Gå til sidens indhold

Stort offentligt overskud i 2023

Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2021-2023 juni-version

I 2023 var der et overskud på 92,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er lidt lavere end året før, hvor overskuddet var på 97,9 mia. kr. Overskuddet i 2023 er som i 2022 fortsat stort trods et markant fald i pensionsafkastskatten i forhold til 2021. Indtægterne herfra var på hhv. 13,0 mia. kr. i 2023 og 11,2 mia. kr. i 2022. Statistikken for offentlig forvaltning og service er blevet hovedrevideret siden seneste offentliggørelse. Ved denne hovedrevision er statistikken for de offentlige finanser revideret tilbage til 1971. Find yderligere information i afsnittet "Hovedrevision af nationalregnskabet".

Den offentlige saldoKilde: www.statistikbanken.dk/off3

Stigning i udgifter til arbejdsløshedsdagpenge

Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge steg i 2023 med 2,0 mia. kr. i forhold til 2022 som følge af et stigende antal personer på arbejdsløshedsdagpenge. Derimod faldt udgifterne til kontanthjælp 0,4 mia. kr. De samlede udgifter til sociale ydelser steg med 11,9 mia. kr. i forhold til 2022, så de i 2023 udgjorde 399,8 mia. kr., hvilket bl.a. skyldes, at udgifterne til generelle pensioner steg med 12,3 mia. kr. Stigningen kan forklares med en kombination af en stigning i antallet af personer på pension og en stigning i satserne.

Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælpKilde: www.statistikbanken.dk/off10

Hovedrevision af nationalregnskabet

Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande.

Denne hovedrevisionen af de offentlige finanser har ikke haft nogen nævneværdig effekt på det offentlige forbrug, mens den offentlige saldo er forbedret i mindre grad. De mest betydningsfulde ændringer for opgørelsen af de offentlige finanser er angivet herunder.

Formålsopdelingen af det offentlige forbrug (COFOG) er ændret som følge af en ændring i kommunernes kontoplan i 2018, hvor man nu kan skelne mellem plejeudgifter til hhv. ældre og handicappede. Denne ændring medfører en anden fordeling mellem udgifterne til formålene "Pleje og rekonvalescent hjem", "Invaliditet" og "Alderdom".

I dialog med Eurostat er det besluttet at omklassificere virksomheden KommuneKredit fra den finansielle sektor til sektoren offentlig forvaltning og service. Dialogen med Eurostat har fundet sted i forbindelse med EDP-proceduren, hvor overholdelsen af ØMU-kriterierne i EU's Stabilitets- og Vækstpagt kontrolleres. Omklassificeringen påvirker hovedsageligt den offentlige gæld, som offentliggøres den 26. juni.

En anden væsentlig revision af de offentlige finanser vedrører behandlingen af kurstab og -gevinster ved statens opkøb af egne obligationer. Hidtil er opkøbskurstab og -gevinster konteret som renteudgifter og -indtægter, hvilket har effekt på den offentlige saldo. Eurostat har imidlertid gjort opmærksom på, at disse kurstab- og -gevinster skal konteres som omvurderinger i de finansielle konti. Ændringen giver anledning til færre renteudgifter i årene tilbage til 2001 og har dermed forbedret den offentlige saldo i alle disse år. For årene 2017-2023 blev den nye kontering af renter implementeret i de løbende offentliggørelser af offentlige finanser, da disse år var åbne på tidspunktet for Eurostats henvendelse. Hovedrevisionen genetablerer hermed sammenhængen i tidsserien.

Endelig er selskabsskatterne fra 2001 revideret med nye og opdaterede data fra Skattestyrelsens selskabsskatteregister. Det har givet anledning til en række opjusteringer i selskabsskatterne i den nævnte periode og dermed en opjustering af den offentlige saldo.

Ovenstående er yderligere uddybet her: Hovedrevison af nationalregnskabet

Løbende revisioner siden seneste offentliggørelse

I forhold til udgivelsen af marts-versionen 22. marts 2024 er den offentlige saldo opjusteret med 1,7 mia. kr. i 2021, 3,3 mia. kr. i 2022 og 5,6 mia. kr. i 2023. Det skyldes hovedsageligt en opjustering af skatteindtægterne på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen og er dermed ikke et resultat af hovedrevisionen alene. Det skyldes, at hovedrevisionssagen med størst effekt på den offentlige saldo, sagen vedr. kurstab og -gevinster ved statens opkøb af egne obligationer, som nævnt allerede var implementeret i årene 2017-2023.

Den offentlige forbrugsudgift er opjusteret med 1,3 mia. kr. i 2021, 7,8 mia. kr. i 2022 og 5,9 mia. kr. i 2023. Det skyldes bl.a. at denne opgørelse nu inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner i 2023 samt nye informationer for bl.a. universiteter og andre selvejende institutioner. Desuden er afskrivningerne opjusteret i 2022 og 2023 og sammen med en nedjustering af investeringerne i forskning og udvikling, giver det tilsammen en mærkbar effekt på den offentlige forbrugsudgift.

Der er desuden foretaget en omklassificering af udgifterne til antigentestning under COVID-19 pandemien. I 2021 og 2022 er der flyttet henholdsvis 7,5 mia. kr. og 2,0 mia. kr. fra forbrug i produktion til sociale overførsler i naturalier. Omklassificeringen skyldes, at antigentestene blev udført af private leverandører på foranledning af regionerne og var gratis for borgerne. Den samlede offentlige forbrugsudgift påvirkes ikke af omklassificering, kun sammensætningen.

Nyt fra Danmarks Statistik

6. juni 2024 - Nr. 157

Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. marts 2025

Kontakt

Kilder og metode

Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation