Familiernes formue voksede 5 pct. fra 2014 til 2015

Formue og gæld 2015

En gennemsnitsfamilie havde ved udgangen af 2015 en nettoformue på 1,8 mio. kr. Det betyder, at nettoformuen er vokset med 5,1 pct. siden 2014. Denne stigning er det samlede resultat af, at de positive formuekomponenter (værdien af boliger, biler mv.), indestående i pengeinstitutter og værdipapirer, pensionsformuen og opsparingen under virksomhedsordningen for selvstændige er steget, samtidig med at gælden i boligen mv., herunder gæld til kreditforeninger og pengeinstitutter med pant i boligen, samt anden gæld i form af lån i pengeinstitutter mv. er faldet. Disse tal bygger på den nye familiefordelte formue- og gældsstatistik, der første gang blev udarbejdet for 2014. Det er derfor endnu ikke muligt at konstruere længere tidsserier. Se formuer for forskellige familietyper i tabellen nederst.

Højere aktiekurser og boligpriser bag formuestigning

Væksten i formuen i form af reale aktiver (bolig og bil) på 3,6 pct. skal tilskrives vækst i prisen på ejerboliger, herunder også andelsboliger. For fritidsboligerne har der til gengæld været tale om et fald i den beregnede markedsværdi.

Den store vækst på 5,3 pct. i formuen i pengeinstitutter mv., herunder også værdipapirer, skyldes især en stigning i værdien af familiernes aktiebeholdning, der steg hele 24,9 pct. Denne stigning skal ses i sammenhæng med udviklingen i aktiekurserne, der fra 2014 til 2015 steg med 29 pct. I 2016 faldt aktiekurserne igen omend ikke ned til 2014-niveauet.

For gældposterne fordeler faldet sig over en lang række forskellige underposter. Det gjaldt almindelige lån i pengeinstitutter mv. og andre lån, mens der var en vækst i de statsgaranterede studielån og i posten kontokortgæld mv. inkl. SU-lån, hvor det desværre ikke er muligt at udskille SU-gælden særskilt.

Vækst i den samlede formue

Den samlede familiefordelte nettoformue udgør i 2015 5.346 mia. kr. Det er en stigning på 6,2 pct. i forhold til 2014. Når den procentvise stigning er større end stigningen opgjort pr. familie er forklaringen, at antallet af familier samtidig er steget med 1,1 pct. Som det fremgår af afsnittet nederst, så er den familiefordelte statistik ikke fuldt dækkende, men den nationalregnskabsmæssige opgørelse af formue og gæld for husholdningerne indeholder yderligere information.

Fordeling på familietyper

Den familietype, der har den største nettoformue, er parfamilier, hvor den person, der har den højeste indkomst, er over 59 år. Denne familietype ejer ofte sin egen bolig, og lånene i boligen er ofte betalt mere eller mindre ud, så prioritetsgælden er forholdsvis lav. Samtidig har denne familietype haft mange år til at spare sammen på pensionsordninger eller i form af bankindestående, værdipapirer mv. For enlige under 30 år uden børn - herunder bl.a. studerende - er situationen helt omvendt: Der er sjældent tale om, at den pågældende har formue i form af ejerbolig, pensionsformuen har man ikke haft mange år til at optjene, og man har eventuelt studielån eller andre lån. Ved vurderingen af denne fordeling skal man naturligvis være opmærksom på, at der i parfamilierne er to voksne, hvis formue tælles med, mens de enlige jo kun består af én voksen.