Årlig industriproduktion på 55 mio. tons
Detaljeret materialestrømsregnskab 2018
Industrien producerede ca. 55 mio. tons varer i 2018. Produktionen var baseret på anvendelsen af ca. 65 mio. tons materialer. Forskellen på ca. 10 mio. tons mellem anvendelsen af materialer og den producerede mængde varer fordelte sig på 1,7 mio. tons affald og restprodukter, 2,8 mio. tons stoffer frigivet til atmosfæren som en del af industriens luftemissioner samt 5,2 mio. tons andre residualer, først og fremmest vanddamp.
Fødevareproduktion udgjorde en tredjedel af industriens vareproduktion
Industrien producerede 18,6 mio. tons animalske og vegetabilske produkter. Det svarer til en tredjedel af vareproduktionen. Af betydeligt omfang var desuden produktionen af 14,4 mio. tons keramiske materialer, cement, glas mv. samt 9,4 mio. tons energivarer. Sidstnævnte bestod først og fremmest af raffinerede olieprodukter. Den øvrige produktion fordelte sig på industriprodukter, der bestod af jern og metal, træ, papir, plast, tekstil mv.
Mere end 300.000 tons jern- og metalaffald og skrot
En del af industriens 1,7 mio. tons affald og restprodukter blev håndteret med henblik på genanvendelse. Det gælder fx mere end 300.000 tons jern- og metalaffald og skrot. Sukkerroeaffald fra sukkerindustrien vejede ca. 100.000 tons, mens indsamlet madaffald og andet organisk affald udgjorde ca. 160.000 tons. I opgørelsen er også medtaget ca. 450.000 tons træaffald fra bl.a. træindustrien, som blev forbrændt med henblik på produktion af energi.
Industrien anvendte mere affald og restprodukter end den producerede
De 1,7 mio. tons affald og restprodukter, der blev genereret i industrien, kan sammenholdes med at industrien anvendte ca. 2,4 mio. tons affald og restprodukter, hvoraf en del kom fra bygge- og anlægsvirksomhed. Det omfatter ca. 700.000 tons brugt asfalt, der blev genanvendt til produktion af nyt asfalt og ca. 200.000 tons flyveaske og gips fra afsvovlning på kraftvarmeværker, som anvendtes i glas- og betonindustrien. Anvendelsen omfattede også store mængder affald og restprodukter, der blev forbrændt med henblik på at producere energi til industriens eget forbrug.
Kemiske processer bag en stor del af Industriens luftemissioner
De 2,8 mio. tons stoffer, der var indeholdt i industriens emissioner til luft, blev i høj grad frigivet som et resultat af kemiske processer. Af de 2,8 mio. tons var ca. halvdelen CO2-emissioner fra industriens forarbejdning af kalk til cement. En næsten tilsvarende mængde, 1,2 mio. tons, var kulstof, der indgik i CO2-emissioner fra forbrænding af energi i industrien.
Store mængder vanddamp fra forarbejdning af fødevarer og afbrænding af energivarer
Ud over affald, restprodukter og luftemissioner blev der genereret store mængder vanddamp i forbindelse med industriens omdannelse af råvarer til produkter. Det gjaldt ikke mindst i fødevareindustrien, hvor der fx skete fordampning af vand fra råvarer i forbindelse med fremstilling af bl.a. fiskemel og kartoffelmel samt inddampning af valle. Fordampet vand udgjorde hovedparten af de 5,2 mio. tons øvrige residualer, som industrien genererede i forbindelse med produktionen af varer. Ud over vanddamp fra forarbejdning af bl.a. fødevarer blev der frigivet vanddamp, brint og ilt i forbindelse forbrænding af energi. Disse udslip er for fuldstændighedens skyld medtaget i opgørelsen som øvrige residualer. Opgørelsen er imidlertid forbundet med betydelig usikkerhed.
