Produktivitetsfremgang i omskiftelig periode

Produktivitetsudviklingen 2023

I perioden 2020-2023 steg byerhvervenes arbejdsproduktivitet med gennemsnitligt 1,3 pct. pr. år på trods af udfordringer med COVID-19, energikrise og historisk høje priser. Et stigende uddannelsesniveau for arbejdsstyrken kan forklare 0,3 procentpoint af stigningen, mens en øget kapitalintensitet (et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime) bidrager med 0,2 procentpoint af stigningen. Lidt over halvdelen (0,8 procentpoint) af væksten i arbejdsproduktiviteten forklares ved en stigning i totalfaktorproduktiviteten (TFP), altså, at kapital og arbejdskraft udnyttes bedre i den måde processer tilrettelægges på, og tekniske fremskridt bliver nyttiggjort på. I denne version er der, udover normale opdateringer, også indarbejdet hovedreviderede nationalregnskabstal tilbage til 1966.

Højere produktivitetsvækst i 2020-2023 end tidligere kriseperioder

Stigningen i arbejdsproduktiviteten i perioden med COVID-19 samt energikrisen ligger højere end produktivitetsudviklingen i lavvækstperioderne 2001-2003 (it-boblen) og 2008-2011 (finanskrisen). I kriseperioder ses meget ofte, at bidraget fra TFP er negativt, bl.a. som følge af at bruttoværditilvæksten (BVT) falder hurtigere, end virksomhederne kan nå at tilpasse deres anvendelse af fx arbejdskraft. Dette har ikke været tilfældet under COVID-19, hvor TFP forklarer en betydelig del af produktivitetsvæksten. Dette kan skyldes virksomhedernes hurtige tilpasning af antal arbejdstimer til ændringerne.

Revisioner siden sidste offentliggørelse

I forhold til seneste offentliggørelse Lille fald i byerhvervenes produktivitet i 2022 (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:30) er den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i byerhvervene i perioden 2020-2022 ikke blevet revideret - den er  fortsat på 0,9 pct. for de markedsmæssige byerhverv. Den uændrede produktivitetsudvikling skyldes en nedadgående revision af væksten i BVT fra 3,7 pct. til 3,4 pct. samtidig med, at væksten i arbejdstimerne er blevet revideret ned fra 2,7 pct. til 2,5 pct. Med denne offentliggørelse af Produktivitetsudviklingen indarbejdes der endelige tal for 2020, mens tallene for 2021 til 2023 stadig er foreløbige. Som følge af hovedrevision af nationalregnskabet er der derudover foretaget revisioner af tallene tilbage til 1966. Læs mere under særlige forhold ved denne offentliggørelse.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser

I denne offentliggørelse er der foruden den sædvanlige revision af de seneste år, også indarbejdet hovedreviderede nationalregnskabstal tilbage til 1966. Dette har kun medført mindre ændringer i produktivitetsudviklingen for de historiske år. Fx er den gennemsnitlige årlige arbejdsproduktivitet i byerhvervene for perioden 2000 til 2019 revideret med under 0,1 procentpoint. Revisioner i bidragene til produktivitetsudviklingen er ligeledes små. Hovedrevisionen er udarbejdet for at overholde den europæiske aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, HERP). Ved hovedrevisionen er der implementeret nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Læs mere om hovedrevisionen på Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024.

Estimerede tal for uddannelsesniveau

Fra og med denne offentliggørelse er der anvendt estimerede tal for uddannelsesniveauet for det seneste år (2023). Dermed kan produktivitetstallene offentliggøres hurtigere. De estimerede tal påvirker ikke usikkerheden på de beregnede produktivitetstal nævneværdigt.