Søgeresultat

Publikation: Sæsonkorrigering af de kvartalsvise nationalregnskaber

I dette notat beskrives de konkrete metoder, som er anvendt ved sæsonkorrigering af de kvartalsvise nationalregnskaber.

https://www.dst.dk/pubomtale/4833

Publikation

NYT: Underskud på varehandlen med Østeuropa

Danmarks udenrigsøkonomi 2014

Danmarks udenrigsøkonomi 2014, Efter jerntæppets fald i 1989 var der i 1990'erne overskud på samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Danmarks handel med Østeuropa er siden 1990 steget betydeligt. Importen fra Østeuropa er vokset mere end eksporten, og derfor har vi i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, ,, der udkommer i dag, beskriver samhandlen med Østeuropa siden 1990 i et særskilt temakapitel., Overskud i handlen med fødevarer, underskud i industrivarer, Danmark har overskud over for Østeuropa i handlen med fødevarer. Handlen med råvarer er i 2014 tæt på balance, og underskuddet på den samlede varebalance over for Østeuropa vedrører primært industrivarer. , Det aktuelle underskud over for Østeuropa afspejler, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, mens det går langsommere med at udnytte Østeuropa som eksportmarked. , I begyndelsen af 1990'erne var der handelsoverskud på industrivarer og balance i handlen med fødevarer. Samtidig fyldte fødevarerne mere i vores import fra Østeuropa end i vores eksport til Østeuropa, hvorimod industrivarerne fyldte mest i vores eksport til Østeuropa. Dengang var vi bedre til at lave maskiner end de østeuropæiske økonomier, og de østeuropæiske forbrugere var endnu ikke begyndt at efterspørge de forædlede danske landbrugsprodukter. , I 2014 har de østeuropæiske forbrugere fået smag for danske fødevarer, så de fylder mere i vores eksport, og der er også blevet overskud på fødevarehandlen. Samtidig fylder maskiner og transportmidler mere i vores import fra Østeuropa, hvorfra vi fx importerer biler, hvis fremstilling er outsourcet fra Tyskland. Dermed er vores komparative fordel over for Østeuropa skiftet fra industrivarer til fødevarer. , Østeuropa efterspørger andre varer end de gamle handelspartnere, Dansk økonomi står generelt også stærkt i fødevarer og svagt i industrivarer over for vores gamle handelspartnere i OECD, men varesammensætningen afviger fra. handlen med Østeuropa. Fx står vi stærkt i undergruppen af kemiske varer både over for Østeuropa og de gamle handelspartnere, men i forhold til Østeuropa afspejler det, at vi eksporterer mange kemikalier. I forhold til de gamle handelspartnere afspejler styrkepositionen i kemiske varer vores store eksport af farmaceutiske produkter. Over for de gamle handelspartnere står vi også stærkt i diverse gruppen, og det vedrører bl.a. beklædning og møbler. I disse to varegrupper står vi svagt over for Østeuropa, hvis forbrugere foreløbig har haft andre præferencer. , Eksporten til Østeuropa har ikke nået sit potentiale, Importen fra Østeuropa synes tættere på at nå et normalt niveau end eksporten. Outsourcing af vesteuropæisk produktion til Østeuropa har bidraget til at øge vores import fra Østeuropa. Men eksporten til Østeuropa er for lille, når man bruger vores samhandel med de gamle EU-lande som målestok. Den resterende normalisering af eksporten til Østeuropa kan tage tid, da de danske produkter nok er bedre afpasset til de gamle EU-lande. Formentlig vil dansk eksport nærme sig det beregnede potentiale, i takt med at det østeuropæiske velstandsniveau nærmer sig de gamle EU-landes niveau. , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. november 2015 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20538

