Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik
Peter Fink-Jensen
21 34 76 92

pfj@dst.dk

Hent som PDF

Producentprisindeks for byggeri af boliger

Statistikkens præcision vurderes til at være høj, omend med nogle usikkerhedsfaktorer. Indrapporterede prisobservationer fejlsøges både maskinelt og manuelt, og omfanget af diverse fejltyper antages derfor ikke at påvirke statistikken i betydelig grad. Det indsamlede datagrundlag stammer udelukkende fra typehusfirmaer, og statistikken antages derfor for i højere grad at være repræsentativ for typehusbyggeri end for specialbyggeri. Desuden tager den anvendte beregningsmodel ikke højde for kvaliteten af byggematerialer og håndværk i forbindelse med udførelse af byggeriet.

Samlet præcision

Formålet med Producentprisindeks for nybyggeri af boliger er at belyse udviklingen i prisen på et færdigbygget fritliggende enfamiliehus inkl. producentens profit. Målpopulationen er således alle nyopførte fritliggende enfamiliehuse i Danmark. Statistikkens præcision vurderes til at være høj, omend med visse usikkerhedsfaktorer.

Stikprøveusikkerhed: Statistikkens datakilder er typehusvirksomheder, som udvælges efter et "top-down"-princip efter størst omsætning. Da stikprøven derfor ikke er udtrukket tilfældigt kan stikprøveusikkerhed ikke beregnes.

Systematisk usikkerhed: I 2021 og 2022 udgjorde stikprøven omkring 40 pct. af alle nyopførte enfamiliehuse i Danmark, hvilket anses for at være en tilstrækkelig markedsandel. Indberetningerne stammer dog fra et mindre antal typehusfirmaer, som udvælges efter et "top-down"-princip ift. omsætning. Der kan derfor forekomme dækningsfejl, ift. at der ikke tages hensyn til prisniveau for specialbyggeri (unikke boliger). Desuden bygger den hedoniske beregningsmodel på en række bygningskarakteristika, som kan indhentes fra Bygnings- og Boligregistret, såsom arealoplysninger, antal værelser, etager og toiletter, geografi mv. Der tages derimod ikke højde for kvaliteten af de benyttede af byggematerialer eller af håndværksarbejdets udførelse. Der forekommer bortfald på omkring 5-10 pct. af den indrapporterede data, hvilket primært skyldes fejlagtige indrapporteringer, som identificeres ved maskinel og manuel fejlsøgning. Dette bortfald antages at være tilfældigt (ingen systematisk bias) og betragtes derfor ikke som væsentlig øget usikkerhed for statistikken.

Overordnet set vurderes det, at statistikken har en høj præcision ift. det faktiske prisniveau for nybyggeri af enfamilieshus i Danmark; i særlig grad for det typiske byggeri, men i lidt mindre grad for specialbyggeri. Der kan argumenteres for, at specialbyggeri typisk vil have et højere prisniveau og højere kvalitet af byggematerialer ift. de inkluderede bygningskarakteristika, og at statistikken derfor undervurderer det faktiske prisniveau, men denne antagelse er uden empirisk belæg.

Stikprøveusikkerhed

Stikprøven vælges, så der opnås så stor en omsætningsdækning som muligt, med færrest muligt antal virksomheder. Da stikprøven derfor ikke udvælges tilfældigt, er det ikke muligt at beregne et samlet mål for stikprøveusikkerheden.

