Gå til sidens indhold

Lønnen stiger med højere uddannelse

Lønstruktur 2021

I 2021 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit 265 kr. i timen. Lønmodtagere inden for alle sektorer tjener generelt mere, jo længere uddannelse de har. De højeste lønninger ses inden for forskeruddannelsen, hvor virksomheder og organisationer (den private sektor) har den højeste timeløn på 403 kr. Lønmodtagere med grundskole og gymnasiale uddannelser som højeste fuldførte uddannelse har generelt den laveste timeløn. I kommuner og regioner har lønmodtagerne en timeløn på henholdsvis 204 kr. og 189 kr. i disse uddannelsesgrupper.

Standardberegnet timefortjeneste efter uddannelse og sektor. 2021Kilde: www.statistikbanken.dk/lons11

Timelønnen er i gennemsnit højest i staten

Samlet set havde lønmodtagere i staten den højeste gennemsnitlige timeløn på 282 kr. i 2021 efterfulgt af den private sektor, hvor lønmodtagere i gennemsnit havde 270 kr. Lønmodtagere i kommuner og regioner havde den laveste løn på 248 kr. Lønmodtagerne i den private sektor har for alle uddannelser en højere timeløn end i kommuner og regioner. For lønmodtagere med grundskolen, gymnasial uddannelserne og bachelor som højest fuldførte uddannelse har staten højere løn end i den private sektor, mens staten ligger lavere end den private sektor i de øvrige uddannelsesgrupper.

Løngabet er størst i den private sektor

Løngabet mellem mænd og kvinder var i 2021 størst i den private sektor, hvor det var på 7,7 pct. I kommuner og regioner lå løngabet på 5,0 pct., mens forskellen var mindst i staten. Her var løngabet mellem mænd og kvinder 3,3 pct. Løngabet var for alle uddannelsesniveauer størst i den private sektor bortset fra forskeruddannelsen, hvor løngabet i stedet var størst i kommuner og regioner.

Løngab fordelt efter uddannelse og sektor. 2021Kilde: www.statistikbanken.dk/lons11

Den private har størst løngab for mellemlange videregående uddannelser

Det største løngab lå i 2021 på 16,1 pct. i den private sektor blandt mænd og kvinder med mellemlange videregående uddannelser. I kommuner og regioner var det i de korte videregående uddannelser, at løngabet med 9,0 pct. var størst. I staten havde mænd og kvinder det højeste løngab på 8,5 pct. inden for de mellemlange videregående uddannelser.

Løngabet i den private sektor er mindst blandt forskeruddannede

I den private sektor var løngabet mellem mænd og kvinder mindst blandt forskeruddannede og lå på 3,7 pct. I kommuner og regioner var løngabet mindst blandt lønmodtagere med en mellemlang videregående uddannelse med 3,4 pct. I de gymnasiale dannelser i staten havde kvinderne et løngab på -1,5 pct., hvilket betyder, at kvinder her havde højere løn end mænd i 2021.

Mænd tjener mere end kvinder i sygeplejerskearbejde

I kommuner og regioner var løngabet mellem mænd og kvinder inden for sygeplejerskearbejde på 5,6 pct. Kvinder udgør ca. 95 pct. af andelen af alle fuldtidsbeskæftigede blandt sygeplejersker.

I omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet tjener kvinder mest

Inden for omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet lå løngabet mellem mænd og kvinder i den private sektor på -4,7 pct., hvilket betyder, at kvinders løn var højere end mænds. I kommuner og regioner tjente kvinder også mere end mænd med et løngab på -3,0 pct.

Mænd og kvinder med samme uddannelse kan have forskellige arbejdsfunktioner

Inden for de forskellige uddannelsesgrupper kan der være stor forskel på, hvilke typer arbejdsfunktioner mænd og kvinder udfører, og det er derfor ikke altid muligt at sammenligne mænds og kvinders løngab direkte, idet gennemsnittene kan dække over en meget forskellig sammensætning af konkrete arbejdsfunktioner.

Nyt fra Danmarks Statistik

29. november 2022 - Nr. 403

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. november 2023

Kontakt

Kilder og metode

Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation