Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Udenrigsøkonomi, Økonomisk Statistik
Søren Burman
39 17 30 29

sbu@dst.dk

Hent som PDF

Betalingsbalancen

Udarbejdelsen af betalingsbalancen følger IMF´s manual herfor og er ført tilbage til 2005. Der er således sammenlignelighed med andre lande, som følger samme manual og tilbage til 2005. For de detaljerede poster er der ikke sammenlignelighed med de serier før 2005. Statistikken udenrigshandel med tjenester indgår direkte i opgørelsen af betalingsbalancen. For udenrigshandel med varer er der metodiske forskelle, hvorfor der er afvig mellem de to statistikker. Betalingsbalancen er en del af nationalregnskabet og indgår direkte som konto for udland i sektoropstillingen af nationalregnskabet.

International sammenlignelighed

Den danske betalingsbalance følger internationale retningslinjer og er derfor sammenlignelig med andre udviklede landes betalingsbalancer, såfremt de følger anvisningerne angivet i 6. udgave betalingsbalance manualen udgivet af IMF eller 2008 udgaven Nationalregnskabets manuel (SNA) udgivet af FN.

Sammenlignelighed over tid

Der er udarbejdet betalingsbalanceopgørelser siden 1934, men fra 1949 er opgørelserne tilpasset den form, der anvendes af IMF. Frem til 1997 findes der for hovedposterne, varer, tjenester, indkomst og overførsler, meget lange serier uden nævneværdige brud. Fra og med 1988 foreligger opgørelsen med de vigtigste poster tilpasset IMF's manual fra 1993 for betalingsbalancen (den femte manual). Fra og med 2005 foreligger opgørelsen tilpasset IMF's manual fra 2009 for betalingsbalancen (den sjette manual). I hovedrevisionen i 2014 blev data revideret tilbage til 2005. Brud: Behandlingen af rentebetalinger i forbindelse med finansielle derivater er tilpasset nye internationale retningslinjer herom fra og med 1997. Dette medfører beskedne ændringer af balancen for formueindkomst, men betydelige ændringer for formueindkomstens bruttobeløb, dvs. indtægter og udgifter. Import og eksport af tjenester blev øget med omkring 30 mia. kr. fra og med året 1999. Denne ændring skyldes en øget detaljeringsgrad i kildematerialet til opgørelsen af tjenester, som resulterede i at nogle transaktioner, som før var nettoficeret, nu blev indberettet på bruttostrømmene. Fra og med januar 2005 er der anvendt et nyt kilde- og metodegrundlag til opgørelsen af betalingsbalancen. Den tidligere kilde til opgørelse af tjenestehandel, Nationalbankens betalingsstatistik, er bortfaldet, og statistikken over Udenrigshandel med tjenester er kommet til. Læs evt. mere om metoden for opgørelse af udenrigshandel med tjenester i statistikdokumentationen for Udenrigshandel med tjenester. Ændringerne i kilden har givet databrud på stort set alle poster i større eller mindre grad. Der er dog opfattelsen, at overskuddet på betalingsbalancens løbende poster, er opgjort uden nævneværdige brud. I forbindelse med den nye integrerede formidling af Udenrigshandel med varer, Udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, som første gang udkom 11. januar 2021, er de metodiske forskelle som følge af grænsepassage princippet i Udenrigshandel med varer og ejerskifteprincippet i betalingsbalancen, blevet fordelt på typen af varer (se mere om de metodiske forskelle i afsnittet Sammenhæng med anden statistik). Tidligere kunne man i betalingsbalancen ikke se hvilken type varer der var blevet handlet. Metoden til at fordele de metodiske forskelle på typen af varer er blevet forbedret, så den nu er mere præcis, og derfor vil der fra offentliggørelsen d. 8. februar 2021, være reviderede tal for fordelingen af varetyper i statistikbanken tilbage til året 2010. Præciseringerne kommer primært som følge af bedre metoder til at fordele især fragt på import, varer til forarbejdning og prisjusteringer på varer der har krydset grænsen for de historiske tal. Se evt. en oversigt over ændringerne i denne tabel over ændringer som følge af ny metode til at fordeling af betalingsbalancens varehandel. Ændringerne betyder at tallene i NYT’en offentliggjort d. 11. januar 2021 ikke er helt sammenlignelige med de tal der offentliggøres efter d. 8. februar 2021.

Sammenhæng med anden statistik

Betalingsbalancens varebegreb er metodisk anderledes opgjort end statistikken for udenrigshandel med varer. I betalingsbalancen opereres der med et ejerskifteprincip mens der i statistikken over udenrigshandel med varer opereres med et grænsepassageprincip. Derudover opgøres værdien af varer ved afsenders grænse (den såkaldte FOB værdi) i betalingsbalancen, mens statistikken over udenrigshandel med varer opgør importen ved importørens grænse (den såkaldte CIF værdi) og eksporten ved eksportørens grænse (FOB). De væsentligste forskelle mellem statistikken over udenrigshandel med varer og betalingsbalancens opgørelse af varer er køb og salg af varer der ikke krydser den danske grænse, hvilket bl.a. dækker over køb og salg i forbindelse med forarbejdning af varer i udlandet og køb og salg af varer der ikke krydser dansk grænser (merchanting), samt danske fartøjers køb af varer i udlandet (fx danske skibes køb af brændstof i fremmed havn). Se evt. betalingsbalancens emneside for en fyldestgørende beskrivelse over forskellene mellem de to begreber. Betalingsbalancens opgørelse af tjenester er identisk med statistikken over udenrigshandel med tjenester. Betalingsbalancen er identisk med nationalregnskabets konto for udland, og indgår i beregningen af centrale størrelser som BNP, BNI og disponibel BNI. Der er i fuld konsistens mellem betalingsbalancens og statistikken for udenrigshandel med tjenester, og for opgørelsen af nationalregnskabet i de måneder hvor denne statistik udkommer. I måneder hvor nationalregnskabet ikke offentliggør statistik, kan der i betalingsbalancen være revisioner til kvartaler, som ikke er indarbejdet i nationalregnskabet endnu.

Intern konsistens

Der er fuld intern konsistens mellem betalingsbalancens månedlige, kvartalsvise og årlige offentliggørelser.