Fitnesscentre og sportsklubber ansætter mange unge
Idræt 2018
Idræt fylder meget i danskernes hverdag gennem medier, aktiv deltagelse og som tilskuere til sportsbegivenheder. For mange er idræt også et erhverv. I 2018 var der 25.100 beskæftigede inden for idrætsbrancherne. Heraf var 46 pct. under 26 år, mens 21 pct. var 50 år eller derover. For fitnesscentre og sportsklubber var halvdelen af de beskæftigede under 26 år, mens en tredjedel af de beskæftigede inden for drift af sportsanlæg var 50 år eller mere. Fitnesscentre havde en meget lav andel - 9 pct. - beskæftigede i den ældre aldersgruppe. Hvis man ser på aldersfordelingen ud fra antallet af årsværk for alle brancher, så blev kun hver fjerde årsværk leveret af en person under 26 år, mens 29 pct. af årsværkene var besat af en person på 50 år eller mere. Dette indikerer, at deltidsbeskæftigelse er mere udbredt blandt de yngre aldersgrupper end blandt de ældre.
Kilde: www.statistikbanken.dk/idrbes01.Kvinder arbejder i fitnesscentre og mænd i sportsklubberne
54 pct. af de beskæftigede i alle idrætsbrancherne var mænd og 46 pct. kvinder, men der var store forskelle i kønsfordelingen inden for de enkelte brancher. I sportsklubber var 61 pct. af de beskæftigede mænd, mens 61 pct. af de beskæftigede i fitnesscentre var kvinder. Hvis vi ser på kønsfordelingen målt ved antallet af årsværk, så udgjorde mændene 61 pct. af den samlede beskæftigelse for alle idrætsbrancher, mens kvinder stod for 39 pct. Dette indikerer, at kvinder inden for idræt i højere grad end mænd er ansat på deltid.
Arbejdsfunktioner varierer mellem brancherne
En tredjedel af beskæftigelsen målt i årsværk inden for fitnesscentre var arbejde som fitnessinstruktør, mens ledelsesarbejde udgjorde 12 pct. og andet manuelt arbejde og almindeligt kontorarbejde hver udgjorde 11 pct. For drift af sportsanlæg var 43 pct. af den samlede indsats service og salgsarbejde mens 15 pct. var andet manuelt arbejde. I sportsklubber udførtes 15 pct. af det samlede arbejde af sportsudøvere og 8 pct. udførtes i forbindelse med træner, instruktør og dommerarbejde inden for sport.
Idrætsbeskæftigelse efter funktion og branche. 2018
|
Drift af |
Sportsklubber |
Fitnesscentre |
Andre |
||||
|
personer |
årsværk |
personer |
årsværk |
personer |
årsværk |
personer |
årsværk |
Alle funktioner |
7886 |
4875 |
11443 |
6554 |
4136 |
1866 |
1673 |
1163 |
Almindeligt kontorarbejde |
386 |
258 |
954 |
712 |
454 |
201 |
93 |
78 |
Andet manuelt arbejde |
1476 |
728 |
721 |
301 |
605 |
196 |
104 |
61 |
Fitnessinstruktør |
34 |
19 |
45 |
30 |
1526 |
629 |
8 |
5 |
Ledelsesarbejde |
153 |
148 |
382 |
370 |
257 |
232 |
32 |
34 |
Service- og salgsarbejde |
3325 |
2119 |
1367 |
577 |
353 |
136 |
201 |
85 |
Sportsudøvere |
1 |
1 |
1423 |
1014 |
0 |
0 |
52 |
43 |
Træner- instruktør- og dommerarbejde inden for sport |
28 |
21 |
927 |
546 |
36 |
20 |
26 |
23 |
Andre funktioner mv. |
2482 |
1580 |
5623 |
3004 |
904 |
452 |
1157 |
836 |
Stigende beskæftigelse inden for idræt
Beskæftigelsen i idrætsbrancherne er steget 12 pct. fra 22.500 i 2015 til 25.100 i 2018. Omregnet til fuldtidsstillinger er stigningen på 9 pct. - fra 13.300 årsværk i 2015 til 14.500 årsværk i 2018. Den tilsvarende stigning for hele erhvervslivet var i samme periode knap 5 pct. Brancherne sportsklubber og drift af sportsanlæg stod i 2018 for hhv. 46 pct. og 31 pct. af beskæftigelsen, mens fitnesscentre og andre sportsaktiviteter stod for hhv. 16 pct. og 7 pct. Den største vækst i beskæftigelsen fra 2015 til 2018 skete inden for fitnesscentre, som steg med 20 pct., mens beskæftigelsen i sportsklubber i samme periode steg med 13 pct. For andre sportsaktiviteter og drift af sportsanlæg var de tilsvarende tal hhv. 9 pct. og 7 pct. I årsværk var væksten fra 2015 til 2018 på 18 pct. for fitnesscentre og 11 pct. for sportsklubber, mens andre sportsaktiviteter steg 5 pct. og drift af sportsanlæg 4 pct.
Kilde: www.statistikbanken.dk/idrbes01.Nyt fra Danmarks Statistik
2. december 2019 - Nr. 447
Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. januar 2021
Kontakt
- Søren Østerballe, tlf. 23 42 32 97
Kilder og metode
Medalje-opgørelsen er baseret på Danmarks Idrætsforbunds årlige offentliggørelse af antallet af danske medal-jer ved officielle internationale mesterskaber svarende til verdensmesterskaber, europamesterskaber, olympiske lege, European Games og Paralympics. De danske medaljer bliver årligt indrapporteret af specialforbundene. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Der spørges ind til ca. 7.500 personer hvert kvartal, og statistikken er baseret på resultaterne fra gennemførte interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og over.