Anden usikkerhed

Dækningsfejl: Der indsamles prisobservationer fra omkring 40 pct. af alle nyopførte enfamiliehuse i Danmark, hvilket antages at være en tilstrækkelig markedsandel. Datakilderne er typehusfirmaer, som specialiserer sig i byggeri af enfamiliehuse, og disse kommer således i statistikken til at repræsentere alt nybyggeri af enfamiliehuse. Statistikken dækker derfor ikke specialbyggeri (unikke boliger), men da det ikke er muligt at indhente oplysninger, der kan differentiere karakteristika for typehuse kontra specialboliger, kan det ikke vurderes, om dette fører til en over- eller undervurdering af det faktiske prisniveau. Typehusfirmaerne vælges efter "top-down"-princippet, dvs. virksomheder med de største omsætninger udtrækkes til stikprøven for derved at få størst mulig dækning ved færrest muligt antal indberettere. Prisobservationer fra mindre virksomheder indhentes ikke, hvilket kan være en kilde til usikkerhed, såfremt deres priser afviger fra de større virksomheders. Dækningsfejl kan i princippet introduceres ved, at typehusfirmaerne fejlagtigt indberetter data for boliger, som ikke er fritliggende enfamiliehuse, fx række- eller dobbelthuse. Alle indberetninger kobles dog enten maskinelt eller manuelt på registeroplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvilket er med til at sikre, at denne type fejl opdages, således at kun fritliggende énfamiliehuse medtages i beregningerne. Der kan forekomme fejl i administrative registre som BBR, men dette vurderes ikke at være i et omfang, der påvirker statistikken.

Målefejl: Der kan forekomme fejl i virksomhedernes indberettede priser, men dette forventes ikke at udgøre en væsentlig fejlkilde. Alle prisobservationer undersøges manuelt for ekstreme værdier (lave eller høje), som i så fald fører til bortfald af observationen.

Bortfald: Omkring 5-10 % af de indberettede priser falder bort. Dette skyldes primært fejl i virksomheders indberetninger, såsom ikke-gyldige byggerier, f.eks. pga. forkert indberetningsperiode eller bygningstype, eller ikke-identificerbare byggerier pga. fejl i adresseoplysninger. Desuden bortfalder et meget lille antal af de indberettede observationer, fordi de tilhørende oplysninger i BBR ikke er tilgængelige inden offentliggørelsen. Der er ikke konstateret systematisk bias blandt bortfaldne prisobservationer, og bortfald vurderes derfor ikke at være en væsentlig fejlkilde.

Modelantagelser: Prisudviklingen beregnes på baggrund af en hedonisk regression, som indeholder en række modelantagelser i forhold til, hvilke karakteristika, der har indflydelse på prisen for byggeri af et nyt enfamiliehus. I denne model tages der hensyn til nogle, men ikke alle karakteristika, som kan have betydning for prisen. Følgende karakteristika medtages i modellen: Arealoplysninger (bolig, udestue, kælder, carport/garage, tagetage og udhus), tagdækningsmateriale, antal værelser, antal toiletter, antal etager, geografi og typehusfirma. Oplysninger om kvaliteten af byggematerialer og udførelsen af håndværk kan ikke hentes fra administrative registre og inddrages derfor ikke i beregningerne. Dermed introduceres også en usikkerhed, da en prisudvikling kan skyldes ændringer i kvaliteten. Det antages dog at kvaliteten på typehuse bygget i to på hinanden følgende kvartaler rent gennemsnitligt har ens kvalitet.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

En samlet kvalitetsvurderingen hviler på en kombination af omsætningsdækning, antal prisobservationer i stikprøven, kvaliteten af de indsamlede priser, samt de anvendte statistiske metoder. Stikprøven er udvalgt for at dække så stor en andel af omsætningen i branchen som muligt. I statistikkens løbetid, siden 2015, er der hvert år indsamlet priser på 30-40 pct. af faktiske opførte enfamiliehuse i Danmark. Dækningen varierer med de indberettende virksomheders kombinerede markedsandel, som generelt har været stigende i hele perioden. Priserne kobles sammen med oplysninger fra Bygnings- og boligregistret om fx. areal, antal toiletter og tagbeklædning. Disse oplysninger anvendes i beregningen af indekset, som sker ved anvendelse af en hedonisk regression - en af Eurostat anbefalet metode til beregning af prisindeks med uhomogene produkter/tjenesteydelser. De indrapporterede prisobservationer, der udgør datagrundlaget, fejlsøges både maskinelt og manuelt, og indeksets kvalitet monitoreres løbende med henblik på kvalitetsforbedringer, både ift. datakvalitet og metoder.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Statistikken revideres ikke løbende.