En husstands årlige forbrug vejer mere end 5 tons
Detaljeret materialestrømsregnskab 2016
Husstandene anskaffede i 2016 sammenlagt 14,2 mio. tons varer, svarende til 5,4 tons pr. husstand. Det viser tal fra Danmark Statistiks nyudviklede materialestrømsregnskab for hele den danske økonomi. På baggrund af udviklingen i husstandenes forbrugsudgifter kan det formodes, at indkøbene vejer mindst lige så meget i dag. Nærings- og nydelsesmidler, energivarer og byggevarer vejer godt til blandt husstandenes anskaffelser. Tilsammen tegnede de tre grupper sig for 87 pct. af den samlede materialevægt i 2016.
Mad og drikke udgør mere end 40 pct. af forbrugets samlede vægt
Forbruget af nærings- og nydelsesmidler udgjorde 2,2 tons pr. husstand. Det omfatter mad, drikkevarer og tobak, der blev lagt i indkøbskurven i butikker eller på nettet samt mad og drikke fra kantiner, restauranter og barer mv. Også husstandenes anskaffelse af dyrefoder er medregnet her.
Næsten lige så meget energi og en hel del byggevarer
Gennemsnitshusstanden anskaffede 1,8 tons energivarer, svarende til 35 pct. af forbrugets samlede vægt. De fordeler sig med tæt på 1 tons flydende og gasformige brændsler (benzin, diesel, olie og gas) og 0,8 tons faste brændsler (brænde og træpiller mv). Husstandene købte selv eller via håndværkere 641 kg byggematerialer til reparation og vedligeholdelse i hjemmene, herunder fx også sand og grus til indkørsler og haver.
675 kg aviser, biler, møbler, kemikalier, tøj, emballage og andet
Materialevægten af øvrige varer, som husstandene anskaffede, udgør tilsammen 13 pct. af den samlede materialeanskaffelse svarende til 675 kg. Blandt disse øvrige varer var især købet af aviser og bøger mv. (119 kg), anskaffelsen af nye og brugte køretøjer og reservedele hertil (99 kg) samt møbler (65 kg) af betydning vægtmæssigt. Hertil kommer kemiske produkter og lægemidler mv., herunder også maling og rengøringsmidler (49 kg), beklædning og tekstiler (48 kg) elektrisk udstyr og elektronik (40 kg), gummi- og plastprodukter (19 kg) samt andre varer (30 kg).
Der følger meget emballage med varerne
Med varerne fulgte en stor mængde emballage. Emballager af papir og pap, plast, træ, glas, metal og tekstil er anslået til at veje ca. 200 kg pr. hustand pr. år. Der er dog betydelig usikkerhed forbundet med dette tal.
5 tons varer bliver til 5 tons affald og restmaterialer
Modstykket til en husstands vareforbrug er, at husstanden genererer forskellige typer affald og restmaterialer. Størstedelen af de mere end 5 tons varer pr. husstand forlader derfor hurtigt husstandene igen. Mere end 70 pct. af varerne udledes som restmaterialer til atmosfæren eller til kloaksystemet og omkring 20 pct. indsamles som affald fra husstandene. Den resterende del akkumuleres i husstandene eller afleveres som byggeaffald mv. via håndværkere.
Energivarerne forbrændes og sendes ud i atmosfæren
Energivarerne forbrændes i bilmotorer, fyr og komfurer mv., hvorved de omdannes til kulstof, svovl, vanddamp, ilt og andre stoffer, som udledes til atmosfæren. Stearinlys og tobaksvarer ledes også delvist til atmosfæren efter forbrænding og en del af kemikalierne går samme vej via kemiske processer og fordampning. Samlet var det i størrelsesordenen 2 tons stoffer pr. husstand, der således endte i atmosfæren i 2016.
En del ender i kloaksystemet
En del af vandindholdet mv. i de føde- og drikkevarer, der indtages i en husstand, transporteres til atmosfæren med sved og udåndingsluft. En anden del af fødevarerne skylles sammen med andre materialer ud i kloaksystemet via toiletter og vaske. Det skønnes, at hver husstand i gennemsnit sendte 1,9 tons materialer til atmosfæren eller kloaksystemet på den måde.
Ca. 1 ton bliver indsamlet som affald
Affald, der blev afleveret til dagrenovation og storskrald mv., udgjorde lidt mere end 1 ton pr. husstand i 2016. Hertil kommer, at hver husstand i gennemsnit skilte sig af med 52 kg materialer på anden vis bl.a. via bilskrotningsordninger og ved udskiftning af bildele mv. på professionelle værksteder.
Akkumulation af varer i husstandene
Der blev også bortskaffet materialer via håndværkeres udførelse af reparations- og vedligeholdelsestjenester for husstandene. Desuden er det sandsynligt, at husstandene løbende akkumulerer materialer i takt med at forbruget i mange husstande stiger år for år. Der findes ingen statistiske oplysninger om disse mængder, og akkumulationen kan ikke udskilles fra de affaldsmængder, som bortskaffes via virksomheder, men med en betydelig usikkerhed kan det anslås, at de udgjorde 363 kg pr. husstand i 2016. Hovedparten heraf er knyttet til bygge- og anlægsmaterialer.
Nyt fra Danmarks Statistik
29. marts 2021 - Nr. 112
Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. november 2022
Kontakt
- Ole Gravgård Pedersen, tlf. 30 89 28 39
Kilder og metode
Tallene er baseret på et detaljeret materialestrømsregnskab for dansk økonomi, der indeholder oplysninger om tilgang og anvendelse af alle naturressourcer, varer og affald samt andre restmaterialer, uanset om de er produceret i Danmark, importeret eller eksporteret. Regnskabet offentliggøres på det mest detaljerede niveau opdelt på 183 materialetyper og 48 anvendelseskategorier, herunder forskellige brancher og privat forbrug. Regnskabet er fremkommet ved at sammenstille et stort antal primære statistiske data med oplysninger indhentet fra bl.a. rapporter og hjemmesider fra styrelser, organisationer og virksomheder. En central kilde er desuden nationalregnskabets produktbalancer i værdier. Hertil kommer anvendelsen af mange antagelser, beregninger og skøn. Regnskabet må derfor til dels betragtes som en slags model for materialestrømmene i den danske økonomi, og det kan ikke forventes, at alle tal i regnskabet er i fuld overensstemmelse med data, der på anden vis er indsamlet eller fremkommet ved specifikke undersøgelser af et bestemt område. Metoder og datagrundlag bag det detaljerede materialestrømsregnskab udvikles og forbedres løbende. Den aktuelle offentliggørelse for året 2020 er derfor ikke på alle områder sammenligneligt med den tilsvarende opgørelse for året 2018. Mange af tallene er behæftet med meget stor usikkerhed, og de skal fortolkes i overensstemmelse dermed.Industri er i opgørelsen afgrænset ved nationalregnskabets branchekoder 100010 ¿ 330000. Det omfatter bl.a. fødevareindustri, metal- og maskinindustri, elektronikindustri, beklædnings- og tekstilindustri, træ- og papirindustri, olieraffinaderier, kemisk industri, medicinalindustri, glas- og betonindustri, samt møbelindustri.