Offentlige virksomheder investerede for 56 mia. kr.
Den offentlige sektors finanser 2024
De offentligt ejede virksomheder investerede i 2024 for 56 mia. kr. I forhold til året før, var der tale om en stigning på 9,9 mia. kr. Branchegruppen finansiering og forretningsservice samt energiforsyning havde de største stigning på hhv. 4,6 mia. kr. og 2,7 mia kr. Udviklingen skyldes især stor anlægsaktivitet i DSB og Ørsted.
De største investeringer lå i energiforsyning og vandforsyning og spildevand
I 2024 var energiforsyning samt vandforsyning og spildevand de områder, der blev investeret mest i. Deres samlede investeringer lå på hhv. 17,2 mia. kr. og 10,8 mia. kr., hvilket svarer til 30,5 pct. og 19,3 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer.
Den offentlige sektors investeringer som andel af dansk økonomi
Investeringerne i den samlede offentlige sektor - altså stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder - udgjorde 19,9 pct. af den samlede danske økonomis investeringer i 2024. De offentligt ejede virksomheder tegnede sig for de 6,9 pct. af investeringerne, mens offentlig forvaltning og service, dvs stat, kommuner og regioner, stod for de 13,0 pct.
Anlægsprojekter i det offentlige kan indgå i selskabssektoren eller i offentlig forvaltning og service. Den københavnske metro er placeret i de offentlige virksomheder, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter) og indgår dermed i selskabssektoren. En enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede udgifter.
Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi
|
2020 |
2021 |
2022 |
2023* |
2024* |
|
pct. |
||||
Samlede bruttoinvesteringer |
100,0 |
100,0 |
100,0 |
100,0 |
100,0 |
Den private sektor |
77,5 |
79,8 |
79,8 |
79,4 |
80,1 |
Den offentlige sektor |
22,5 |
20,2 |
20,2 |
20,6 |
19,9 |
Offentlig forvaltning og service |
16,1 |
13,8 |
13,3 |
13,5 |
13,0 |
Offentlige selskabslignende virksomheder |
0,8 |
0,7 |
0,6 |
0,7 |
0,7 |
Offentlige virksomheder |
5,7 |
5,7 |
6,3 |
6,4 |
6,2 |
Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. juni 2025 i Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:203). |
Bruttoværditilvæksten steg
I 2024 steg bruttoværditilvæksten, dvs. produktionen minus forbrug i produktionen, med 4,7 mia. kr. til i alt 71,2 mia. kr. og er derved på niveau med 2021.
Den største stigning i bruttoværditilvæksten lå i vandforsyning og spildevand på 1,8 mia. kr. Samlet stod finansiering og forretningsservice mv. og transport, post og tele for mere end halvdelen af den samlede bruttoværditilvækst i de offentligt ejede virksomheder i 2024.
Nyt fra Danmarks Statistik
3. december 2025 - Nr. 339
Hent som PDF
Næste udgivelse: 3. december 2026
Kontakt
- Martin Brun Fuglsang, tlf. 24 76 16 62
- Helene Gjermansen, tlf. 24 76 70 09
Kilder og metode
Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber.