Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik
Magnus Jeppesen
29 77 24 34

mnj@dst.dk

Hent som PDF

Kvartalsvise offentlige finanser

Statistikken viser kvartalsvise udgifter og indtægter for sektoren offentlig forvaltning og service. Statistikken indeholder detaljeret data for skatter og afgifter, indkomstoverførslerne til husholdningerne samt for det offentlige forbrug. Statistikken offentliggøres senest tre måneder efter udgangen af det kvartal som tallene vedrører. Alle tal er opgjort i løbende priser. Statistikken over de kvartalsvise offentlige finanser dækker perioden fra 1. kvartal 1999.

Indholdsbeskrivelse

Statistikken viser de kvartalsvise udgifter og indtægter i sektoren for offentlig forvaltning og service. Statistikken indeholder detaljeret data for skatter og afgifter, indkomstoverførslerne til husholdningerne samt for det offentlige forbrug. Statistikken offentliggøres senest tre måneder efter udgangen af det kvartal som dataene vedrører. Alle tal er opgjort i løbende priser. De kvartalsvise offentlige finanser dækker perioden siden 1. kvartal 1999.

Statistikken opgøres efter den realøkonomiske fordeling, som viser udgifter og indtægter opgjort på aktiviteter. Statistikken for kvartalsvise offentlige finanser er ikke opgjort på formål (COFOG) eller delsektorer (stat, kommuner, regioner, sociale kasse og fonde).

Grupperinger og klassifikationer

Statistikken opgøres i overensstemmelse med de internationale nationalregnskabsmanualer European System of Accounts (ESA 2010) og System of National Accounts (SNA 2008).

Sektordækning

Statistikken dækker sektoren offentlig forvaltning og service, som er forklaret under afsnittet "begreber" og mere detaljeret defineres i nationalregnskabsmanualen ESA 2010.

Begreber og definitioner

Aflønning af ansatte: Aflønning af ansatte omfatter de samlede ydelser i kontanter og naturalier, som arbejdsgiverne betaler de ansatte.

Andre kapitaloverførsler (indtægter): Består af alle øvrige transaktioner som bevirker en opsparings- eller formueformueomfordeling.

Andre løbende overførsler (indtægter): Andre løbende overførsler kommer fra andre indenlandske sektorer, EU og udland i øvrigt.

Andre løbende overførsler (udgifter): Består primært af overførsler til private. Overførslerne opdeles i sociale overførsler som folke og førtidspension, tjenestemandspension, arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, bistandsydelse, syge og barselsdagpenge, børnetilskud mv. samt boligsikring og boligydelse. Hertil kommer andre indkomstoverførsler som fx uddannelsesstøtte. Endelig er der indkomstoverførsler til private institutioner, Færøerne og Grønland, EU og udland i øvrigt.

Andre produktionsskatter: Omfatter skatter der betales i forbindelse med produktion, men uafhængigt af dennes størrelse og værdi.

Det offentliges forbrugsudgifter: De offentlige forbrugsudgifter består af de varer og tjenesteydelser, som den offentlige sektor stiller til rådighed for borgerne. Forbrugsudgifterne svarer til summen af den offentlige produktion og sociale ydelser i naturalier fratrukket salg af varer og tjenester (herunder brugerbetaling) og egenproduktion overført til investering. De offentlige forbrugsudgifter opgøres som:

  • Aflønning af ansatte
  • +Forbrug af fast realkapital
  • +Forbrug i produktion
  • +Andre produktionsskatter
  • - Andre produktionssubsidier
  • =Produktion
  • +Sociale ydelser i naturalier
  • - Salg af varer og tjenester
  • - Egenproduktion overført til investering
  • = Forbrugsudgifter

Faste nyinvesteringer: Faste nyinvesteringer er udgifter til opførelse af nye bygninger og anlæg samt til køb af bygninger, transportmidler og maskiner mv.

Forbrug af fast realkapital: Benævnes også afskrivninger og er et beregnet udtryk for slid og teknisk forældelse af produktionsapparatet (herunder veje, broer mv.) i offentlig forvaltning og service.

Forbrug i produktionen: Defineres som køb af varer og tjenester til løbende forbrug herunder udgifter til leje af lokaler og bygninger mv., forsikringspræmier.

Frivillige bidrag til sociale ordninger: Omfatter bidrag, der giver yderen ret til offentlige sikringsydelser. Frivilligheden betyder, at bidragene falder uden for skatte og afgiftsområdet. De frivillige ordninger omfatter bidrag til frivillig syge- og dagpengesikring samt frivilligt bidrag til ATP, hovedsageligt fra selvstændigt erhvervsdrivende, der frivilligt har tilsluttet sig ordningen.

Imputerede bidrag til sociale ordninger: Indbefatter beregnede bidrag fra bl.a. tjenestemænd. Bidragene svarer til værdien af optjent pensionsret beregnet ud fra deres løn.

Investeringer i forskning og udvikling m.m.: Offentlige udgifter til forskning og udvikling betragtes som investeringer, da disse investeringer bidrager til at skabe indkomst i fremtiden.

Jordrente mv.: Dækker primært forpagtningsafgifter, koncessionsafgifter o.l.

Kapitalakkumulation: Omfatter reale kapitalaktiviteter for den offentlige forvaltning og service, på samme måde som det offentlige forbrug omfattede de reale driftsaktiviteter.