Nyt

NYT: Offentlige udgifter budgetteret til 1.103 mia. i 2016

Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016

Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.103 mia. kr. i 2016. Af de samlede udgifter er 44 pct. til , social beskyttelse, , som dermed er det største udgiftsområde. , Sundhedsvæsenet, står for det næststørste udgiftsområde med 16 pct. af udgifterne. , Undervisning, og , generelle offentlige tjenester, er på en delt tredjeplads med 13 pct. af udgifterne hver. Generelle offentlige tjenester indeholder bl.a renteudgifter, udgifter til domstole og økonomisk bistand til udlandet. De resterende 14 pct. af udgifterne er fordelt på en række mindre områder., Forslag til finanslov 2016 bearbejdet efter internationale retningslinjer, De offentlige budgetter for 2016 er her opgjort på nationalregnskabsform, dvs. bearbejdet efter de internationale retningslinjer for offentlige finanser. Opgørelsen tager udgangspunkt i forslag til finansloven for 2016 og i den indgåede kommuneaftale. , Offentligt underskud på 55,2 mia. kr. i 2016, Der er budgetteret med et underskud på 55,2 mia. kr. i løbende priser i 2016. Sidste år blev der i forbindelse med forslag til finansloven for 2015 budgetteret med et underskud på 59,9 mia. kr. , Offentligt forbrug budgetteret til 531,2 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 531,2 mia. kr. i 2016 i løbende priser. , Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 026, 862, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 360, 363, 2., Kapitaludgifter, 76, 068, 2.1, Kapitalakkumulation, 70, 094, 2.2, Kapitaloverførsler, 5, 974, A., Udgifter i alt, 1, 102, 930, 3., Driftsindtægter, 1, 045, 741, 3.1, Salg af varer og tjenester, 53, 366, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 577, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 24, 094, 3.4, Løbende skatter, 911, 726, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 19, 232, 3.6, Andre løbende overførsler, 18, 745, 4., Kapitalindtægter, 2, 015, B., Indtægter i alt, 1, 047, 756, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 18, 879, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -55, 174, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 330, 861, 2., Forbrug af fast realkapital, 59, 351, 3., Forbrug i produktionen , 186, 522, 4., Andre produktionsskatter, 3, 303, 5., Andre produktionssubsidier, -5, 884, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 574, 153, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 017, 8., Salg af varer og tjenester, -53, 366, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 577, 10., Forbrugsudgift (6+7+8+9), 531, 226, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. oktober 2015 - Nr. 492, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20049

Nyt

NKHO2: 1-2.1.1 Produktion, BNP og indkomstdannelse

transaktion, prisenhed og sæsonkorrigering
1990K1-2025K2 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/NKHO2

Statistikbanktabel

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

Nationalregnskab (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014

Nationalregnskab (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser reviderede beregninger. Husholdningernes forbrug og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret og eksporten faldt. BNP steg 1,1 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien, offentlig forvaltning og service samt servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 1,1 pct. i fjerde kvartal. Forbruget af varer udover køretøjer steg 2,2 pct., og forbruget af tjenester inklusive turisme steg 0,3 pct. Anskaffelse af køretøjer steg 0,5 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,6 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed., Stigning i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 2,5 pct. Der var tilbagegang i boliginvesteringerne, mens der var fremgang for investeringer i andet byggeri og anlæg, maskiner og transportmidler og intellektuelle rettigheder. Den samlede vækst i investeringerne var 3,7 pct. i 2014., Tilbagegang i udenrigshandel, Både importen og eksporten faldt 0,4 pct. i fjerde kvartal. For både eksporten og importen var der tilbagegang i tjenestehandlen og i varehandlen. I 2014 som helhed steg importen 3,8 pct. og eksporten 2,6 pct. Der var markant fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en mindre stigning i importen og et lille fald i eksporten. