Økonomi for landbrug og gartneri
Hvordan har priser på landbrugsprodukter udviklet sig? Og hvad er det samlede driftsresultat og den samlede gæld for landbrug og gartneri? Her finder du økonomien belyst med tal på sektor- og bedriftsniveau.
Seneste nyhed om Økonomi for landbrug og gartneri
Seneste nyhed om Økonomi for landbrug og gartneri
Udvalgt statistik om Økonomi for landbrug og gartneri
Heltidslandbrug
Regnskabsstatistikken har som mål at være repræsentativ for alle bedrifter samt indenfor de forskellige driftsformer. I statistikken indgår både enkeltmandsejede bedrifter og fællesejede bedrifter, hovedsageligt i form af I/S'er. Kilderne til opgørelsen er regnskabsoplysninger fra regnskabskontorer organiseret i DLBR P/S samt selvstændige regnskabskontorer. En anden kilde er Landbrugs- og gartneritællingen (LGT) fra Danmarks Statistik, der er grundlaget for bestemmelse af undersøgelsespopulationen. Herudover anvendes oplysninger fra administrative registre hos offentlige myndigheder til brug for FSDN. Det kan eksempelvis være fra eIndkomst eller Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).
Selektionsplanen er optimeret i henhold til Neumann-kriteriet, hvor der indgår tre målvariable. Neumann allokeringen er baseret på den observerede spredning indenfor strata, som er defineret ved kombination af EU bedriftstype og størrelse. De tre målvariable er driftsresultat, gældsprocent og bæredygtighed målt på størrelsen af grønne tilskud, og de vægtes med hhv. 40 pct., 30 pct. og 30 pct.. Den nationale regnskabsstatistik betinger, at udvælgelsen er inddelt i seks hoved driftsformer; konventionelle heltidslandbrug, konventionelle deltidslandbrug, økologiske heltidslandbrug, økologiske deltidslandbrug, heltidsgartnerier og deltidsgartnerier.
Den danske leverance af regnskaber til FSDN er forordningsbestemt til 1.450 bedrifter. Det kræves, at der leveres minimum 80 pct. heraf. Til den nationale statistik udvælges bedrifter, såfremt de har minimum 10 hektar dyrket areal.
Prisudvikling for landbrugsprodukter
Priserne på jordbrugets salg og køb af varer indsamles hovedsagelig på månedsbasis og kvartalsvis og er især baseret på indberetninger fra virksomheder, som handler med producenterne i det primære jordbrug, fx foderstofhandlere. Herudover anvendes der bl.a. oplysninger fra brancheorganisationer, offentlige myndigheder og noteringer for jordbrugsspecifikke forhold.
Som prisgrundlag for diverse omkostninger bl.a. energi, vedligeholdelse, tjenesteydelser og investeringsgoder hentes data fra Danmarks Statistiks generelle prisstatistikker. Oplysninger om slagtninger og eksport af levende dyr, mælk indvejet på mejerier, æg indvejede på ægpakkerier kommer fra administrative registre.
Mere information kan findes i statistikdokumentationerne Slagtedyr og kødproduktion, Mælk og mejeriprodukter, Ægproduktion. Mere fyldestgørende oplysninger findes i ordforklaringen på de sidste sider i Jordbrugets prisforhold.
Jordbrugssektorens produktion og forbrug
Hovedparten af kilderne til Økonomien for jordbrugssektoren kommer fra statistikker produceret i Danmarks Statistik, særligt i kontoret for Fødevareerhverv. Det er Anvendelsen af korn, Jordbrugets prisforhold, Regnskabsstatistik for jordbrug, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Slagtedyr og kødproduktion, Mælk og mejeriprodukter, Kvægbestanden, Svinebestanden, Animalske landbrugsprodukter, Ægproduktion, Produktion af foderblandinger og Landbrugs- og gartneritællingen. Yderligere, anvendes data fra statistikkerne over Offentlige finanser og Nationalregnskabet til beregningerne af de indirekte bankomkostninger, direkte bank- og kreditomkostninger, samt skatter og afgifter. Statistikkerne Udenrigshandel med varer og Industriens salg af varer anvendes til opgørelsen af foder. Der henvises til statistikkernes egne statistikdokumentationer for yderligere oplysninger om dataindsamling. Endvidere indhentes data på enkelte poster, fx frugt og grønt, juletræer, frø, halm, sukkerroer, direkte fra brancheorganisationer, enkelte virksomheder og fonde inden for jordbrugssektoren.
