Høj opsparing i første kvartal 2022

Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2022

Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 8,5 pct. af den disponible indkomst i årets første kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Dette er den næsthøjeste opsparingsandel i statistikkens historie og er kun overgået af andet kvartal 2020, hvor nedlukninger og restriktioner som følge af COVID-19-pandemien prægede danskernes opsparingsadfærd. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og frem er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under Særlige forhold.

Tilbagegang i forbruget trods stigende indkomst

I første kvartal 2022 steg husholdningernes disponible indkomst med 1,1 pct. Stigningen er drevet af en fremgang i udbetalte aktieudbytter. På trods af fremgangen i indkomsterne faldt det private forbrug med 2,0 pct. Nedgangen i privatforbruget er bl.a. drevet af en nedgang i anskaffelse af køretøjer, hvilket skal ses i lyset af forsyningsvanskeligheder i bilbranchen. Forbruget af andre varer og tjenester er ligeledes faldet. Læs mere om udviklingen i privatforbruget i Nationalregnskab 1. kvt. 2022 revideret.

Ekstraordinære forhold udfordrer tolkningen af disponibel indkomst

Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020 og i første og andet kvartal 2021, hvilket reducerede rådighedsbeløbet i de tre kvartaler med hhv. 20,4, 8,1 og 3,8 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren foroven er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under COVID-19-pandemien.

Første fald i den finansielle nettoformue siden COVID-19 indtraf

På trods af den høje opsparingsandel i de danske husholdninger i første kvartal 2022 blev deres finansielle nettoformue forringet med 183 mia. kr. i forhold til udgangen af 2021. Det er det første fald i nettoformuen siden starten af 2020, hvor COVID-19-pandemien for alvor ramte aktiemarkederne og dansk økonomi. Faldet i danskernes finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives negative omvurderinger på deres formue i form af aktier, som ligeledes forringer deres pensionsformue. Danskernes finansielle nettoformue endte på 7.641 mia. kr. ved udgangen af første kvartal 2022.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Nationalregnskab

Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i Nationalregnskab 1. kvt. 2022 revideret samt i Nationalregnskab 2019-2021 juni-version. Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og frem på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien.

Offentlige finanser

Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. juni i Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2022.

COVID-19-støtteordninger

De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under dst.dk/nationalregnskab.  

Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter

Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i Betalingsbalance og udenrigshandel april 2022.

Finansielle konti

Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for Finansielle konti, 1. kvt. 2022.

Sæsonkorrektion

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden.