Gå til sidens indhold

Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)

Hvad er Danmarks bruttonationalprodukt (BNP), og hvad har realvæksten været de seneste år? Nøgletal for nationalregnskabet viser hovedresultaterne for den danske samfundsøkonomi, herunder BNP, økonomisk vækst, forsyningsbalancen, import og eksport, mm.

Hvad betyder...?

Bruttonationalproduktet, BNP, angiver størrelsen på et lands økonomi. BNP kan beregnes på tre måder:

  • Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser
  • Kan også opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto.
  • Endelig kan det opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester.

Investeringer omfatter både faste bruttoinvesteringer og lagerforøgelser.

Faste bruttoinvesteringer er udgifter til varige goder, der benyttes i produktionsprocesser i mere end et år. Det kan fx være udgifter til anskaffelse af maskiner og inventar og til opførelse af bygninger samt forskning og udvikling.

Lagerforøgelser er værdien af ændringer i branchernes varebeholdninger, fx forøgelser af rå- og færdigvarelagre i industrien og varelagre i engros- og detailhandlen.

En opgørelse af tilgang og anvendelse af varer og tjenester i et land i løbet af en tidsperiode. Tilgang og anvendelse af varer og tjenester i forsyningsbalancen er per definition altid ens. Tilgangssiden i forsyningsbalancen udgøres af BNP og import af varer og tjenester, mens anvendelsessiden består af forbrug, bruttoinvesteringer og eksport af varer og tjenester.

De offentlige forbrugsudgifter opdeles i individuelle og kollektive forbrugsudgifter.

Det offentliges udgifter til individuelt forbrug er udgifter til ydelser, der forbruges af enkeltpersoner, fx en lang række ydelser inden for undervisnings- og sundhedsområdet.

De kollektive forbrugsudgifter er udgifter til ydelser, der forbrugers kollektivt, fx forsvar og retsvæsen.

Husholdningernes udgifter til varer og tjenesteydelser til direkte forbrug, samt forbrugsudgifter i NPISH (non-profit institutioner rettet mod husholdninger fx sportsforeninger, fagforeninger og privatskoler).

Tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Man siger, at de er påvirket af sæsoneffekter. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien.

Udvalgt statistik om Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)

Vi har udvalgt populær statistik om emnet Nøgletal for nationalregnskabet (BNP) på denne side. Du kan finde flere tal og lave dine egne tabeludtræk i Statistikbanken.

Kvartalsvis realvækst i BNP

Her kan du se, hvordan væksten i dansk økonomi har været de seneste år. Tallene er korrigeret for prisudvikling og sæsonbevægelser.

Årligt BNP og import fordelt på anvendelser

Her kan du se, hvordan forsyningen til dansk økonomi fra BNP og import (grønne søjler) anvendes til privatforbrug, offentligt forbrug, bruttoinvesteringer og eksport (blå søjler).

Revisioner i opgørelsen af BNP

Der kommer løbende nye versioner af BNP for en given periode, i takt med at flere og mere præcise oplysninger og kilder kommer til. Her kan du se et eksempel på, hvordan BNP kan ændre sig mellem versioner.

Om statistikken - dokumentation, kilder og metode

Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer.

Læs mere i statistikdokumentationerne:

Brug for flere tal om Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)?

Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find flere tal, fx den samlede disponible bruttoindkomst for Danmark, husholdningernes opsparing, mm.

Kontaktperson for denne statistik

Jonas Dan Petersen
Telefon: 30 57 18 26