Til opgørelsen af andre produktionstilskud og kapitaloverførsler anvendes administrative registerdata fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vedrørende udbetalinger af landbrugsstøtte, som også opgøres i tabellen TILSKUD2.
Til jordbrugssektorens udgifter til gødning anvendes årlige de solgte mængder handelsgødning fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som også opgøres i tabellen GOEDSALG. Styrelsen indhenter årligt solgte mængder af handelsgødning registeret under Bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.v. BEK nr. 1135 af 09/07/2022. Data kommer fra den årlige indhentning af salgstal, hvor virksomheder med anmeldte produkter, bliver spurgt til den solgte mængde af de anmeldte produkter. Denne mængde indeholder alle typer af salg, til jordbrug, hobbykunder, gartnerier, vej og park m.v.
Driftsresultater for landbrug og gartneri
Regnskabsstatistikken har som mål at være repræsentativ for alle bedrifter samt indenfor de forskellige driftsformer. I statistikken indgår både enkeltmandsejede bedrifter og fællesejede bedrifter, hovedsageligt i form af I/S'er. Kilderne til opgørelsen er regnskabsoplysninger fra regnskabskontorer organiseret i DLBR P/S samt selvstændige regnskabskontorer. En anden kilde er Landbrugs- og gartneritællingen (LGT) fra Danmarks Statistik, der er grundlaget for bestemmelse af undersøgelsespopulationen. Herudover anvendes oplysninger fra administrative registre hos offentlige myndigheder til brug for FSDN. Det kan eksempelvis være fra eIndkomst eller Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).
Selektionsplanen er optimeret i henhold til Neumann-kriteriet, hvor der indgår tre målvariable. Neumann allokeringen er baseret på den observerede spredning indenfor strata, som er defineret ved kombination af EU bedriftstype og størrelse. De tre målvariable er driftsresultat, gældsprocent og bæredygtighed målt på størrelsen af grønne tilskud, og de vægtes med hhv. 40 pct., 30 pct. og 30 pct.. Den nationale regnskabsstatistik betinger, at udvælgelsen er inddelt i seks hoved driftsformer; konventionelle heltidslandbrug, konventionelle deltidslandbrug, økologiske heltidslandbrug, økologiske deltidslandbrug, heltidsgartnerier og deltidsgartnerier.
Den danske leverance af regnskaber til FSDN er forordningsbestemt til 1.450 bedrifter. Det kræves, at der leveres minimum 80 pct. heraf. Til den nationale statistik udvælges bedrifter, såfremt de har minimum 10 hektar dyrket areal.
Gæld for landbrug og gartneri
Regnskabsstatistikken har som mål at være repræsentativ for alle bedrifter samt indenfor de forskellige driftsformer. I statistikken indgår både enkeltmandsejede bedrifter og fællesejede bedrifter, hovedsageligt i form af I/S'er. Kilderne til opgørelsen er regnskabsoplysninger fra regnskabskontorer organiseret i DLBR P/S samt selvstændige regnskabskontorer. En anden kilde er Landbrugs- og gartneritællingen (LGT) fra Danmarks Statistik, der er grundlaget for bestemmelse af undersøgelsespopulationen. Herudover anvendes oplysninger fra administrative registre hos offentlige myndigheder til brug for FSDN. Det kan eksempelvis være fra eIndkomst eller Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).
Selektionsplanen er optimeret i henhold til Neumann-kriteriet, hvor der indgår tre målvariable. Neumann allokeringen er baseret på den observerede spredning indenfor strata, som er defineret ved kombination af EU bedriftstype og størrelse. De tre målvariable er driftsresultat, gældsprocent og bæredygtighed målt på størrelsen af grønne tilskud, og de vægtes med hhv. 40 pct., 30 pct. og 30 pct.. Den nationale regnskabsstatistik betinger, at udvælgelsen er inddelt i seks hoved driftsformer; konventionelle heltidslandbrug, konventionelle deltidslandbrug, økologiske heltidslandbrug, økologiske deltidslandbrug, heltidsgartnerier og deltidsgartnerier.
