Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Sociale ydelser går især til alderdom og sundhed

    Sociale udgifter 2020

    De samlede sociale udgifter i Danmark i 2020 udgjorde 764 mia. kr. før skat og 651 mia. kr. efter skat i 2020. Størstedelen gik til alderdom, som udgjorde 289 mia. kr. af de samlede sociale udgifter. 50 pct. af udgifterne vedrørende alderdom gik til folkepension og 16 pct. til pleje- og botilbud til ældre. Udgifter til sundhed udgjorde 163 mia. kr. før skat, hvoraf 78 pct. af udgifterne gik til hospitaler og offentlig sygesikring. Forskellen mellem de sociale ydelser før og efter skat var størst for området alderdom, hvilket skyldes beskatning af diverse pensionsydelser.

    Sociale udgifter på hovedområde før og efter skat. 2020Kilde: www.statistikbanken.dk/esspros1

    Det offentlige stod for 78 pct. af finansieringen

    Hovedparten af de sociale ydelser finansieres over skatten og i 2020 udgjorde den offentlige andel af den samlede finansiering af sociale udgifter 78 pct. Arbejdsgivere bidrog med 12 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber samt ATP mfl. De sikrede bidrog selv med 8 pct. af finansieringen, mens 2 pct. kom fra afkast fra formuer placeret i pensionsselskaber mv. Den samlede finansiering overstiger udgifterne. Det skyldes formueopbygning i form af indbetalinger og formueindkomst knyttet til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, hvor udgiften falder i en senere periode end indtægten.

    Finansiering af sociale udgifter fordelt på hovedområde og finansieringstype. 2020Kilde: www.statistikbanken.dk\esspros2

    Høje sociale udgifter i Danmark

    Formålet med den sociale udgiftsstatistik er, at gøre opgørelsen af sociale udgifter sammenlignelig internationalt. De sociale udgifter ligger på et højt niveau i Danmark, når man sammenligner statistikken med andre lande. I 2018, hvilket er det seneste sammenlignelige år, udgjorde de sociale udgifter i Danmark 30,5 pct. af BNP. I Frankrig, som havde den største andel, udgjorde de sociale udgifter 31,5 pct. Ser man på nettotallene lå de sociale udgifter i Danmark tæt på lande som Finland, Østrig, Tyskland og Belgien.

    Sociale udgifter i forhold til BNP opgjort før skat (brutto) og efter skat (netto). 2018Kilde: Eurostat: Social protection statistics og www.statistikbanken.dk\esspros1

    Nyt fra Danmarks Statistik

    11. november 2021 - Nr. 402

    Hent som PDF
    Næste udgivelse: 7. oktober 2022

    Kontakt

    Kilder og metode

    Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i statistikdokumentationen om Sociale udgifter og på emnesiden om Sociale udgifter.

    Vis hele teksten » « Minimer teksten

    Statistik­dokumentation