Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Økonomisk Statistik
Leif Hoffmann
39 17 34 96

lhf@dst.dk

Hent som PDF

Emissionsregnskab

Emissionsregnskabet er en årlig opgørelse af om udledning til luft af drivhusgasser og andre luftforurenende stoffer opgjort i ton. Statistikken opdeles på brancher. Opbygningen af emissionsregnskabet gør, at oplysningerne umiddelbart kan bruges til analyser af sammenhængen mellem økonomiske aktiviteter beskrevet i nationalregnskabet og de miljørelaterede forhold. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken.

Som supplement opgøres klimaaftrykket som en eksperimentel statistik. Kimaftrykket fokuserer på, hvilke emissioner, der forårsages af forbruget - ikke kun i det land, hvor forbruget finder sted, men også i andre lande via de produktionsaktiviteter, der skabes gennem import. Opgørelsen opdeles på brancher, forbrugsgrupper og lande.

Indholdsbeskrivelse

Emissionsregnskabet viser udledning af de luftforurenende stoffer, der er forårsaget af virksomhedernes og husholdningernes energiforbrug samt udledning, der stammer fra aktiviteter, der ikke relaterer sig til energianvendelse. Regnskabet kan anvendes i analyser af klima- og miljøøkonomiske spørgsmål, herunder årsagerne til udviklingen i udledning af drivhusgasser og andre luftforurenende stoffer.

Herudover viser regnskabet udledning af drivhusgasser knyttet til danske økonomiske aktiviteter 9 måneder efter referenceåret fordelt på 21 brancher. Emissionsregnskabets seneste år er baseret på Energiregnskab for Danmark 2021, der udkom 14. juni 2022, emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrsbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien.

Drivhusgasregnskabet er suppleret med emissioner fra produktion af el og fjernvarme fordelt efter husholdninger og branchers aktuelle forbrug.

Klimaaftrykket er et supplement til emissionsregnskabet, som belyser, hvordan aktiviteter i Danmark har virkninger i udlandet. Klimaaftrykket opgør, hvilke emissioner, der forårsages af forbruget. Opgørelsen omfatter ikke kun det land, hvor forbruget finder sted, men er også med til at belyse, hvordan aktiviteter i ét land har virkninger i andre lande via de produktionsaktiviteter, der skabes gennem import af varer og tjenesteydelser. Dermed medregner det danske klimaaftryk de emissioner, som danskernes forbrug medfører i andre lande. Emissioner fra produktion, der er knyttet til den danske eksport, medregnes til gengæld ikke, da de er en del af klimaaftrykket i de lande, hvor varerne forbruges.

Beregningsmodellen kobler de danske input-output tabeller med den multiregionale input-output database EXIOBASE ved hjælp af tal for Danmarks import fordelt på både brancher og lande. Denne branche- og landespecifikke sammenkædning sker for hvert år fra 2010. Tallene for de to seneste år er baseret på de foreløbige input-output-tabeller.

Emissionsregnskabet danner desuden beregningsgrundlaget for et udvalg af indikatorer om udledning af drivhusgasser fordelt på forskellige kommunegrupper (LABY34).

Grupperinger og klassifikationer

Dansk Branchekode 2007 (DB07), der er en dansk udgave af de internationale nomenklaturer EU's NACE, Rev. 2 og FN's ISIC, Rev. 4, indeholder en række standardgrupperinger: 127-, 36-, 19- og 10-grupperingen.

Emissionsregnskabets 117-branchegruppering, der er lig nationalregnskabets, svarer - med få afvigelser - til 127-standardgrupperingen og emissionsregnskabets 117 brancher kan aggregeres til de øvrige standardgrupperinger. Emissionsregnskabet kan således sammenlignes og anvendes i forbindelse med andre statistikker, der anvender DB07-standardgrupperingerne.

Emissionsregnskabet viser udledning af kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O) fordelt på 21 brancher for det seneste år.

Opgørelsen af klimaaftrykket har de samme branchegrupperinger som emissionsregnskabet. Landegrupperingen følger EXIOBASEs landeopdeling. Databasen indeholder bl.a. karakteristika for 44 enkeltlande (inkl. Danmark) og fem grupperinger for resten af verden.

I EXIOBASE er der 4 hovedgrupper af gasserne kuldioxid (CO2), lattergas (N2O), metan (CH4) og fluorerede gasser (SF6, PFC, HFC), som er splittet på 22 typer emissioner. Emissionerne fra afbrænding af biomasse, fx træpiller og brænde, er ikke medtaget i opgørelsen. Til gengæld er emissionerne fra arealanvendelse, samt ændringer heri og skovbrug (LULUCF) inkluderet.

Klimaaftrykket for det danske forbrug opdeles i 11 forbrugsgrupper efter formål, der følger forbrugsgrupperne i nationalregnskabet.

Endelig er en række nøgletal for udledning af drivhusgasser (LABY34) fordelt på forskellige typer af kommuner.

Sektordækning

Alle brancher i henhold til Dansk Branchekode 2007 (DB07).

Alle endelig forbrugsgrupper i henhold til Nationalregnskabets klassifikationer.

Begreber og definitioner

Luftemission: Fysisk strøm af gasformige stoffer eller partikler fra den nationale økonomi (produktions- eller forbrugsprocesser) til atmosfæren (som en del af miljøsystemet).

Dansk forbrugs klimaaftryk: Drivhusgasemissioner i både Danmark og udlandet, som direkte og indirekte kan relateres til dansk forbrug. Dansk forbrug skal forstås som den endelige indenlandske anvendelse eller summen af privat forbrug (inklusive NPISH, offentligt forbrug og investeringer (inklusive lagerændringer).

Enheder

Enheden i nationalregnskabets brancher er principielt den lokale faglige enhed, arbejdsstedet, som er den mindste enhed, der kan opstilles en produktionskonto for.

Population

Alle enheder der udøver dansk økonomisk aktivitet.

Geografisk dækning

Emissionsregnskab: Danmark.

Klimaaftryk: Danmark og omverden.

Tidsperiode

Emissionsregnskabet offentliggøres for perioden 1990-.

Opgørelsen af klimaaftrykket offentliggøres for perioden 2010 –.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Udledning til luft opgøres i tons.

Referencetid

Emissionsregnskab: 01-01-2021 - 31-12-2022

Klimaaftryk: 01-01-2020 – 31-12-2020

Hyppighed

Årligt.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lovhjemmel til dataindsamling findes i § 8 stk. 1 i Lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018 i samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på oplysninger fra eksisterende statistikker. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde, i forbindelse med opgørelsen af denne statistik.

Øvrige oplysninger

Link til Temaside