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer steg med 0,1 pct. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer , voksede , med 0,8 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab,  , 2014,  , 2014,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1,  , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., sæsonkorrigerede tal, Bruttonationalprodukt (BNP), 496,0, 1,5 , 1,1 ,  , 0,1 , 0,6 , 0,5, Import af varer og tjenester, 234,3, 3,0 , 3,8 ,  , -0,8, 1,0 , -0,4, Import af varer, 146,0, 2,6 , 2,3 ,  , 0,9 , 0,4 , -0,5, Import af tjenester, 88,2, 3,6 , 6,4 ,  , -3,4, 2,0 , -0,2, Forsyning i alt, 730,3, 2,0 , 2,0 ,  , -0,2, 0,7 , 0,2, Eksport af varer og tjenester, 261,1, -0,1, 2,6 ,  , -1,3, 0,5 , -0,4, Eksport af varer, 155,8, -2,1, -0,3,  , 0,8 , -0,9, -0,7, Eksport af tjenester, 105,3, 3,0 , 7,1 ,  , -4,3, 2,7 , -0,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 236,4, 1,9 , 0,6 ,  , 0,5 , -0,1, 1,1, Anskaffelse af køretøjer, 7,9 , -4,0, 1,9 ,  , -4,5, -1,6, 0,5, Andre varer, 103,2, 3,2 , 0,0 ,  , 1,4 , -0,3, 2,2, Tjenester inkl. turisme, 125,4, 1,3 , 1,1 ,  , 0,1 , 0,0 , 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , 1,4 , -2,2,  , 0,4 , -1,9, 3,1, Offentlige forbrugsudgifter, 133,4, 1,0 , 1,4 ,  , 0,0 , 0,6 , 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 97,5, 7,2 , 3,7 ,  , 0,8 , 1,2 , 2,5, Boliger, 20,0, 1,6 , 6,5 ,  , 0,4 , 0,8 , -0,8, Andet byggeri og anlæg, 22,6, 13,0, 2,6 ,  , 1,9 , 3,2 , 7,9, Maskiner, transportmidler mv., 28,2, 11,3, 4,8 ,  , 1,2 , 0,8 , 1,9, Intellektuelle rettigheder , 26,7, 2,8 , 1,4 ,  , -0,0, 0,5 , 1,3, Lagerforøgelser mv., 3, -5,9, 0,6 , 0,3 ,  , 0,3 , -0,1, -0,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 730,3, 2,0 , 2,0 ,  , -0,0, 0,3 , 0,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 025, 0,8 , 0,8 ,  , 0,4 , -0,1, 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 788, 0,8 , 0,7 ,  , 0,3 , 0,1 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP. , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af 4. kvt. 2014, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første til fjerde kvartal 2014. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlige finanser, firmaernes køb og salg, producentprisindeks for tjenester, industriens salg af varer, energiforsyning samt skatteprovenue. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i første, tredje og fjerde kvartal og ikke revideret i andet kvartal. BNP-væksten for 2014 som helhed er også blevet revideret 0,1 procentpoint op. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 96, fra 27. februar 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Det sæsonkorrigerede BNP, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion., Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel)., Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 144, , , Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 25. marts. For de seneste kvartaler er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet (kvt) 4. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 13. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 123, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 11. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 118, , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2015, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. marts 2015 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015.  , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18953

