Statistisk behandling
Kontaktinfo
Befolkning og Uddannelse, PersonstatistikJørn Korsbø Petersen
20 11 68 64
Hent som PDF
Kilden til statistikken er dels den årlige befolkningsopgørelse pr. 1. januar og dels bypolygoner, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) indtegner på et korttema, og som viser byernes geografiske udstrækning. Dernæst optælles antallet af personer med bopæl indenfor de respektive byer. Befolkningen der er bosiddende i by- eller sommerhusområder med under 200 indbyggere klassificeres som bosiddende i landdistrikter. Byerne klassificeres sidenhen efter størrelse og indbyggere. Byer hvis indbyggertal er steget eller faldet meget sammenholdt med sidste år tages ud til nærmere undersøgelse og validitetscheck.
Kilder
Kilden til statistikken er årlige oplysninger om beboede adresser fra CPR- Det Centrale Personregister. Fra 1. januar 2006 er byafgrænsningen sket med hjælp af SDFI’s bypolygoner samt opgørelser over beboede adresser fra CPR.
Indsamlingshyppighed
Årligt.
Indsamlingsmetode
Byopgørelsen er baseret på registerdata fra det CPR - Det Centrale Person Register. Derudover anvendes korttemaer fra SDFI med angivelse af byernes udstrækning.
Datavalidering
Byer hvis indbyggertal er steget eller faldet meget sammenholdt med sidste år tages ud til nærmere undersøgelse.
Databehandling
Kilden til statistikken er dels den årlige befolkningsopgørelse pr. 1. januar og dels bypolygoner, som SDFI indtegner på et korttema, og som viser byernes/bypolygonernes geografiske udstrækning. Befolkningens adresser indplaceres ved deres x og y koordinater på korttemaet. Efterfølgende optælles antallet af personer med bopæl inden for de respektive byer/byopolygoner. Befolkningen der er bosiddende i bypolygoner/byer med under 200 indbyggere klassificeres som bosiddende i landdistrikter. Danmarks Statistik bruger disse polygoner, der markerer grænserne for en bys udbredelse og samtidig definerer, hvilke adresser der er hjemmehørende i byerne, og hvilke der ligger udenfor. Ved at bruge et adresseregister med tilknyttede koordinater kan alle adresser inden for en given polygon identificeres. Fra CPR hentes oplysninger om antallet af personer på de enkelte adresser. Antallet af indbyggere i et byområde kan på den måde opgøres. I antallet af indbyggere indgår ligeledes personer uden fast bopæl. Danmarks Statistik udgiver efterfølgende en byopgørelse, hvor kravet er, at indbyggerantallet er over 200 indbyggere. Kommer en by under 200 indbyggere indgår den derfor i Danmarks Statistiks opgørelse ikke som et sammenhængende byområde, men tæller med som landbefolkning. SDFI knytter normalt et stednavn til bypolygonen der indgår i Danske Stednavne. Hovedstadsområdet defineres og behandles som et byområde. Frem til og med 1998 bestod hovedstadsområdet af hele kommuner. Fra 1999 er der udskilt bymæssig bebyggelse inden for de yderst beliggende kommuner i hovedstadsområdet nemlig Ballerup, Rudersdal, Furesø, Ishøj samt Greve kommuner, som tidligere tilhørte Hovedstadsområdet, hvorved Hovedstadsområdet udgør et mindre område. Byerne klassificeres efter størrelse og indbyggere her inden for. Byer hvis indbyggertal er steget eller faldet meget sammenholdt med sidste år tages ud til nærmere undersøgelse og validitetscheck.
Korrektion
Ikke relevant for denne statistik.