Industrien giver fremgang i BNP
Nationalregnskab 4. kvt. 2022 revideret
Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i fjerde kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er dermed revideret ned med 0,3 procentpoint i forhold til den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2022, især som følge af indarbejdelse af en ny kilde Industriens salg af varer. Væksten i fjerde kvartal var især drevet af fremgang i medicinalindustrien. For året 2022 steg BNP samlet med 3,8 pct., der kan læses mere om udviklingen for året i Nyt for årligt nationalregnskab. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under Særlige forhold.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1Stigning i investeringerne som følge af køb af et patent
De faste bruttoinvesteringer steg med 2,6 pct. i fjerde kvartal. Fremgangen var hovedsagligt drevet af en kraftig stigning i intellektuelle rettigheder, der steg med 47,4 pct. i fjerde kvartal. Denne stigning skyldes især køb af et patent, der også fremgår i tjenesteimporten. Da der er tale om import, har investeringen i patentet ingen direkte effekt på BNP-væksten. Uden patentet ville der have været tilbagegang i de faste bruttoinvesteringer. Investeringer i anlæg samt offentligt og erhvervsmæssigt byggeri steg samlet med 2,8 pct., hvilket er en opjustering på 2,5 procentpoint siden sidste offentliggørelse. Især anlæg er blevet opjusteret til nu at stige med 3,1 pct., mens der var et fald på 1,8 pct. i sidste offentliggørelse. For året 2022 var der en samlet stigning på 8,6 pct. i de faste bruttoinvesteringer.
Patent købt i udlandet giver stigning i importen
Importen steg med 3,1 pct. i fjerde kvartal 2022, hvilket er en opjustering på 2,4 procentpoint siden sidste offentliggørelse. Det er stadig tjenesteimporten, der har bidraget til fremgangen med en stigning på 16,9 pct., men vareimporten faldt med 6,4 pct. Stigningen skyldes helt overvejende en virksomheds investering i et patent i november 2022, som nævnt ovenfor. Eksporten faldt i fjerde kvartal med 0,6 pct., hvilket er et 0,8 procentpoint mindre fald i forhold til sidste offentliggørelse. Dette fald var på baggrund af en tilbagegang i tjenesteeksporten på 4,2 pct., hvor en stigning i vareeksporten på 1,3 pct. var med til at mindske faldet. For året 2022 samlet steg importen med 4,2 pct., og eksporten steg med 8,6 pct.
Danmarks nationalregnskab
|
2022 |
|||||
|
4. kvt. |
4. kvt. |
1.-4. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
|
Løbende |
Sæsonkorrigeret realvækst |
||||
|
|
Årlig vækst1 |
Kvartalsvis vækst |
|||
|
mia. kr. |
pct. |
||||
Bruttonationalprodukt (BNP) |
730,3 |
1,6 |
3,8 |
1,3 |
0,1 |
0,6 |
Import af varer og tjenester |
428,9 |
2,2 |
4,2 |
6,1 |
-1,0 |
3,1 |
Import af varer |
239,8 |
-10,0 |
-2,2 |
3,2 |
-2,0 |
-6,4 |
Import af tjenester |
189,2 |
21,5 |
14,7 |
0,8 |
0,6 |
16,9 |
Forsyning i alt |
1159,2 |
1,8 |
4,0 |
1,6 |
-0,2 |
1,4 |
Eksport af varer og tjenester |
486,2 |
5,8 |
8,6 |
2,3 |
2,5 |
-1,0 |
Eksport af varer |
273,1 |
5,5 |
5,7 |
0,6 |
3,6 |
1,3 |
Eksport af tjenester |
213,1 |
6,0 |
12,9 |
1,4 |
1,2 |
-4,2 |
Privatforbrug |
320,9 |
-4,7 |
-2,3 |
-0,4 |
-0,9 |
0,0 |
Husholdningernes forbrugsudgifter |
311,9 |
-5,0 |
-2,4 |
-0,5 |
-0,9 |
-0,1 |
Køb af køretøjer |
12,7 |
-14,2 |
-18,1 |
-0,8 |
2,9 |
-0,6 |
Andre varer |
139,3 |
-7,0 |
-5,2 |
-0,8 |
-1,3 |
-1,4 |
Tjenester i alt inkl. turisme |
159,9 |
-2,6 |
1,3 |
-0,2 |
-1,0 |
1,0 |
Tjenester i alt |
164,6 |
-0,1 |
5,6 |
1,4 |
-0,8 |
-0,1 |
Turistindtægter (-) |
-13,8 |
21,8 |
98,1 |
21,8 |
0,3 |
-4,8 |
Turistudgifter (+) |
9,1 |
-11,2 |
13,9 |
4,7 |
-1,9 |
9,4 |
NPISH forbrugsudgifter2 |
9,0 |
2,6 |
1,1 |
0,4 |
1,2 |
0,3 |
Offentlige forbrugsudgifter |
162,4 |
-7,2 |
-3,5 |
-1,3 |
-1,7 |
-0,2 |
Bruttoinvesteringer |
189,7 |
14,8 |
12,1 |
12,3 |
-7,6 |
10,6 |
