BNP har indhentet noget af det tabte
Nationalregnskab 3. kvt. 2020
Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 4,9 pct. i tredje kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for tredje kvartal. Kvartalsvæksten i BNP svarer dermed til BNP-indikatorens bud. Væksten er isoleret set rekord høj, men skal ses i lyset af det historisk store BNP-fald i første halvår af 2020. I årets tre første kvartaler samlet er BNP faldet med 4,1 pct. i forhold til samme periode sidste år. I tredje kvartal steg beskæftigelsen og de præsterede timer med hhv. 1,7 pct. og 5,3 pct. Opgørelsen er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.Beskæftigelsen, præsterede timer og lønsum steg
Stigningen i beskæftigelsen på 1,7 pct. ligger 0,6 pct. point under beskæftigelsesindikatorens bud. Afvigelsen skyldes opdaterede tal for beskæftigelsen for første til tredje kvartal 2020, hvor faldet i beskæftigelsen i andet kvartal ikke var nært så stort som først beregnet og dermed påvirkede udgangspunktet for vækstberegningen i tredje kvartal. Udover fremgangen i beskæftigelse og timer ses også stigning i aflønning af ansatte på 1,5 pct. Når personer sendt hjem under lønkompensationsordningen vender tilbage på arbejde, vil det ikke slå ud i en stigning i beskæftigelsen, da de allerede tæller med som beskæftigede. De har derimod nu præsterede timer, hvorfor de præsterede timer stiger mere end beskæftigelse og lønsum - se mere under Særlige forhold.
Privatforbrug genindvinder noget af det tabte
I årets tredje kvartal steg privatforbruget med 4,2 pct. og bidrager dermed betydeligt til fremgangen i BNP. Alligevel er privatforbruget et stykke fra niveauet før COVID-19-krisen. Genåbningen har været godt nyt for bl.a. salget af beklædning og gruppen andre varer og tjenester, som bl.a. inkluderer forbrug på hoteller og restauranter, transport samt kultur og fritidsaktiviteter. Bilsalget steg med 54,1 pct., men skal, ligesom de andre forbrugsgrupper, ses i lyset af et svagt andet kvartal. Det offentlige forbrug steg med 1,0 pct. - se mere under Særlige forhold.
Stigende udenrigshandel
Den samlede udenrigshandel havde fremgang i årets tredje kvartal. Eksporten, der bidrager markant til BNP-væksten, steg med 5,3 pct. Her gik både eksporten af varer og tjenester frem med hhv. 5,0 og 5,8 pct. Importen havde en fremgang på 5,4 pct. Importen af tjenester steg med 3,3 pct. mens vareimporten steg med 6,7 pct. I årets tre første kvartaler samlet er eksporten og importen faldet med hhv. 9,3 pct. og 7,5 pct. i forhold til samme periode sidste år.
Fremgang i investeringerne
De faste bruttoinvesteringer steg med 3,3 pct. i tredje kvartal, pænt trukket op af fremgang i maskiner, transportmidler mv. I årets tre første kvartaler samlet er de faste bruttoinvesteringer steget med 1 pct. i forhold til samme periode sidste år.
Høj vækst i EU
I EU som helhed steg BNP med 12,6 pct. i tredje kvartal. Den høje vækst skal ses i lyset af en kraftig tilbagegang i andet kvartal. Stigningen i EU som helhed er godt trukket op af mange af de sydeuropæiske lande, der har haft tocifrede vækstrater, heriblandt Frankrig, Italien, Spanien og Portugal på hhv. 18,2 pct., 16,1 pct., 16,7 pct. og 13,3 pct. I forhold til samme periode sidste år var væksten i EU minus 4,3 pct. og ligger dermed lidt under den tilsvarende danske vækst på minus 4,0 pct. I USA steg BNP med 7,4 pct. i årets tredje kvartal, mens væksten i forhold til samme periode sidste år var minus 2,9 pct.