Kapitaloverførsler (udgifter): Påvirker enten givers eller modtagers formue. Af eksempler kan nævnes anlægs- og investeringstilskud, visse erstatninger samt nedskrivninger af lån og lignende ydelser, oftest af engangskarakter.

Kapitalskatter: Omfatter skatter, der opkræves på baggrund af aktiver eller nettoformue fx arveafgift.

Køb af bygninger, netto: Defineres som ejendomskøb, hvor de eksisterende bygninger (i forhold til jorden) er den væsentligste størrelse, minus tilsvarende salg.

Køb af jord og rettigheder, netto: Omfatter primært ejendomserhvervelser, hvor jorden er det afgørende, minus salg. Desuden indgår udgifterne til varig erhvervelse af forskellige rettigheder til udnyttelse.

Lagerændringer: Tilgang og afgang fra lagre, netto.

Løbende indkomst- og formueskatter: Omfatter alle de obligatoriske betalinger, som den offentlige sektor pålægger indkomster og formuer i den private sektor.

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger: Kategorien optræder separat, fordi bidragene i princippet er øremærket til sociale sikringsformål. Bidragene skal desuden være obligatoriske, hvilket vil sige, at arbejdsgiverne eller lønmodtagerne ved lov eller andet offentligt påbud er forpligtet til at betale. Ordningen skal samtidig være offentlig, hvilket vil sige, at den ikke må blive administreret i privat regi.

Offentlig forvaltning og service: Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt offentlige selskaber og selskabslignende virksomheder (selskabssektoren). Offentlig forvaltning og service producerer ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter. Tjenesterne stilles således helt eller delvist gratis til rådighed for husholdningerne og virksomhederne (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse), mens selskabssektoren består af institutioner, der drives på markedsvilkår.

Produktions- og importskatter: Produktions- og importskatter er afgifter, der pålægges produktionen og importen af varer og tjenester eller anvendelsen af produktionsfaktorer. Denne type skatter og afgifter er uafhængige af virksomhedens driftsresultat. Eksempler på produktions- og importskatter er moms, told og forbrugsafgifter, afgifter på specielle varer som cigaretter, sukker, spiritus osv. Derudover indgår ejendomsskatter og vægtafgift på motorkøretøjer, som bruges i produktionen.

Renteindtægter samt udbytter: Omfatter egentlige nominelle renter, dividender o.l.

Renteudgifter mv.: Omfatter såvel egentlige, pålydende eller nominelle renter som fordelte emissionskurstab og udgifter til leje af jord og rettigheder. Emissionskurstab opstår, når der udstedes obligationer til en kurs, der er forskellig fra markedskursen. Kurstabet fordeles ud over lånets løbetid. De fordelte emissionskurstab modsvares af fordelte kursgevinster, der tilfalder ejerne af obligationsbeholdningerne.

Salg af varer og tjenester: Omfatter salg af produktion. For at blive betragtet som salg af varer og tjenester skal der være en modydelse og en vis frivillighed fra købers side.

Sociale ydelser i naturalier: Dækker ydelser, som sektoren for offentlig forvaltning og service køber på markedet og fordeler til husholdningerne ved helt eller delvist at betale markedsproducenter for at levere visse produkter til husholdningerne fx sygesikringsydelser og hjælpemidler til handicappede.

Subsidier: Subsidier er defineret som løbende ensidige overførsler til offentlige eller private virksomheder. Subsidierne opdeles i produktsubsidier og andre produktionssubsidier. Produktsubsidier betales pr. enhed af de producerede varer og tjenester. Det gælder fx de fleste af EU's landbrugstilskud. Endvidere bliver dækningen af driftsunderskuddet i offentlige kvasi-selskaber (fx DSB) defineret som produktsubsidier. Andre produktionssubsidier gives, når produktionen begyndes. Det gælder fx støtten til almennyttigt boligbyggeri. Subsidier under EU-ordninger indgår ikke i opgørelsen af udgifterne i offentlig forvaltning, da EU betaler dem direkte til personer med bopæl i Danmark. Dækningen af driftsunderskuddet i offentlige kvasi-selskaber kan også være defineret som et produktsubsidie.

Udtræk af indkomst fra offentlige kvasi-selskaber: Består af driftsoverskuddet af offentlige kvasi-selskaber som fx kommunale havne. Desuden indgår statens andel af Nationalbankens overskud.

Enheder

Statistikken offentliggøres for sektoren offentlig forvaltning og service.

Population

Statistikken omfatter sektoren for Offentlig Forvaltning og Service, som den er defineret i nationalregnskabsmanualen ESA 2010.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Data er tilgængelige fra 1. kvartal 1999 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Statistikken angives i mio. kr. og i løbende priser.

Referencetid

Reference tiden er det senest udgivede kvartal

Hyppighed

Kvartalsvis.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Data fra kommuner indsamles på baggrund af aftale mellem KMD (tidligere Kommunedata) og de enkelte kommuner og Danmarks Statistik.

Statistikken er baseret på EU-forordning nr. 1221/2002 af 10. juni 2002 om ikke-finansielle kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service.

Indberetningsbyrde

Der er ingen direkte indberetningsbyrde, da oplysninger indsamles via regnskaber fra staten, regioner, kommuner, sociale kasser og fonde samt suppleres med yderligere oplysninger.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.