Faste bruttoinvesteringer |
190 |
16,5 |
8,6 |
0,4 |
1,9 |
11,2 |
Boliger |
45,1 |
4,9 |
7,8 |
0,1 |
1,1 |
-2,0 |
Andet byggeri og anlæg |
43,9 |
12,1 |
8,7 |
2,7 |
5,4 |
2,8 |
Maskiner, transportmidler mv. |
39,3 |
-5,7 |
-4,4 |
-2,1 |
0,5 |
-4,0 |
Intellektuelle rettigheder |
61,7 |
54,4 |
23,1 |
0,9 |
1,0 |
47,4 |
Lagerforøgelser mv.3 |
-0,4 |
-0,4 |
0,8 |
2,8 |
-2,4 |
-0,1 |
Endelig indenlandsk anvendelse |
673 |
-0,5 |
1,0 |
2,6 |
-3,0 |
2,8 |
Endelig anvendelse i alt4 |
1159,2 |
2,0 |
4,0 |
2,5 |
-0,7 |
1,2 |
Samlede præsterede timer i alt (mio.) |
1109,9 |
2,3 |
4,5 |
0,5 |
0,5 |
0,2 |
Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer) |
3194 |
2,2 |
3,9 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2022
Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2022. I forhold til den seneste offentliggørelse, Nationalregnskab 4. kvt. 2022, er væksten revideret ned med 0,3 procentpoint i fjerde kvartal. I tredje kvartal er væksten revideret op med 0,1 procentpoint, og i første kvartal er væksten revideret op med 0,3 procentpoint, mens andet kvartal er uændret. Revisionen skyldes primært nye oplysninger for 2022 vedrørende Firmaernes køb og salg samt betalingsbalance og udenrigshandel. Derudover er Industriens salg af varer samt nye tal for de finansielle brancher indarbejdet. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal fra før 2022. Dog kan nye tal for de tre første kvartaler af 2022 give ny information til vurderingen af sæsonmønstret, hvilket fører til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf).
Anden opgørelse af nationalregnskabet for året 2022
Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2022. Den endelige opgørelse af 2022 vil foreligge i juni 2025, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet opdaterede kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige. I statistikdokumentationen for Nationalregnskab kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i versionstabellen for forsyningsbalancen.
Opgørelse af færdigvarelagre i fjerde kvartal 2022
Til opgørelsen af de kvartalsvise lagerforøgelser i nationalregnskabet benyttes som udgangspunkt normalt oplysninger fra lagerværdistatikken, jf. www.statistikbanken.dk/statbank5a. Dette gælder for opgørelsen af færdigvare-, råvare- og engroslagre, mens der for lagre i landbruget og for energi bruges andre kilder og metoder. Ved denne offentliggørelse benyttes dog for kvartalerne i 2022 en intern version af opgørelsen af færdigvarelagrene svarende til den, der indgår i Industriens produktionsindeks. Denne metode er valgt, da den vurderes at give et mere retvisende billede af lagerændringerne for kvartalet for færdigvarerne. Af samme grund vil det blive undersøgt, om denne kilde skal være den fortrukne til opgørelsen af færdigvarelagre.
Opgørelse af realvækst i offentligt forbrug
Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode).
Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen
Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse.
Særlige skøn for forbrug i produktion
Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst således, at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. Det aktuelle forbrug i produktion korrigeres i 2022 kun i mindre grad for enkelte områder.
Beskæftigelse, præsterede timer og løn
Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2022, der blev offentliggjort 15. marts. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede værdier.
Nyt fra Danmarks Statistik
31. marts 2023 - Nr. 113
Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. maj 2023
Kontakt
- Jonas Dan Petersen, tlf. 30 57 18 26
- Oliver Nygaard Sørensen, tlf. 51 83 40 39
Kilder og metode
Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i statistikdokumentationen. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder på www.dst.dk/nationlregnskab.