Opsparingen steg i tredje kvartal 2023
Sektorfordelt nationalregnskab 3. kvt. 2023
I tredje kvartal 2023 sparede husholdningerne 6,4 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mere end i andet kvartal 2023, hvor opsparingsandelen var 6,0 pct. Sammenligner man med samme kvartal året før er opsparingen også steget, idet opsparingsandelen i tredje kvartal 2022 var på 3,9 pct.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn3Stigning i den disponible indkomst
Den disponible indkomst i de danske husholdninger steg med 1,0 pct. i tredje kvartal 2023 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Stigningen skal ses i lyset af den fortsatte fremgang på arbejdsmarkedet, hvilket har medført en fremgang i husholdningernes lønindkomster. Det private forbrug steg i tredje kvartal med 0,4 pct. Dette er tredje kvartal i træk med fremgang i forbruget.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn3Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier
|
|
Året |
|
2022* |
2023* |
||||||
|
|
2020* |
2021* |
|
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
|
|
løbende priser, mia. kr. |
|||||||||
1 |
Disponibel bruttoindkomst |
1141,2 |
1167,2 |
|
315,0 |
317,7 |
322,7 |
330,7 |
344,5 |
335,2 |
340,2 |
2 |
Forbrugsudgift |
1073,9 |
1155,9 |
|
298,3 |
303,3 |
310,2 |
312,9 |
317,1 |
315,1 |
318,4 |
3 |
Korrektion for ændring i |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Pensionskassereserver |
74,2 |
99,3 |
|
30,5 |
30,4 |
28,9 |
26,5 |
24,8 |
33,1 |
29,0 |
4 |
Bruttoopsparing (1-2+3) |
141,5 |
110,6 |
|
47,3 |
44,7 |
41,4 |
44,3 |
52,1 |
53,2 |
50,9 |
|
|
realvækst i pct. i forhold til perioden før |
|||||||||
5 |
Disponibel bruttoindkomst |
0,0 |
0,2 |
|
-1,0 |
-1,1 |
-0,9 |
1,2 |
2,9 |
-1,3 |
1,0 |
6 |
Forbrugsudgift |
-1,4 |
5,5 |
|
-4,1 |
-0,2 |
-0,4 |
-0,4 |
0,4 |
0,7 |
0,4 |
|
|
pct. |
|||||||||
7 |
Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)) |
11,6 |
8,7 |
|
13,7 |
12,9 |
11,8 |
12,4 |
14,1 |
14,4 |
13,8 |
8 |
Opsparingsandel uden korrektion1 |
5,9 |
1,0 |
|
5,3 |
4,5 |
3,9 |
5,4 |
7,9 |
6,0 |
6,4 |
*Foreløbige tal. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Nationalregnskab
Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i Nationalregnskab 3. kvt. 2023 revideret
Offentlige finanser
Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 21. december i Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2023.
Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter
Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i Betalingsbalance og udenrigshandel oktober 2023.
Finansielle konti
Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for Finansielle konti, 3. kvt. 2023. Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken under www.dst.dk/stattabel/2916.
Sæsonkorrektion
Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden.
Nyt fra Danmarks Statistik
22. december 2023 - Nr. 449
Hent som PDF
Næste udgivelse: 27. marts 2024
Kontakt
- Ulla Ryder Jørgensen, tlf. 51 49 92 62
- Jesper Søgaard Dreesen, tlf. 51 64 92 61
Kilder og metode
Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistik-dokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på www.dst.dk/nationalregnskab.