Vestjylland byder på mest natur pr. indbygger
Arealdække 2016
I Vestjylland er der mere end 4.000 m2 natur pr. indbygger i form af både skov og lysåbne naturtyper, som hede og klitter, enge og moser. Kigger man på skov alene er det dog bornholmerne, der har mest, næsten 3.000 m2 pr. indbygger. Ikke overraskende er det københavnerne, der har de mindste naturarealer pr. indbygger. Danmark er 42.926 km2 stort, hvilket svarer til, at vi havde 7.521 m2 pr. indbygger i 2016. I gennemsnit er der 956 m2 skov, 650 m2 lysåben natur og 4.595 m2 landbrugsafgrøder pr. dansker. Resten af arealet bruges til infrastruktur, bebyggelser samt søer og vandløb.
Korn og andre intensive landbrugsafgrøder fylder mindre
I 2016 var 55,6 pct. af arealet dækket med intensive landbrugsafgrøder (fx korn, raps og rodfrugter), hvilket svarer til 23.876 km2. Det er lidt mindre end i 2011, hvor tallet var 57,6 pct. Arealerne med ekstensive og permanente landbrugsafgrøder, især græs og brak, er øget fra 4,4 pct. i 2011 til 5,5 pct. i 2016. Det samlede areal med landbrugsafgrøder, uanset type, er faldet en smule. I samme periode har vi også fået mere areal med lysåben natur - i 2011 var det 8,2 pct., i 2016 er det vokset til 8,6 pct.
Vest- og Sydsjælland og Fyn er tættest opdyrkede
Blandt landsdelene er det Vest- og Sydsjælland samt Fyn, som er tættest opdyrkede med mere end 65 pct. af arealet dækket af landbrugsafgrøder.
Vi bruger 14 pct. af arealet på veje og bebyggelser
14 pct. af det danske areal er optaget af veje, bygninger og bebyggede områder - inklusive haver, parkeringspladser, parker og andre kunstige overflader. Infrastruktur i form af veje, jernbaner og landingsbaner optager alene 5,8 pct. af arealet. Byen København (65 pct.) og Københavns omegn (61 pct.) er de tættest bebyggede og befæstede landsdele, men også Nordsjælland (26 pct.) og Østjylland (22 pct.) ligger væsentligt over landsgennemsnittet.
Danmarks arealdække
|
2011 |
2016 |
2011 |
2016 |
2011 |
2016 |
|
km2 |
pct. |
m2 pr. indb. |
|||
Areal i alt |
42926 |
42926 |
100,0 |
100,0 |
7720 |
7521 |
Veje, jernbaner og landingsbaner |
2463 |
2468 |
5,7 |
5,8 |
443 |
433 |
Bygninger, bebygget mv. |
3403 |
3422 |
8,0 |
8,0 |
612 |
600 |
Landbrugsafgrøder |
26554 |
26226 |
61,9 |
61,1 |
4775 |
4595 |
Korn, rodfrugtfer og andre intensive, |
|
|
|
|
|
|
midlertidige afgrøder |
24704 |
23876 |
57,6 |
55,6 |
4443 |
4184 |
Øvrige afgrøder (permanente, eksten- |
|
|
|
|
|
|
sive og brak, uoplyste) |
1850 |
2350 |
4,4 |
5,5 |
333 |
412 |
Skov og andet træbevokset areal |
5357 |
5454 |
12,5 |
12,7 |
963 |
956 |
Lysåbne naturtyper |
3509 |
3710 |
8,2 |
8,6 |
631 |
650 |
Søer og vandløb |
927 |
938 |
2,2 |
2,2 |
167 |
164 |
Ikke kortlagt |
713 |
707 |
1,7 |
1,7 |
128 |
124 |
Anm.: Ikke kortlagt er arealer som der ikke findes oplysninger om i de kort, som er kilder til opgørelsen. |
En del af det grønne nationalregnskab
Denne udgivelse af nye tal om arealdækket er en del af den igangværende udbygning af Grønt nationalregnskab for Danmark (dst.dk/groentnr). Opgørelsen er blevet til med bistand fra DCE, Aarhus Universitet.
Nyt fra Danmarks Statistik
6. februar 2017 - Nr. 42
Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. januar 2020
Kontakt
- Michael B. Rasmussen, tlf. 51 46 23 15
Kilder og metode
DCE har udgivet en teknisk rapport, der dokumenterer metoden bag skabelsen af ét konsolideret kort for arealdække i Danmark.