Kulturerhverv producerede for 158 mia. kr. i 2022

Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2022

De kulturelle erhverv havde i 2022 en produktion på 158 mia. kr. svarende til 3 pct. af produktionen i Danmark. Det viser en ny statistik, der belyser de kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning. Radio og tv var det kulturemne, der havde den største andel af den samlede produktion med lidt under 24 mia. kr. svarende til 15 pct. Aktiviteter i denne branche omfatter bl.a. radio- og tv-stationer, samt produktion af tv-programmer. Den næst- og tredjestørste produktion foregik inden for kulturemnerne Reklame og Idræt, som begge stod for omkring 17 mia. kr. svarende til 11 pct. af den samlede produktion i kulturerhvervene. Disse to kulturemner dækker bl.a. reklamebureauer, sportsanlæg, sportsklubber og fitnesscentre.

Den private sektor dækker størstedelen af kulturerhvervene

Aktiviteterne i kulturerhvervene forekommer i høj grad i den private sektor (opgjort som den markedsmæssige andel af økonomien). Her producerede kulturerhvervene for 126 mia. kr. svarende til 80 pct. af den samlede kulturproduktion. Den ikke-markedsmæssige sektor, der består af offentlig forvaltning og service samt non-profit institutioner, dækkede 20 pct. (32 mia. kr.) af den kulturelle produktion. Produktionen i den ikke-markedsmæssige sektor opgøres som omkostningerne ved at producere tjenesteydelserne. Værdien af frivilligt arbejde er derfor ikke en del af denne opgørelse.

En andel på 19 mia. kr. svarende til 12 pct. af den samlede produktion gik til eksport, hvor kulturemnerne Radio og tv samt Reklame tilsammen stod for 59 pct. af eksporten i kulturerhvervene. Den del af detail- og engroshandlen, der er defineret som kulturel, dækkede hhv. 6 mia. kr. (4 pct.) og 11 mia. kr. (7 pct.) af den samlede produktion. Det drejer sig om handelsaktiviteter, der understøtter kultursektorens kernebrancher.

Flest beskæftigede inden for idræt

De kulturelle erhverv beskæftigede i 2022 tæt på 148.000 personer svarende til 114.000 årsværk, hvilket udgjorde 5 pct. af alle beskæftigede i dansk økonomi. Idræt var det kulturerhverv, der havde den højeste beskæftigelse med 30.000 ansatte svarende til 20 pct. af samtlige kulturelle erhverv. Den høje beskæftigelse inden for Idræt skal bl.a. ses i lyset af arbejdspladserne, som er forbundet med sportsklubberne og de danske idrætsforbund. Radio og tv, som bl.a. omfatter Danmarks Radio og TV-2, stod for 13.000 beskæftigede personer, mens Musik/scenekunst stod for 12.000 beskæftigede på landets teatre, koncertsale, kulturhuse mv. 

De kreative erhverv producerede for 223 mia. kr.

Statistikken opgør også den økonomiske værdi i de kreative erhverv, der producerede for 223 mia. kr. i 2022. Med 45 mia. kr. svarende til 20 pct. var Mode det kreative erhverv, der producerede mest. Derefter fulgte Interiørdesign, der med 32 mia. stod for 14 pct. af produktionen i de kreative erhverv.

De kreative erhverv eksporterede en større andel af produktionen end kulturerhvervene. De kreative erhverv eksporterede for 85 mia. kr. svarende 38 pct. af den samlede produktion. Set fra et nationalt perspektiv udgjorde eksporten i de kreative erhverv 4 pct. af Danmarks samlede eksport af varer og tjenester. Den markedsmæssige del af de kreative erhverv stod for 97 pct. af produktionen. Den kreative del af detail- og engroshandlen leverede hhv. 10 og 30 pct. af den samlede kreative produktion svarende til i alt 90 mia. kr.

Ny statistik om de kulturelle og kreative erhverv

Formålet med statistikken er at vise, hvor meget de kulturelle og kreative erhverv udgør af dansk økonomi. Nationalregnskabets produktion og bruttoværditilvækst (BVT) er knyttet til klassifikationerne af kulturelle og kreative erhverv defineret ved brancher. Brancheafgrænsningen er udarbejdet i samarbejde med Kulturministeriet og relevante brancheforeninger, se Brancheafgrænsning for de kulturelle og kreative erhverv. Statistikken skal både afspejle aktiviteten i de kulturelle og kreative erhverv og den indirekte aktivitet i andre brancher, som understøtter disse erhverv. Statistikken dækker perioden 2014-2022 og opgøres i løbende priser samt 2020-priser (kædede værdier).

Indirekte effekter understøtter de kulturelle og kreative erhverv

Aktiviteter i brancher uden for de kulturelle og kreative erhverv er en forudsætning for produktionen i de kulturelle og kreative erhverv. Disse aktiviteter betegnes indirekte effekter og kan fx være el-forsyningsbranchen, som understøtter Idræt med lys til en aftenkamp på et stadion. I 2022 udgjorde de indirekte effekter af produktionen i de kulturelle erhverv 56 mia. kr., hvoraf Radio og tv samt Reklame tilsammen blev understøttet af produktion i brancher uden for de kulturelle erhverv for 20 mia. kr. svarende til 35 pct. De kreative erhverv understøttede tilsvarende en indirekte produktion i brancher uden for de kreative erhverv på 94 mia. kr., hvor det kreative erhverv Mode stod for den største andel med 20 pct.

De kulturelle og kreative erhverv kan også betragtes som en samlet sektor

Nogle erhverv karakteriseres som både kulturelle og kreative - fx teater og scenekunst - hvorfor man ikke uden videre kan summere nøgletallene for de to erhverv. Til den nye statistik er der derfor udarbejdet en samlet Brancheafgrænsning for de kulturelle og kreative erhverv, der korrigerer for dobbeltregning af brancher, der optræder på tværs af de to erhverv. Den direkte produktion i de kulturelle og kreative erhverv udgjorde i 2022 omkring 282 mia. kr. i løbende priser svarende til 5 pct. af produktionen i dansk økonomi. Erhvervene beskæftigede 208.000 årsværk fordelt på 268.000 personer, hvilket udgjorde 8 pct. af den samlede beskæftigelse i 2022. Eksporten var 88 mia. kr., der primært blev leveret fra de kreative erhverv, der alene havde en eksport på 85 mia. kr.