Nyt

NYT: Medicin løfter industriens produktion i september

Industriens produktion og omsætning september 2025

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +8,0 % , august 2025 til september 2025, Se tabel, Industriens produktion og omsætning september 2025, Industriens produktion steg 8,0 pct. i september, og set over hele 3. kvartal steg produktionen med 4,4 pct. i forhold til det foregående kvartal. Stigningen var især båret af en kraftig stigning i produktionen i , medicinalindustrien, , og ser man bort fra denne branchegruppering, så steg produktionen i den samlede industri med mere beskedne 0,6 pct. i september og 1,2 pct. i 3. kvartal sammenlignet med det foregående kvartal. Alle tal i denne opgørelse, der omfatter danske industrivirksomheders produktion både i og uden for Danmark, er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Kraftig stigning i medicinalindustrien, I september steg produktionen i , medicinalindustrien, med 23,8 pct., og med en vægt i det samlede indeks på 20,9 pct. bidrog denne branchegruppering mest til den samlede stigning. Produktionen svinger en del i , medicinalindustrien,, men set over hele 3. kvartal steg produktionen i branchegrupperingen med 11,3 pct. i forhold til det foregående kvartal. Ud over i , medicinalindustrien, var der stigende produktion i yderligere seks branchegrupperinger i september., Faldende produktion i fem branchegrupperinger, Selvom det overordnede produktionsindeks steg i september, så var der fem branchegrupperinger, der oplevede faldende produktion. Det relativt største fald var i , metalindustr, ien, hvor produktionen i september faldt med 7,0 pct. Set over hele 3. kvartal faldt produktionen i denne branchegruppering med 2,0 pct. i forhold til 2. kvartal., Stigende omsætning i september, Industriens samlede omsætning steg 6,0 pct. fra august til september, og lå i 3. kvartal 3,1 pct. over omsætningen i det foregående kvartal. I september steg omsætningen 8,6 pct. på eksportmarkedet og faldt 1,6 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer, eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser, og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. September 2025,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Aug. -, sept., Sept.,  , Aug. -, sept., Sept.,  , Aug. -, sept., Sept.,  , Aug. -, sept., Sept.,  , Aug. -, sept., Sept.,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 0,4, 0,8, -0,2, -1,6, 4,1, 12,1, 7,6, 14,0, 4,4, 8,0, Omsætning, 2, I alt, 4,8, -1,0, 0,4, 1,7, 2,3, 8,1, 3,1, 11,0, 3,1, 6,0,  , Eksport, 6,9, 1,2, 1,1, 3,4, 3,9, 14,6, 3,9, 13,3, 4,3, 8,6,  , Hjemme, -1,1, -7,1, -0,3, -0,3, -0,2, -1,5, -1,4, -1,7, -0,3, -1,6,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 31,1,  , 23,7,  , 3,4,  , 41,3,  , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2021, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 1,8 pct. i juli og faldt 3,0 pct. i august. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 0,4 procentpoint for juli og nedjusteret 0,1 procentpoint for august i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere. , Øvrige indikatorer for eksport, På , emnesiden Import og eksport af varer og tjenester, findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på , emnesiden Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for september bliver offentliggjort d. 10. november 2025, . , Desuden har Danmarks Statistik temasiden: , Et overblik over dansk økonomi, , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. September 2025,  ,  , 2025, April-Juni/, Juli.-sept., Aug./, Sept.,  , Vægte, 1, April, Maj, Juni, Juli, Aug., Sept.,  ,  ,  ,  , indeks 2021 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 127,7, 126,7, 130,9, 133,3, 129,3, 139,7, 4,4, 8,0, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12,3, 104,4, 103,9, 102,0, 103,0, 102,5, 101,5, -1,1, -1,0, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 100,6, 102,1, 104,0, 102,9, 102,4, 107,4, 2,0, 4,9, Træ- og papirindustri, trykkerier, 3,5, 85,6, 84,8, 83,8, 78,8, 88,7, 89,9, 1,3, 1,4, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 5,6, 107,8, 107,8, 110,8, 108,6, 108,7, 106,9, -0,7, -1,7, Medicinalindustri, 20,9, 180,9, 199,8, 204,5, 213,6, 195,5, 242,1, 11,3, 23,8, Plast-, glas- og betonindustri, 6,6, 81,0, 79,2, 78,4, 78,7, 78,2, 80,0, -0,7, 2,3, Metalindustri, 7,9, 96,4, 88,8, 89,0, 87,0, 94,2, 87,6, -2,0, -7,0, Elektronikindustri, 6,2, 99,0, 92,3, 89,8, 94,2, 91,3, 100,1, 1,6, 9,6, Fremstilling af elektrisk udstyr, 2,6, 112,1, 108,4, 107,3, 107,3, 111,1, 108,6, -0,2, -2,3, Maskinindustri, 16,0, 102,9, 84,1, 97,2, 102,1, 96,7, 92,5, 2,5, -4,3, Transportmiddelindustri, 1,5, 111,8, 107,4, 120,0, 117,8, 123,2, 166,2, 20,0, 34,9, Møbler og anden industri mv., 15,8, 168,7, 165,4, 173,3, 171,9, 170,7, 175,3, 2,1, 2,7,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Investeringsgodeindustri, 31,1, 109,1, 96,9, 103,8, 103,7, 103,2, 104,0, 0,4, 0,8, Mellemproduktindustri, 23,7, 94,0, 93,0, 92,2, 91,6, 94,3, 92,8, -0,2, -1,6, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,4, 93,5, 82,7, 91,6, 87,8, 90,0, 100,9, 4,1, 12,1, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 41,3, 164,9, 173,3, 177,5, 184,4, 173,0, 197,3, 7,6, 14,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,1, 113,6, 107,4, 111,4, 112,1, 111,8, 112,5, 1,2, 0,6, Industri ekskl. fremst. af motorer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vindmøller og pumper, 91,9, 130,3, 129,5, 134,1, 135,8, 132,6, 144,1, 4,7, 8,7, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +8,0 % , august 2025 til september 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 7. november 2025 - Nr. 310, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2025, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50304

Nyt

Publikation: Sæsonkorrigering af danske tidsserier 1975

Sæsonkorrigering af danske tidsserier 1975

https://www.dst.dk/pubomtale/19926

Publikation

NKH1: 0 Varer og tjenester

transaktion, prisenhed og sæsonkorrigering
1990K1-2025K2 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/NKH1

Statistikbanktabel

UHFASTP1: Udenrigshandel i faste priser månedlig (eksperimentel statistik)

poster, im- og eksport, prisenhed og sæsonkorrigering
2010M01-2025M08 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/UHFASTP1

