Indhold

Indholdsbeskrivelse

En by opfattes her som en samling af bygninger til beboelse og til bymæssige formål (fx rådhus, kirke eller butikscenter), hvor hovedreglen er, at ingen af disse er adskilt fra sin nærmeste nabo med mere end 200 meter. Arealer til bymæssig anvendelse (fx p-plads, kirkegård, park, sportspladser eller tekniske arealer) kan være en del af byen og kan derfor regnes med til byens samlede område. Spredt bebyggelse langs en vej henregnes ikke som hørende til en by.

Grupperinger og klassifikationer

Bystørrelse klassificeres efter:

• Hovedstadsregionen
• Byer mellem 100.000 and 999.999
• Byer mellem 50.000 and 99.999
• Byer mellem 20.000 and 49.999
• Byer mellem 10.000 and 19.999
• Byer mellem 5.000 and 9.999
• Byer mellem 2.000 and 4.999
• Byer mellem 1.000 and 1.999
• Byer mellem 500 and 999
• Byer mellem 250 and 499
• Byer mellem 200 and 249
• Landdistrikter under 200

Sektordækning

Ikke relevant for denne statistik.

Begreber og definitioner

Areal: Arealet for byer beregnes pba. byernes geografiske udstrækning. Denne afgrænses foretages af SDFE, der klassificerer bebyggelser (polygoner) efter definitionen om at der ikke må være over 200 meter mellem husene. Begyggelsespolygonerne aftegnes på et kort, der leveres til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik indlæser vha. koordinater befolkningen på dette kort og afgrænser bypolygonerne(byer) med mindst 200 indbyggere. Bebyggelser med under 200 indbyggere betragtes som hørende til kommunens landdistrikt. Arealet i byerne beregnes ud fra disse bypolygoneres udstrækning vha. koordinater. Kommunens samlede byareal er således summen af disse byer i kommunen. Landdistriktets areal findes ved at fratrække byarealet fra hele kommunens areal.

By: En by defineres som en naturligt sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere. At bebyggelsen er naturligt sammenhængende vil sige, at afstanden mellem husene normalt ikke overstiger 200 meter medmindre afbrydelsen skyldes større gennemgående veje (uden direkte adgangsveje mellem bebyggelserne) kirkegårde, sportspladser, parkerings- og parkanlæg, jernbane- og lagerarealer, jorde under udstykning og lignende. Spredt bebyggelse langs en landevej henregnes ikke som hørende til en by - også selv om afstanden imellem der er mindre end 200 meter. For at 2 byer kan klassificeres som vokset sammen forudsætter det både, at afstanden mellem dem er under 200 samt, at de ud fra et topografisk skøn hører naturligt sammen udover de begrænsninger nævnt ovenfor.

Ved at bruge et adresseregister med tilknyttede koordinater kan alle adresser inden for en given polygon identificeres. Fra CPR hentes oplysninger om antallet af personer på de enkelte adresser. Antallet af indbyggere i et byområde kan på den måde opgøres.

Danmarks Statistik udgiver efterfølgende en byopgørelse, hvor kravet er, at indbyggerantallet er over 200 indbyggere. Kommer en by under 200 indbyggere har det derfor ingen betydning at SDFE (Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering tidligere Geodatastyrelsens) opfattelse af, at det stadig er en by.

SDFE (tidligere betegnelse Geodatastyrelsen og KMS) foretager afgrænsningen af byernes udstrækning ud fra ovennævnte kriterier - i tvivlstilfælde tages der kontakt til kommunen.

Definitionen bygger på FN's retningslinjer for afgrænsning af byområder.

En undtagelse fra definitionen er Hovedstadsområdet, som frem til og med 1998 består af hele kommuner. Fra 1999 er der udskilt bymæssig bebyggelse indenfor de kommuner som tidligere tilhørte Hovedstadsområdet, hvorved Hovedstadsområdet udgør et mindre område.

Fra 1. januar 2006 er afgrænsningen af byområderne sket ved hjælp af Geodatastyrelsen bypolygoner, som angiver bygrænserne ved brug af x-og y-koordinater.

Bypolygon: En bebyggelsespolygon/bypolygon dækker over både by og sommerhusbebyggelse og er et udtryk for yderkanten af afgrænser en sammenhængende bebyggelse/by fra det omkringliggende landområde. Afgræsningen er baseret på SDFE (tidligere betegnelse Geodatastyrelsen og KMS) grunddata. Grønne områder, idrætspladser og industri kan indgå i bebyggelsen.

Danmarks Statistik bruger disse polygoner, der markerer grænserne for en bys udbredelse og samtidig definerer, hvilke adresser der er hjemmehørende i byerne, og hvilke der ligger udenfor.

Ved at bruge et adresseregister med tilknyttede koordinater kan alle adresser inden for en given polygon identificeres. Fra CPR hentes oplysninger om antallet af personer på de enkelte adresser. Antallet af indbyggere i et byområde kan på den måde opgøres.

Danmarks Statistik udgiver efterfølgende en byopgørelse, hvor kravet er, at indbyggerantallet er over 200 indbyggere. Kommer en by under 200 indbyggere har det derfor ingen betydning at SDFE (tidligere betegnelse Geodatastyrelsen og KMS) opfattelse er at det stadig er en by.

SDFE knytter normalt et stednavn til bypolygonen og har et omfattende stednavneregister, hvis indhold er indsamlet i "marken". Med jævne mellemrum bliver indholdet af stednavneregistret konfereret med den lokale kommune.

SDFE har, som Danmarks infrastrukturvirksomhed, ansvaret for udarbejdelsen af kortdata og for klassifikation af det danske landskab og har siden 1. januar 2006 leveret omkransningen af byer (kaldet en bebyggelsesbypolygon eller bypolygon) til Danmarks Statistik på et korttema over Danmark.

Enheder

• Personer
• Byer

Population

Befolkningen i byer og landdistrikter i Danmark 1. Januar

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Fra 1996 er byopgørelsen blevet offentliggjort årligt. Byopgørelsen er fra 1976 til 1996 blevet lavet ca. hvert andet år. Der foreligger oplysninger om byernes udvikling helt tilbage til 1920.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

• Antal personer i byerne
• Antal byer

Referencetid

Opgørelsestidspunktet er 1. januar i pågældende år.

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik § 6.

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på administrative registre. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde, i forbindelse med opgørelsen af denne statistik.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger fås ved henvendelse til Danmark Statistik.