Industriens produktion og forbrug i produktionen. 2018
|
Produktion |
|
Forbrug i produktionen |
||
|
1.000 tons |
Pct. |
|
1.000 tons |
Pct. |
I alt |
65534 |
100 |
|
65534 |
100 |
Produkter i alt |
55228 |
84 |
|
63168 |
96 |
Råstoffer mv. |
4423 |
7 |
|
18006 |
27 |
Keramiske materialer, cement, glas mv. |
14379 |
22 |
|
2092 |
3 |
Animalske og vegetabilske produkter |
18566 |
28 |
|
21879 |
33 |
Tekstil og lædervarer |
137 |
0 |
|
73 |
0 |
Træ og varer af træ mv. |
718 |
1 |
|
1596 |
2 |
Papir- og papvarer |
884 |
1 |
|
1071 |
2 |
Kemiske og pharmaceutiske produkter |
1562 |
2 |
|
2692 |
4 |
Plast- og gummiprodukter |
546 |
1 |
|
354 |
1 |
Metalprodukter, maskiner og udstyr og dele hertil |
3430 |
5 |
|
3448 |
5 |
Energivarer |
9144 |
14 |
|
10563 |
16 |
Andre varer |
719 |
1 |
|
1242 |
2 |
Fyldt emballage |
720 |
1 |
|
154 |
0 |
Residualer i alt |
9874 |
15 |
|
2366 |
4 |
Affald og restprodukter |
1789 |
3 |
|
2366 |
4 |
Emissioner til luft |
2836 |
4 |
|
- |
- |
Andre residualer (fordampning af vand mv.) |
5249 |
8 |
|
- |
- |
Ubestemt (balance) |
432 |
1 |
|
- |
- |
Anm. Ilt, brint og vand knyttet til forbrænding af energiprodukter er medtaget i gruppen Andre residualer. |
Nyt fra Danmarks Statistik
24. november 2022 - Nr. 395
Hent som PDF
Næste udgivelse: 26. marts 2025
Kontakt
- Ole Gravgård Pedersen, tlf. 30 89 28 39
Kilder og metode
Tallene er baseret på et detaljeret materialestrømsregnskab for dansk økonomi, der indeholder oplysninger om tilgang og anvendelse af alle naturressourcer, varer og affald samt andre restmaterialer, uanset om de er produceret i Danmark, importeret eller eksporteret. Regnskabet offentliggøres på det mest detaljerede niveau opdelt på 183 materialetyper og 48 anvendelseskategorier, herunder forskellige brancher og privat forbrug. Regnskabet er fremkommet ved at sammenstille et stort antal primære statistiske data med oplysninger indhentet fra bl.a. rapporter og hjemmesider fra styrelser, organisationer og virksomheder. En central kilde er desuden nationalregnskabets produktbalancer i værdier. Hertil kommer anvendelsen af mange antagelser, beregninger og skøn. Regnskabet må derfor til dels betragtes som en slags model for materialestrømmene i den danske økonomi, og det kan ikke forventes, at alle tal i regnskabet er i fuld overensstemmelse med data, der på anden vis er indsamlet eller fremkommet ved specifikke undersøgelser af et bestemt område. Metoder og datagrundlag bag det detaljerede materialestrømsregnskab udvikles og forbedres løbende. Den aktuelle offentliggørelse for året 2020 er derfor ikke på alle områder sammenligneligt med den tilsvarende opgørelse for året 2018. Mange af tallene er behæftet med meget stor usikkerhed, og de skal fortolkes i overensstemmelse dermed.Industri er i opgørelsen afgrænset ved nationalregnskabets branchekoder 100010 ¿ 330000. Det omfatter bl.a. fødevareindustri, metal- og maskinindustri, elektronikindustri, beklædnings- og tekstilindustri, træ- og papirindustri, olieraffinaderier, kemisk industri, medicinalindustri, glas- og betonindustri, samt møbelindustri.