Lille fremgang i BNP

Nationalregnskab 1. kvt. 2023

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i første kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Væksten i første kvartal var især drevet af fremgang inden for medicinalindustri, forsyningsvirksomhed og handel. Modsat var der fald inden for bygge og anlæg samt ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme. Beskæftigelsen steg med 0,4 pct. i første kvartal. Beskæftigelsen er dermed steget uafbrudt siden andet kvartal 2021. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under afsnittet Særlige forhold.

Fremgang i privatforbruget

Privatforbruget steg med 0,7 pct. i første kvartal efter fald i alle kvartaler i 2022, og ligger stadig 1,2 pct. under niveauet i første kvartal 2022. Det var hovedsageligt en kraftig fremgang i køb af køretøjer på 12,2 pct., der bidrog til stigningen i privatforbruget. Denne fremgang skal blandt ses i lyset af, at Tesla satte deres priser markant ned i første kvartal. Herudover steg forbruget af tjenester med 1,0 pct. i første kvartal. Derimod trak især drikkevarer og tobak samt fødevarer privatforbruget ned, da disse faldt med hhv. 4,7 pct. og 1,3 pct. Forbruget af elektricitet og brændsel faldt med 1,2 pct., mens udgifterne faldt med 14,3 pct. Det markante fald i udgifterne skyldtes et prisfald på 13,3 pct. Prisfaldet skyldtes især, at elafgiften blev sat ned til EU's minimum sats pr. 1.januar 2023.

Fald i investeringerne

De faste bruttoinvesteringer faldt med 13,7 pct. i første kvartal. Faldet skal ses i lyset af, at investeringerne i intellektuelle rettigheder steg kraftigt i fjerde kvartal 2022 som følge af et patentkøb. Det var ikke kun købet af et patent i fjerde kvartal 2022, og dermed et højt udgangspunkt, der gjorde, at investeringerne faldt i første kvartal 2023. Fx faldt boligbyggeriet med 6,3 pct. i første kvartal, mens investeringer i maskiner, transportmidler mv. faldt med 4,7 pct. Den eneste investeringsgruppe, der oplevede fremgang var anlægsinvesteringerne, der steg med 2,5 pct. For investeringerne i andet byggeri og anlæg samlet var der nulvækst i første kvartal.

Eksporten steg, mens importen faldt

Eksporten steg med 4,1 pct. i første kvartal, mens importen faldt med 2,5 pct. For eksporten var der fremgang i både tjenesterne og varerne på hhv. 6,0 pct. og 3,0 pct. For tjenesteeksporten var der et prisfald på 17,6 pct., hvilket især skyldes de faldende fragtrater inden for søtransporten. Importen af tjenester faldt med 8,2 pct., mens importen af varer steg med 2,6 pct. Faldet i importen af tjenester skal ses i lyset af patentkøbet i fjerde kvartal 2022 indgår i tjenesteimporten.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2023

Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2023.

Kvartalsvæksten i BNP er 0,1 pct. point lavere end i BNP-indikatoren, der lå på 0,3 pct. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2023. De nye tal for første kvartal 2023 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Nationalregnskab 4. kvt. 2022, revideret. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf).

Med næste offentliggørelse af nationalregnskabet, der udkommer 30. juni 2023, opdateres hele nationalregnskabet for perioden 2020-2022. Fra første kvartal 2020 til fjerde kvartal 2022 vil der blive foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier, så de er i overensstemmelse med de nye årstal, der også offentliggøres 30. juni 2023. For særligt Betalingsbalancen og Offentlige finanser indarbejdes der nye niveauer for kvartalstallene før 2023, svarende til de tal, der offentliggøres i disse statistikker i juni. Dette kan påvirke væksten fra fjerde kvartal 2022 til første kvartal 2023. Første kvartal 2023 vil derudover blive genberegnet med opdaterede kilder.

Særligt vedr. første offentliggørelse af første kvartal

Ved offentliggørelsen af den første foreløbige nationalregnskabsberegning for første kvartal skal udviklingen fortolkes med en vis påpasselighed. Dette skyldes, at mange kilder løbende opdateres med nye data tilbage i tid - dvs. før 2023, mens nationalregnskabet ikke revideres for tidligere år. Der er generelt forsøgt taget højde for denne udfordring. For industrien betyder dette eksempelvis, at der ved denne beregning er blevet korrigeret særligt for at tilpasse sig udviklingen i industriens produktionsindeks offentliggjort 8. maj. De opdaterede kilder for 2020-2022 indarbejdes først i Nationalregnskab 1. kvt. 2023 revideret, der offentliggøres 30. juni 2023.

Opgørelse af færdigvarelagre

Til opgørelsen af de kvartalsvise lagerforøgelser i nationalregnskabet benyttes som udgangspunkt normalt oplysninger fra lagerværdistatikken, jf. https://statistikbanken.dk/lag7. Dette gælder for opgørelsen af færdigvare-, råvare- og engroslagre, mens der for lagre i landbruget og for energi bruges andre kilder og metoder. Der er dog for kvartalerne i 2022 og første kvartal i 2023 brugt en intern version af opgørelsen af færdigvarelagrene svarende til den, der indgår i Industriens produktionsindeks. Denne metode er valgt, da det umiddelbart vurderes, at den giver et mere retvisende billede af de kvartalsvise lagerændringer for færdigvarer i industrien. Af samme grund vil det blive undersøgt, om denne kilde skal være den fortrukne til opgørelsen af de kvartalsvise ændringer i færdigvarelagre i de foreløbige nationalregnskabstal.

Opgørelse af realvækst i offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For første kvartal i 2023 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode).

Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse.

Usikkerhed fra opgørelsen af Firmaernes køb og salg

I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for første kvartal anvendes en foreløbig, intern version af Firmaernes køb og salg, hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 1. kvt. 2023 revideret, der offentliggøres 30. juni 2023, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger.

Landbrug

Oplysningerne fra Landbrugets bruttofaktorindkomst er indarbejdet i nationalregnskabet for 2022, der påvirker beregningen af landbrugets produktion i 2023.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig intern beregning af Arbejdstidsregnskabet for første kvartal 2023. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede værdier.