Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Simone Thun
39 17 33 88

sit@dst.dk

Hent som PDF

Landbrugets bruttofaktorindkomst

Landbrugets bruttofaktorindkomst kan sammenlignes direkte tilbage til 1990, mens der findes gamle opgørelser tilbage til 1935. Den kan sammenlignes med den europæiske udgave, Economic Accounts of Agriculture. Der er få forskelle i opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst og den europæiske economic accounts of agriculture. Landbrugets bruttofaktorindkomst kan også sammenlignes med regnskabsstatistikken for jordbrug, hvor økonomien opgøres på bedriftsniveau.

International sammenlignelighed

Landbrugets bruttofaktorindkomst kan sammenlignes med den europæiske udgave af statistikken, Economic Accounts for Agriculture (EAA), hvilken Danmark også bidrager til. Dokumentationen for retningslinjerne til EU statistikken findes hos Eurostat i Manual on the economic accounts for Agriculture and Forestry EAA/EAF 07 (Rev.2). Der er nogle få forskelle mellem den danske bruttofaktorindkomst og den europæiske Economic Account of Agriculture. Begge bygger på de samme primære kilder, men forskellene ligger i, at opgørelsen af BFIen ikke indeholder maskinstationsarbejde foretaget af andre end landmænd, hvilket EAAen gør. Derudover er der forskel på hvordan hovedresultatet beregnes, men det er muligt at regne frem og tilbage mellem resultaterne i den danske og europæiske bruttofaktorindkomst. Der er forskel i placeringen af landbrugsstøtten fra EU, dette var mere udbredt tidligere end nu.

Sammenlignelighed over tid

Landbrugets bruttofaktorindkomst er i sin nuværende form sammenlignelig tilbage til 1990. I forlængelse af implementeringen af en revideret metode til at opgøre nationalregnskabet (ENS95) på, blev en opgørelsesmetode for landbrugets bruttofaktorindkomst implementeret i 2000 i overensstemmelse med internationalt aftalte retningslinjer. I februar 2019 blev det vedtaget, at landbrugets bruttofaktorindkomst nu følger de europæiske retningslinjer for nationalregnskabet (ESA2010), der afløser ENS95. Der er ikke nogle signifikante ændringer for landbrugets bruttofaktorindkomst ved skiftet fra ENS95 til ESA2010. I 2005 blev det vedtaget at indregne Indirekte bankomkostninger som forbrug i produktionen. Juletræer og pyntegrønt er medtaget fra og med 1995. Opgørelserne tilbage til 1990 er revideret efter ENS95 metoden, og kan ses i Statistikbanken. Ud fra den metode er der, dog bortset fra indirekte bankomkostninger og sekundære indtægter tillige beregnet bruttofaktorindkomst for kalenderårene 1973-89. Beregningerne er dog behæftet med nogen usikkerhed. Sammenlignelige opgørelser foretaget efter den tidligere anvendte metode (før 2000-revisionen) foreligger for perioden 1975-98 for kalenderår og for perioden 1975/76-1998/99 for driftsår.

Sammenhæng med anden statistik

Landbrugets bruttofaktorindkomst viser et samlet økonomisk resultat for det danske jordbrug, mens regnskabsstatistikken for jordbrug viser resultaterne på bedriftsniveau. Publikationen Regnskabsstatistik for jordbrug, udgives årligt og viser henholdsvis landbrugets og gartneriets økonomiske resultater på bedriftsniveau. Regnskabsstatistikken for jordbrug opgøres, som landbrugets bruttofaktorindkomst, på kalenderår, og udviklingen i de to statistikker er sammenlignelig.

Intern konsistens

Intern konsistens i landbrugets bruttofaktorindkomst sikres ved at benytte samme input til beregningerne af statistikken, og hvis der er ændringer i primær statistikkerne bliver det undersøgt, hvilken betydning dette har for bruttofaktorindkomst. Det tilstræbes derfor, at der ikke ændres i opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst, så den interne konsistens opretholdes. Hvis der foretages ændringer beskrives de og konsekvenserne heraf.

Når der ændres basisår, ændres produktsammensætningen i de forskellige overordnede grupper, fx gødning og bekæmpelsesmidler. Dette er en naturlig konsekvens af udviklingen i den virkelige verden, og indeksene i de forskellige basisår vil derfor aldrig kunne være helt ens i det overlappende år fx 2016. Når der er forskelle mellem prisindeksene i de forskellige basisår er det vores anbefaling generelt, at de nyeste tal tillægges den højeste værdi.