offentliggøres. Når data modtages fra de forskellige kilder, er der allerede udført en validering fra leverandøren af kilden, da disse data indgår i andre statistikker, men der laves et tjek for om data indeholder gyldige lande og gyldige koder. Evt. ugyldige lande eller koder undersøges i samarbejde med kildeleverandøren og rettes enten ved kilden eller i betalingsbalancens valideringsmodel. Værdien af data, som indgår i statistikken valideres på makro niveau. Det gøres ved at undersøge udviklingen i de overordnede poster Varer, Tjenester, Lønindkomst, Formueindkomst og løbende overførsler. Hvis der sker en relativ eller absolut stor stigning eller stort fald, undersøges posten nærmere, og kildeleverandøren kontaktes for at bekræfte udviklingen. Udover den validering, der er allerede er foretaget for kilderne fra leverandørerne, laves der i betalingsbalancen en validering på tværs af kilder. For hvert måned valideres data indberettet til udenrigshandel med varer og tællingen udenrigshandel med tjenester på virksomhedsniveau for konsistens på forarbejdning og bygge- og anlægsaktivitet.

Forarbejdning Konsistens på virksomhedsniveau for virksomheder der er involveret i forarbejdning af varer her i landet eller i udlandet, sikres ved at sammenligne de transaktioner, som er flaget som varer der krydser grænsen i forbindelse med forarbejdning, til udenrigshandel med varer med de transaktioner om køb og salg af forarbejdningsydelser der indberettes til udenrigshandel med tjenester. For at sikre det fulde billede tilføjes der størrelser for køb af råvarer i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet og salg efter forarbejdning i udlandet, som benyttes i betalingsbalancens opgørelse af varer, og som indsamles som supplerende information i tællingen udenrigshandel med tjenester. Er der et handelsmønster i indberetningerne til udenrigshandel med varer, sikres det at forarbejdningsydelsen er indberettet til udenrigshandel med tjenester og omvendt. Hvis handelsmønsteret i udenrigshandel med varer indikerer, at der sendes varer til forarbejdning i udlandet som ikke returneres til Danmark, kontrolleres at disse er indberettet som salg af varer efter forarbejdning i udlandet.

Bygge og anlæg Danske virksomheders bygge- og anlægsaktivitet i udlandet indberettes til udenrigshandel med tjenester. I disse bygge og anlægsaktiviteter indgår der ofte varer, som er produceret i Danmark. I udenrigshandel med varer, flages varer, som udgår til bygge- og anlægsaktivitet i udlandet, med en særlig kode. Der udføres et konsistenstjek for at sikre at der er sammenhæng mellem virksomhedernes indberetning til udenrigshandel med varer og udenrigshandel med tjenester. Derudover foretages der et årligt konsistenstjek på tværs af en række kilder for de koncerner der har mest betydning for betalingsbalancen, statistikken udenrigshandel med varer og statistikken udenrigshandel med tjenester. Valideringen inddrager bl.a. regnskabsstatistikken, og har til hensigt at sikre, at virksomhederne i de udvalgte koncerner ikke under- eller overrapporterer handel med varer og tjenester.