Den danske leverance af regnskaber til FSDN er forordningsbestemt til 1.450 bedrifter. Det kræves, at der leveres minimum 80 pct. heraf. Til den nationale statistik udvælges bedrifter, såfremt de har minimum 10 hektar dyrket areal.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Statistikken belyser størrelsen af produktionen af animalske landbrugsprodukter i Danmark. Statistikken anvendes til at følge pris- og mængdeudviklingen, samt den samlede værdi i den animalske produktion. Statistikkerne om animalske landbrugsprodukter har en lang historie og siden 1900 er det muligt at sammenligne tidsserier for hovedtallene, men fra 1945 har der været fyldestgørende statistik på området.
Formålet med statistikken Forsyningen og forbruget af korn og foder er at belyse landbrugets årlige forbrug af foderstoffer, samt anvendelsen af korn til foder. Endvidere belyses foderforbruget efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. Statistikken anvendes desuden til opgørelse af jordbrugets økonomi (Economic Accounts for Agriculture/EAA). Statistikken er udarbejdet siden 1900, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem.
Statistikken belyser jordbrugets investeringer og afskrivninger i avlsbygninger, grundforbedringer samt i maskiner og inventar. Statistikken viser bl.a. om der afskrives mere end der investeres, og dermed hvorvidt det danske jordbrugs kapitalapparat nedslides. Opgørelser over jordbrugets investeringer har været foretaget siden 1947, og er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2005.
Statistikken viser udviklingen i kapiteltaksterne, dvs. købspriserne i basispriser, for byg og hvede. Kapiteltaksterne anvendes bl.a. ved regulering af lejen ved forpagtning af landbrugsjord. Kapitelstakster har eksisteret siden begyndelsen af det 17. århundrede. Fra 1910 til 1970 blev kapitelstaksterne opgjort for Stifter (tidligere områdeinddeling) og i perioden fra 1937 til 1953 kun for Sjællands Stift. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1985 med tal for otte forskellige geografiske områder.
Formålet med denne statistik er at belyse udviklingen i jordbrugets priser og prisindeks. Indeks for jordbrugets salgsprodukter belyser prisudviklingen for både vegetabilske og animalske salgsprodukter samt tjenesteydelser. En del af statistikken er beregnet tilbage til 1956, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1970, hvor der er taget udgangspunkt i den udvidede definition af landbrugets bruttofaktorindkomst, som omfatter landbrugsprodukter (herunder pelsskind), gartneriprodukter og produkter fra jagt og biavl.
Formålet med Regnskabsstatistik for jordbrug er at belyse de regnskabsmæssige resultater for landbrugsbedrifter og gartnerier i Danmark. Statistikken anses som væsentligt input til opgørelsen af landbrugets sektorregnskab, nationalregnskabet samt til EU’s datanet for bedriftsbæredygtighed (Farm Sustainability Data Network, FSDN). Statistikken er udarbejdet siden 1916, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem.
Økonomien for jordbrugssektoren er et makroøkonomisk regnskabssystem, som belyser den samlede jordbrugssektors økonomi ved en opgørelse af produktionen, forbruget i produktionen, bruttoinvesteringer og øvrige strømme. Som satellitkonto under det europæiske nationalregnskabssystem udgør statistikken jordbrugssektorens bidrag til Nationalregnskabet. I 2024 blev statistikken Landbrugets bruttofaktorindkomst erstattet af Økonomien for jordbrugssektoren, som er reguleret af en EU-forordning. Opgørelser over Landbrugets bruttofaktorindkomst findes tilbage til 1935, mens Økonomien for jordbrugssektoren i sin nuværende form er sammenlignelig fra 1990 og frem.
Formålet med statistikken Økonomien i landbrugets produktionsgrene er at belyse det økonomiske resultat for afgrøder (også gartneriafgrøder) og husdyr. Statistikken er baseret på bedrifter, der har en arbejdsindsats svarende til mindst 1 årsværk, dvs. heltidsbedrifter. Den grundlæggende regnskabsstatistik er udarbejdet siden 1916 og statistikken om landbrugets produktionsgrene er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2021 og frem. I arkiv i Statistikbanken findes en tidsserie for 2008-2021.
Brug for flere tal om Økonomi for landbrug og gartneri?
Regnskabsstatistik for jordbrug indeholder detaljeret information om danske landbrugs og gartneriers økonomi. Statistikken er baseret på en stikprøve omfattende ca. 1600 bedrifter (2021). Data hentes primært via en selvstændig opsamling fra Dansk Landbrugs fælles regnskabssystem Ø90, men også fra øvrige private revisionskontorer.
Udvidede tabeller
Kontaktperson for denne statistik
Nyheder og publikationer om Økonomi for landbrug og gartneri