Statistikbanktabel

NYT: Fortsat færre på kontanthjælp

Kontanthjælpsydelser (kvt.) 2. kvt. 2025

Kontanthjælpsydelser (kvt.) 2. kvt. 2025, I andet kvartal 2025 faldt antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser med 1.200, så der var 86.100 i juni. Det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere er nu halveret i forhold til udgangen af 2015. Den faldende tendens siden 2015, blev kortvarigt afbrudt i andet kvartal 2020 som følge af udbruddet af COVID-19 og igen i andet kvartal 2022 som følge af tilgangen af ukrainske flygtninge. Samtlige modtagerantal i denne artikel er sæsonkorrigeret og afrundet til hele 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Færre på kontanthjælp, uddannelseshjælp og i tilbud til udlændinge, Fra marts til juni er antallet af modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og SHO-ydelse (Tilbud til udlændinge) faldet med hhv. 500, 300 og 800, svarende til fald på hhv. 1,1, 1,1 og 5,4 pct. , Færre jobparate og aktivitetsparate ydelsesmodtagere, Fra marts til juni faldt antallet af , aktivitetsparate, ydelsesmodtagere med 900, svarende til et fald på 1,2 pct., mens antallet af , jobparate, ydelsesmodtagere faldt med 300, svarende til et fald på 2,0 pct. De jobparate er opgjort inklusiv underkategorien , åbenlyst uddannelsesparate, . De jobparate er personer, der vurderes at kunne påtage sig et arbejde eller begynde på en uddannelse med det samme, og disse personer regnes derfor også med i opgørelsen af ledigheden, se , Ledigheden steg med 300 i juli, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:249)., Størst fald for de ældste aldersgrupper, Fra marts til juni faldt antallet af mænd, der modtog kontanthjælpsydelser, med 600, svarende til et fald på 1,3 pct., mens der for kvinder ligeledes var tale om et fald på 600, svarende til et fald på 1,3 pct. Antallet af 25-39-årige og antallet af 40-66-årige faldt begge med 500, svarende til fald på 1,5 pct., mens antallet af 16-24-årige kun faldt med 200, svarende til et fald på 0,8 pct. , Antal personer på kontanthjælpsydelser efter ydelsestype, visitation, køn og alder, sæsonkorrigeret,  , 2025, Ændring,  , Jan., Feb., Mar, Apr., Maj, Juni, Mar. 2025, - Juni 2025,  , 1.000 personer, pct., Kontanthjælpsydelser i alt, 87,6, 87,5, 87,3, 86,7, 86,4, 86,1, -1,3, Ydelsestype,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kontanthjælp, 44,2, 44,1, 44,0, 43,7, 43,6, 43,5, -1,1, Uddannelseshjælp, 28,7, 28,6, 28,5, 28,4, 28,3, 28,2, -1,1, Tilbud til udlændinge, 1, 13,8, 14,2, 14,3, 14,0, 13,8, 13,5, -5,4, Løntilskud, 0,2, 0,2, 0,2, 0,3, 0,2, 0,2, -6,7, Forrevalidering, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, -10,3, Revalideringsydelse, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,0, -4,6, Visitationskategori,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Jobparat, 2, 15,4, 15,5, 15,5, 15,4, 15,3, 15,2, -2,0, Aktivitetsparat, 3, 72,2, 72,0, 71,8, 71,4, 71,2, 70,9, -1,2, Køn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 44,5, 44,5, 44,5, 44,2, 44,0, 43,9, -1,3, Kvinder, 43,1, 43,0, 42,8, 42,5, 42,4, 42,3, -1,3, Alder,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 16-24 år, 21,2, 21,2, 21,2, 21,1, 21,1, 21,1, -0,8, 25-39 år, 33,6, 33,6, 33,5, 33,2, 33,1, 33,0, -1,5, 40-66 år, 32,8, 32,7, 32,6, 32,4, 32,3, 32,1, -1,5, Anm.: I tabellen med opdeling efter ydelsestype stemmer totalerne ikke overens med summen af undergrupperne, fordi en person kan optræde under flere forskellige kontanthjælpsydelser i løbet af en måned, ., 1, Tilbud til udlændinge er ikke sæsonkorrigeret pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal i tabellen for denne ydelsestype., 2, Inkl. åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate er samtidig de personer, der, alt andet lige, indgår som bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik., 3, Inkl. uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer med uoplyst visitationskategori. I uoplyst indgår bl.a. modtagere af revalideringsydelse, da de ikke tildeles visitationskategorier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. september 2025 - Nr. 263, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. december 2025, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kontanthjælpsydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51465

Nyt