20.400 personer i stofmisbrugsbehandling i 2023
Stofmisbrugsbehandling social 2023
I 2023 modtog i alt 20.400 personer stofmisbrugsbehandling visiteret af kommunerne. Andelen af personer i stofmisbrugsbehandling fordelt efter myndighedskommune varierede i 2023 fra tæt på nul til 9,2 promille af kommunens indbyggertal. I 2023 var de fem kommuner med den højeste andel af personer i stofmisbrugsbehandling hhv. Lolland med 9,2, Slagelse med 6,5, Albertslund med 5,9, Svendborg med 5,9 og Esbjerg med 5,8 promille.
Kilde: www.statistikbanken.dk/smdbv002 og folk1aTyper af stofmisbrugsbehandling i 2023
Stofmisbrugsbehandling i kommunerne består typisk af social stofmisbrugsbehandling efter §101 i Lov om Social Service eller §33 i Barnets lov og lægelig stofmisbrugsbehandling efter §142 i Sundhedsloven. En person kan modtage flere forskellige behandlingstyper på samme tid. Social stofmisbrugsbehandling kan være rådgivning, individuelle samtaleforløb, gruppeforløb o.l., mens lægelig stofmisbrugsbehandling primært er medicinsk behandling med substitutionsstoffer. I 2023 udgjorde social stofmisbrugsbehandling 84,3 pct. af samtlige nye iværksatte stofmisbrugsbehandlinger. Til sammenligning udgjorde behandlingstypen substitutionsbehandling 11,3 pct. af alle iværksatte stofmisbrugsbehandlinger i 2023. De hyppigst angivne former for substitutionsbehandling var metadon med 4,5 pct. og buprenorphin kombineret med naloxon med 4,1 pct. Andelen af nystartede behandlinger af typen anden medicinsk behandling var 3,9 pct.
Kilde: www.statistikbanken.dk/smdbv001 og særudtræk af behandlingstype fra grunddata, som man kan søge om adgang til via Danmarks Statistiks Forskningsservice.Flere anmodninger, iværksættelser og personer i behandling fra 2021 til 2023
I 2023 var der 9.900 anmodninger om stofmisbrugsbehandling hos kommunerne. Det er en stigning på næsten 900 anmodninger eller 9,4 pct. sammenlignet med 2021. I samme periode steg antallet af iværksatte behandlinger (iværksættelser) med omkring 800, hvilket svarer til 8,9 pct. Fra 2021 til 2023 steg antallet af personer i behandling med lidt over 1.000 personer eller 5,4 pct. Stigningerne fra 2021 til 2023 skal tolkes med forbehold, da de både kan afspejle en reel udvikling, men også en forbedret indberetningspraksis hos kommunerne.
Stofmisbrugsbehandling visiteret af kommunerne, aktivitet for hele landet. 2021-2023
|
2021 |
2022 |
2023 |
Ændring 2021-2023 |
|
|
antal |
pct. |
|||
Anmodninger |
9061 |
9458 |
9911 |
850 |
9,4 |
Iværksættelser |
8782 |
9148 |
9566 |
784 |
8,9 |
Afsluttede behandlinger |
9113 |
9027 |
9015 |
-98 |
-1,1 |
Personer i behandling |
19325 |
19512 |
20368 |
1043 |
5,4 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/smdbv001 og smdbv002 |
Alle 98 kommuner indgår i statistikken for 2021, 2022 og 2023
Ved sidste års udgivelse af 2022-tal var det første gang, statistikken om stofmisbrugsbehandling indeholdt godkendte indberetninger for samtlige 98 kommuner. Der arbejdes løbende på at forbedre statistikkens kvalitet, hvorfor det med udgivelse af 2023-tallene for første gang er muligt at give et fuldt, landsdækkende billede af kommunernes stofmisbrugsbehandling for årene 2021-2023.
Nyt fra Danmarks Statistik
13. juni 2024 - Nr. 170
Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. juni 2025
Kontakt
- Benedikte Beckman Nygaard, tlf. 21 19 10 53
- Else-Marie Rasmussen, tlf.
Kilder og metode
Statistikken omfatter data for kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne i Stofmisbrugsdatabasen. I den forbindelse skal det dermed bemærkes, at tallet ikke er dækkende for stofmisbrugsbehandling i hele landet. Analyse af udviklingen over tidsserien bør alene ske for de godkendte kommuner, der indgår i alle år. Se opgørelse i tabel. Ved opgørelse af forløb sammensættes to eller flere forløb, hvis personen har et tidligere afsluttet forløb i samme kommune, og der er maximalt ti dage mellem første forløbs slutdato og næste forløbs startdato.