Boligformuen er fortsat mindre end før finanskrisen
Husholdningernes formue i fast ejendom 2017
Husholdningernes boligformue lå i 2017 for første gang siden 2008 over 4.000 mia. kr. Der er dog stadig et stykke vej, før boligformuen når samme højder som før finanskrisen, når der tages højde for den generelle prisudvikling. Omregnet til 2017-priser udgjorde boligformuen i 2008 mere end 4.500 mia. kr. og dermed ligger boligformuen i 2017 ca. 10 pct. under niveauet i 2008. Siden lavpunktet i 2012 er boligformuen steget med 18,1 pct. for hele landet, svarende til en stigning på ca. 6.000 kr. pr. måned for husholdninger med fast ejendom.
Skæv fordeling af udviklingen i boligformuen
Udviklingen i den gennemsnitlige markedsværdi for fast ejendom fra 2012-2017 har ikke været lige fordelt på tværs af landet. Mens husholdningerne øst for Storebælt har oplevet en stigning i boligformuen på 28,2 pct., har husholdningerne vest for Storebælt oplevet en stigning på 9,1 pct. i løbende priser.
København og omegn oplever den største vækst
Øst for Storebælt har især Region Hovedstaden trukket for med en stigning på 33,8 pct. i perioden 2012-2017. Isoleret set oplevede København en stigning på 46,2 pct. Vest for Storebælt oplevede Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark stigninger på hhv. 8,2 pct., 10,6 pct. og 7,6 pct. Heller ikke de større byer som Aalborg, Aarhus og Odense kunne følge med København, da den gennemsnitlige stigning her lå på 19,1 pct. Desuden har man i flere kommuner især i Jylland set stigninger på under 5 pct. i hele perioden på fem år.
Forskellig koncentration af job og personer driver en del af udviklingen
Tendensen ovenfor afspejler den seneste tids udvikling i den økonomisk aktivitet, som er vokset mere i København og omegn sammenlignet med resten af Danmark. Den større geografiske koncentration af job og personer er en af forklaringerne på boligformueudviklingen. Læs mere i Nyt fra Danmarks Statistik 2018:479, En større og større del af BNP skabes i København.
Danskernes formue består i mindre grad af boligformuen
Boligformuen er den samlede værdi af danske husholdningers boliger opgjort i markedspriser. Boligformuen er en del af danskernes samlede formue kaldet bruttoformuen, som også indeholder den finansielle formue. En stor del af den finansielle formue består af pensionsopsparinger, men også indestående i banker og anden formue fx i aktier. Tilbage i 2007 bestod 51 pct. af bruttoformuen af boligformuen og anden real formue. I 2017 er denne værdi på 40 pct., og pensionsopsparing er steget fra 20 pct. til 31 pct. af husholdningernes samlede formue. For at få råd til bolig og anden formue kan man have optaget gæld. Bruttoformuen fratrukket gæld giver nettoformuen. I 2017 var nettoformuen på lidt over 8.000 mia.
Nyt fra Danmarks Statistik
17. januar 2019 - Nr. 20
Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. december 2019
Kontakt
- Mikkel Bjerre Trolle, tlf. 29 36 68 25
Kilder og metode
Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt. Se endvidere statistikdokumentationen og emnesiden for baggrundsnotat og analyse.