Databehandling

I betalingsbalancens produktionssystem omdannes alle kilder til betalingsbalancens begreber og metode. For statistikkilden Udenrigshandel med varer, foretages der i betalingsbalancen en korrektion fra et grænsepassageprincip, hvor princippet er at transaktioner tælles op, når en vare krydser den danske grænse, til ejerskifteprincip, hvor transaktioner tælles op, når der sker et ejerskifte mellem en dansk og en udenlandsk resident. Endvidere opgøres værdien af importen i betalingsbalancen, som værdien ved grænsen til afsenderlandet (den såkaldte FOB værdi), hvor den i statistikken udenrigshandel med varer, opgøres til værdien ved grænsen til Danmark (den såkaldte CIF værdi). Forskellen mellem den faktisk betalte pris (faktura værdien) og værdien ved den danske grænse (FOB) anses som fragttjenester, og fordeles på hhv. transporttjenester og forsikringstjenester for både import og eksport. I overgangen fra grænsepassageprincip til ejerskifteprincip, bruges især information om transaktionsart, som indsamles i tællingen for udenrigshandel med varer. Denne information fortæller, om der i grænsepassagen har været et ejerskifte. Eksempler på grænsepassage uden ejerskifte kan være når varer krydser grænsen med henblik på forarbejdning. Her vil ejerskabet af de forarbejdede varer forblive hos ejeren af varerne, mens de forarbejdes i et andet land. Et andet eksempel er varer som sendes retur. Derudover korrigeres der for varehandel, som indgår i bygge- og anlægsaktiviteter med udenlandsk modpart, da værdien af varer, der indgår i bygge- og anlægsprojekter, anses som en del af bygge- og anlægstjenesten i betalingsbalancen. Evt. værdiforringelser og prisjusteringer på varer, som allerede har krydset grænsen, korrigeres også i betalingsbalancen. Ud over statistikken for udenrigshandel med varer, indgår varehandel med ikke-residente, som ikke krydser den danske grænse, også i betalingsbalancens varebegreb. Det drejer sig bl.a. om varer som er købt eller solgt i forbindelse med forarbejdning i udlandet, om varer der købes og sælges i udlandet uden at krydse den danske grænse (merchanting) og om fartøjers køb af proviantering og brændstof i udlandet (fx skibes køb af brændstof i fremmed havn). På Betalingsbalancens emneside er overgangen fra varebegrebet i udenrigshandel med varer til betalingsbalancens varebegreb nærmere beskrevet. Statistikkilden Udenrigshandel med tjenester indgår direkte i betalingsbalancens opgørelse af tjenester uden yderligere korrektioner. I beregningen af lønindkomst er den primære kilde en intern leverance om danske residenters løn fra udlandet og udenlandske residenters løn fra Danmark. Informationen om udenlandske residenters løn fra Danmark kommer fra E-indkomst registeret og danske residenters løn fra udlandet er baseret på skatteoplysninger. Disse data suppleres med oplysninger om løn til ansatte på ambassader og internationale organisationer i Danmark og i udlandet. I beregningen af formueindkomst korrigeres data modtaget fra Danmarks Nationalbank for den del af rentebetalingerne, som anses som tjenestebidrag (den såkaldte FISIM beregning). Der suppleres med en beregnet formueindkomst fra den tekniske formue der ligger i pension, forsikring og investeringsforeninger (Den tekniske formue kan fx være de akkumulerede præmie betalinger man har indbetalt til et forsikringsselskab). Anden indkomst udgøres navnlig af produkt- og importskatter og af subsidier, som i praksis alle vedrører beløb, der afregnes i medfør til EU’s fælles landbrugspolitik. Til denne gruppe hører også leje af naturgivne ressourcer som fx leje af ret til fiskeri. I beregningen af løbende overførsler er leverancen om offentlig forvaltning og service den primære kilde, og denne kilde dækker bl.a. Danmarks bidrag til EU, Grønland og Færøerne samt andre internationale institutioner, men også overførsler til Danmark, såsom EU subsidier til landbrug. Som supplement til denne kilde indgår virksomhedernes betalte præmier/bidrag og erstatninger/udbetalinger til forsikring og pension indberettet til tællingen Udenrigshandel med tjenester samt den formueindkomst, der blev beregnet af den tekniske formue i pension og forsikring, der anses som betalte præmier/bidrag. Fra tællingen Udenrigshandel med tjenester indgår også virksomheders overførsler til eller fra udlandet uden modydelse, hvilket fx kan dække over privat bistand eller EU midler. Endvidere kommer der fra kilden om danskeres løn fra udlandet og udlændinges løn fra Danmark information om betalinger til pensioner og lign. og indkomstskat. Der beregnes en skat på udbyttebetalinger for udlændinge på baggrund af oplysninger om udbyttebetalinger fra Danmarks Nationalbank, og denne skat nedskrives med oplysninger om refusion af udbytteskat fra offentlig forvaltning og service. Oplysninger om privates overførsler til udlandet og udlændinges overførsler til private i Danmark er beregnes ved at fremskrive det senest kendte estimat for denne aktivitet med en indeks for prisudviklingen. Kapitalkontoen består dels af oplysninger fra tællingen Udenrigshandel med tjenester om virksomhedernes køb og salg af ikke-producerede ikke-finansielle aktiver (såsom varemærker og fodboldspiller licenser) og dels af oplysninger fra offentlig forvaltning og service om investeringstilskud mv. Data som ikke modtages på månedsniveau fordeles enten på baggrund af en variabel der er tilgængelige på månedsbasis, eller divideres med tre eller 12 for hhv. kvartalsdata eller årsdata. Når betalingsbalancen offentliggøres, bliver de beregnede data arkiveret på det mest detaljerede niveau. Grupperinger for poster og lande beregnes på baggrund af såkaldte mastere, der angiver sammenhængen mellem de detaljerede poster/lande og de relevante grupperinger for en given periode.

Korrektion

Løbende kontos hovedposter (varer, tjenester, indkomst og løbende overførsler) korrigeres for normale sæsonudsving. Alle poster er fordelt på indtægter og udgifter samt EU og verden uden for EU. Der er dermed 16 serier, der sæsonkorrigeres direkte. Andre niveauer er beregnet på baggrund heraf (indirekte sæsonkorrektion). Data sæsonkorrigeres ved hjælp af X-12-ARIMA med fast modelvalg, som undersøges én gang om året. Der bliver korrigeret for påske, handelsdage og skudår, hvis disse effekter er signifikante. Der foretages ikke årsafstemning, og der kan derfor forekomme mindre forskelle imellem de faktiske og de sæsonkorrigerede tal på årsbasis.