Fald i udslip af drivhusgasser i 2017
Emissionsregnskab 2017
Udslippet af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, var 88,9 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2017. Det er et fald på 1 pct. i forhold til 2016. Faldet på 1 pct. dækker over et større fald på 18 pct. i udslippet fra forsyningsvirksomhed og en mindre stigning på 2 pct. for handel og transport, især international skibstrafik. Faldet inden for forsyningsvirksomhed skal ses i sammenhæng med en enkeltstående stigning året før på 12 pct.
Stigende andel af vedvarende energi
Der har været et fald i udslippet af drivhusgasser på trods af en stigning i det samlede energiforbrug fra 2016 til 2017, fordi andelen af vedvarende energi har været stigende fra 18 pct. i 2016 til 20 pct. i 2017. Vedvarende energikilder omfatter biomassebaseret brændsel fx træpiller og andre vedvarende energikilder fx vindkraft.
Ændringer i udslip af drivhusgasser fra 2016 til 2017
Udslip af drivhusgasser fra husholdninger var i 2017 8,4 mio. ton CO2-ækvivalenter, hvilket er på niveau med udslippet i 2016. Bidraget fra husholdninger har været svagt faldende i perioden 2000 til 2017. Erhvervene udledte i alt 80,6 mio. ton CO2-ækvivalenter, hvoraf 39,7 mio. ton CO2-ækvivalenter var udslip fra dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet. Udledningen fra de indenlandske aktiviteter har været faldende siden 2000 (minus 34 pct.) som følge af effektivisering af energiudnyttelsen, udvikling af vedvarende energi og udflytning af aktiviteter til udlandet. Udledningen fra dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet har i samme periode været stigende (+101 pct.).
Udslip af drivhusgasser1 fra dansk økonomi
|
2000 |
2010 |
2015 |
2016 |
2017 |
Fordeling |
Ændring |
|
1.000 ton CO2-ækvivalenter |
pct. |
|||||
I alt inkl. udslip i udland mv., ekskl. |
|
|
|
|
|
|
|
forbrænding af biomasse |
92415 |
101407 |
85020 |
89961 |
88949 |
100 |
-1,1 |
Husholdninger |
10672 |
9840 |
8409 |
8375 |
8393 |
9,4 |
0,2 |
Brancher i alt |
81743 |
91567 |
76611 |
81585 |
80555 |
90,6 |
-1,3 |
Heraf dansk opererede skibe, fly og køretøjers |
|
|
|
|
|
|
|
bunkring i udlandet |
19743 |
37453 |
35864 |
38852 |
39732 |
44,7 |
2,3 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
13970 |
12582 |
12151 |
12315 |
12524 |
14,1 |
1,7 |
Råstofindvinding |
2833 |
2204 |
1887 |
1785 |
1824 |
2,1 |
2,2 |
Industri |
9408 |
6015 |
5811 |
6004 |
6116 |
6,9 |
1,9 |
Forsyningsvirksomhed |
26444 |
23763 |
12179 |
13620 |
11211 |
12,6 |
-17,7 |
Bygge og anlæg |
1078 |
1529 |
1433 |
1478 |
1497 |
1,7 |
1,3 |
Handel og transport mv.2 |
26558 |
43730 |
41662 |
44859 |
45851 |
51,5 |
2,2 |
Øvrige brancher3 |
1452 |
1743 |
1489 |
1525 |
1533 |
1,7 |
0,5 |
Brancher i alt ekskl. bunkring i udlandet |
62000 |
54114 |
40747 |
42733 |
40823 |
45,9 |
-4,5 |
1 Drivhusgasser eksklusiv CO2 fra biomasse. |
3 Øvrige brancher omfatter: Information og kommunikation, Finansiering og forskning, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, Boliger, Erhvervsservice, Offentlig administration, undervisning og sundhed samt Kultur, fritid og anden service. |
Nyt fra Danmarks Statistik
18. september 2018 - Nr. 347
Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. september 2019
Kontakt
- Leif Hoffmann, tlf. 23 69 58 63
- Thomas Eisler, tlf. 20 56 92 83
Kilder og metode
Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien.