Provenuet fra bundskatten stiger markant
Indkomstskat for personer 2017
Provenuet fra bundskatten steg i 2017 med 14,1 mia. kr., svarende til 14,5 pct. i forhold til året før. Stigningen var en væsentlig årsag til, at provenuet fra de samlede indkomstskatter med 400,1 mia. kr., for første gang var over 400 mia. kr. Bundskatten udgjorde 111,3 mia. kr., og var dermed den næststørste provenukilde, kun overgået af kommuneskatten, der udgjorde 237,9 mia. kr. i 2017. Den tredjestørste provenukilde blandt indkomstskatterne var sundhedsbidraget, der faldt med 8,5 mia. kr. Indkomstskatterne udgør størstedelen af de samlede slutskatter, der desuden omfatter ejendomsværdiskat og aktieskat, der i 2017 udgjorde hhv. 3 pct. og 5 pct.
Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne
Indkomstskatteprovenuet steg i 2017 med 4,1 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 3,4 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2017 med stigende beskæftigelse og en økonomisk vækst på 2,3 pct., opgjort i løbende priser. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, hvor bundskatten over en årrækkes forøges, mens sundhedsbidraget udfases. I 2017 betød denne omlægning en forøgelse af det samlede skatteprovenu. De skattepligtige indkomster var 1.161,8 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 400,1 mia. kr.
Topskatten udgør 4 pct. af provenuet fra indkomstskatterne
I 2017 steg provenuet fra topskatten med 0,6 mia. kr. til 17,6 mia. kr. Topskatten udgør 4 pct. af de samlede indkomstskatter.
Ændringer som følge af skattereformen
Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2017 bl.a., at skatteprocenten for bundskatten blev sat op fra 9,08 pct. til 10,08 pct., og skatteprocenten for sundhedsbidraget nedsat fra 3 pct. til 2 pct. Endvidere steg beregningsprocenten for beskæftigelsesfradraget fra 8,30 pct. til 8,75 pct., og maksimumsbeløbet blev hævet til 30.000 kr.
Indkomster og fradrag
|
2016 |
2017* |
Ændring |
|
mia. kr. |
pct. |
|
1. Personlig indkomst |
1281,1 |
1323,0 |
3,3 |
2. Kapitalindkomst |
-41,2 |
-37,4 |
9,2 |
3. Ligningsmæssige fradrag |
116,5 |
122,8 |
5,4 |
4. Overført underskud |
0,5 |
-1,0 |
- |
5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4) |
1123,9 |
1161,8 |
3,4 |
6. Aktieindkomst |
51,6 |
52,8 |
2,3 |
* Foreløbige tal. |
Beskatningen ved slutligningen
|
2016 |
2017* |
Ændring |
|
mia. kr. |
pct. |
|
1. Forskudsskatter |
436,7 |
452,3 |
3,6 |
A-skat |
382,8 |
396,0 |
3,4 |
B-skat |
19,9 |
20,3 |
2,0 |
Aktieskat |
8,9 |
9,3 |
4,4 |
Frivillige indbetalinger |
19,6 |
21,9 |
11,7 |
§ 55 udbetalinger |
-0,2 |
-0,2 |
0,0 |
Godtgørelse vedr. grøn check |
4,2 |
4,2 |
0,0 |
Godtgørelse vedr. seniornedslag |
1,5 |
0,7 |
-53,3 |
2. Overført restskat1 |
3,1 |
3,2 |
3,2 |
3. Hævede opsparede overskud |
2,1 |
2,1 |
0,0 |
4. Slutskatter |
418,0 |
434,6 |
4,0 |
Indkomstskatter |
384,4 |
400,1 |
4,1 |
Bundskat |
97,2 |
111,3 |
14,5 |
Topskat |
17,0 |
17,6 |
3,5 |
Udligningsskat |
0,2 |
0,2 |
0,0 |
Sundhedsbidrag |
27,9 |
19,2 |
-31,2 |
Skat for begrænset skattepligt |
2,4 |
2,6 |
8,3 |
Kirkeskat |
6,3 |
6,4 |
1,6 |
Kommuneskat |
230,0 |
237,9 |
3,4 |
Virksomhedsskat |
3,4 |
4,1 |
20,6 |
Forskerskat |
1,4 |
1,5 |
7,1 |
Godtgørelse vedr. seniornedslag |
-1,5 |
-0,7 |
53,3 |
Aktieskat |
19,7 |
20,3 |
3,0 |
Ejendomsværdiskat |
13,9 |
14,1 |
1,4 |
5. Arbejdsmarkedsbidrag mv. |
82,0 |
84,8 |
3,4 |
6. Overskydende skat ÷ restskat |
17,7 |
16,6 |
-6,2 |
|
1.000 personer |
|
|
Antal personer under ligning |
5198 |
5241 |
0,8 |
* Foreløbige tal. |
Nyt fra Danmarks Statistik
4. december 2018 - Nr. 458
Hent som PDF
Næste udgivelse: 3. december 2019
Kontakt
- Ida Balle Rohde, tlf. 61 24 24 85
Kilder og metode
Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2021 bygger oplysningerne på en ændringskørsel foretaget i november 2023, mens opgørelserne for indkomstårene 2022 og 2023 bygger på en kørsel fra oktober 2024. Alle år er opregnet til fuld population.