Danmarks nationalregnskab
|
2020 |
|||||
|
3. kvt. |
3. kvt. |
1.-3. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
|
Løbende |
Sæsonkorrigeret realvækst |
||||
|
|
Årlig vækst1 |
Kvartalsvis vækst |
|||
|
mia. kr. |
pct. |
||||
Bruttonationalprodukt (BNP) |
562,8 |
-4,0 |
-4,1 |
-1,6 |
-7,0 |
4,9 |
Import af varer og tjenester |
268,2 |
-8,8 |
-7,5 |
-2,4 |
-11,9 |
5,4 |
Import af varer |
165,6 |
-3,2 |
-3,5 |
-1,2 |
-7,4 |
6,7 |
Import af tjenester |
102,6 |
-16,8 |
-13,3 |
-4,1 |
-18,4 |
3,3 |
Forsyning i alt |
831,0 |
-5,6 |
-5,2 |
-1,9 |
-8,6 |
5,1 |
Eksport af varer og tjenester |
308,4 |
-11,2 |
-9,3 |
-3,1 |
-11,6 |
5,3 |
Eksport af varer |
193,2 |
-4,5 |
-2,3 |
0,8 |
-8,4 |
5,0 |
Eksport af tjenester |
115,1 |
-21,2 |
-19,3 |
-8,7 |
-16,9 |
5,8 |
Privatforbrug |
248,0 |
-3,9 |
-4,6 |
-3,0 |
-6,3 |
4,2 |
Husholdningernes forbrugsudgifter |
240,9 |
-3,7 |
-4,4 |
-2,9 |
-6,2 |
4,3 |
Køb af køretøjer |
11,8 |
19,6 |
-3,6 |
-3,8 |
-24,4 |
54,1 |
Andre varer |
104,0 |
1,8 |
-0,1 |
-2,1 |
0,1 |
2,8 |
Tjenester i alt inkl. turisme |
125,2 |
-9,6 |
-7,8 |
-3,5 |
-9,7 |
2,3 |
Tjenester i alt |
132,9 |
-11,1 |
-8,6 |
-3,4 |
-11,4 |
2,5 |
Turistindtægter (-) |
11,4 |
-76,1 |
-56,2 |
-12,0 |
-79,0 |
31,4 |
Turistudgifter (+) |
3,6 |
-83,0 |
-63,7 |
-17,0 |
-86,3 |
53,5 |
NPISH forbrugsudgifter2 |
7,1 |
-10,5 |
-10,0 |
-4,4 |
-8,1 |
2,9 |
Offentlige forbrugsudgifter |
139,9 |
-1,1 |
-1,2 |
-1,8 |
-1,7 |
1,0 |
Bruttoinvesteringer |
134,8 |
1,8 |
-0,1 |
5,5 |
-10,2 |
8,0 |
Faste bruttoinvesteringer |
126,7 |
0,9 |
1,0 |
3,9 |
-6,4 |
3,3 |
Boliger |
29,7 |
6,0 |
3,9 |
6,1 |
-0,1 |
-0,3 |
Andet byggeri og anlæg |
34,2 |
1,1 |
4,7 |
6,4 |
1,1 |
-1,3 |
Maskiner, transportmidler mv. |
31,3 |
-6,5 |
-11,6 |
-7,2 |
-14,3 |
14,6 |
Intellektuelle rettigheder |
31,5 |
4,3 |
8,9 |
11,9 |
-11,3 |
1,7 |
Lagerforøgelser mv.3 |
8,0 |
0,0 |
-0,2 |
0,4 |
-1,0 |
1,1 |
Lagerforøgelser3 |
7,4 |
0,1 |
-0,2 |
0,4 |
-1,0 |
1,1 |
Nettoansk. af værdigenstande3 |
0,6 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Endelig indenlandsk anvendelse |
522,7 |
-1,8 |
-2,6 |
-0,6 |
-6,1 |
4,3 |
Endelig anvendelse i alt4 |
831,0 |
-5,5 |
-5,2 |
-1,6 |
-8,2 |
4,7 |
Samlede præsterede timer i alt (mio.) |
1030 |
-2,5 |
-3,6 |
-1,2 |
-5,8 |
5,3 |
Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer) |
2996 |
-0,9 |
-0,8 |
0,0 |
-2,6 |
1,7 |
1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2020
Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2020. For første og andet kvartal 2020 er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder og betyder, at BNP-væksten i andet kvartal er revideret ned med 0,2 pct. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var Nyt fra Danmarks Statistik 2019:369 fra 30. september 2020. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.
Ekstra usikkerhed pga. COVID-19
Opgørelsen af nationalregnskabet er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien:
Sæsonkorrektion
Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. I denne version af nationalregnskabet er "outliere" for tredje kvartal blevet detekteret og behandlet automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden.
Landbrug
Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2020. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af Landbruget bruttofaktorindkomst, der forventes i maj 2021.
Beskæftigelse, præsterede timer og løn
Beskæftigede, som er midlertidigt fraværende fra jobbet, regnes som beskæftigede under fraværet. Normalt følger dette fravær et stabilt mønster, men grundet COVID 19 var der både flere fraværende, og fraværet var længere end normalt. I den hidtidige udarbejdelse af andet kvartal i Arbejdstidsregnskabet var der ikke fuldt ud taget højde for det usædvanlige mønster. Dette er nu korrigeret og indarbejdet i andet kvartal.
Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af Arbejdstidsregnskabet for kvartalerne i 2020. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Nedlukningen som følge af COVID-19 siden midten af marts, har påvirket kildedata for opgørelsen af nationalregnskabs beskæftigelse, præsterede timer og løn. De ekstraordinære forhold betyder, at denne opgørelse er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt. Personer hjemsendt under lønkompensationsordningen tæller fortsat som beskæftigede, men har ingen præsterede timer. For en detaljeret gennemgang af de forskellige usikkerhedsforhold læs mere om præsterede timer i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:229, Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2020 og om beskæftigede personer i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:195, Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2020.
Offentligt forbrug
Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2020 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten er delvist baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Forholdene omkring COVID-19 i første og anden kvartal betyder, at det har været nødvendigt med en skønsmæssig korrektion - se i øvrigt ovenfor vedrørende COVID-19.
Udenrigshandel og betalingsbalance
Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. november i Betalingsbalancen over for udlandet september 2020.
Nyt fra Danmarks Statistik
30. november 2020 - Nr. 442
Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. december 2020
Kontakt
- Jonas Dan Petersen, tlf. 30 57 18 26
- Oliver Nygaard Sørensen, tlf. 51 83 40 39
Kilder og metode
Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i statistikdokumentationen. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder på www.dst.dk/nationlregnskab.